Tillykke med de kommende hvalpe
Jeg kan ikke helt forstå hvad du er bange for?
Hvalpen på 10 måneder er vel ikke "hvalp" mere. Den er en selvstændig hund og hvis moren og dens hvalp har et normalt forhold vil der ikke opstå nogen problemer, da tæven ( moren) nok skal sige fra og til.
Selvfølgelig skal hvalpen ikke være i rummet hos tæven når den føder og i timerne efter, men når hun er kommet sig efter fødselen tror jeg sagtens hun kan styre sin ældre hvalp, hvis deres forhold er normalt. Det vil sige at hun (mor) er den der er "lederen" i flokken.
Se hvordan det går men lad være med at blande dig, kun hvis du fornemmer at hvalpen ikke respekterer at tæven siger fra. Jeg tror heller ikke jeg vil lade hvalpen være hos mor og hvalpe om natten og i alene hjemme situationer, før du er helt sikker på deres adfærd.
Det vil være synd hvis hvalpen blev udelukket fra alt det sjove det er ved et hvalpekuld og den vil give de små mange sjove legetimer og skåne moren for en del.
Jeg har altid haft flere tæver, dog ikke mor og hvalp, men de har altid deltaget i hvalpeholdet når mor-tæven gav lov. Første gang gik der et par uger inden den anden tæve fik lov at gå i kassen, men anden gang gik der kun et par dage og de fik også lige en tår mælk hos den anden tæve, som selv havde haft hvalpe engang.
Håber du kan bruge mit råd til noget
/Susanne