Jeg har en dejlig lille Jack Russel terrier, hvalp på ca. 17 uger, og vi har ikke indtil nu haft problemer med ham og hans spisevaner.
Indtil vi en weekend, var på besøg hos mine svigerforældre som også har en lille hund. Her blev spisetiden nærmest til en slags konkurrence, og vores hund kan derfor ikke længere spise stille og roligt, tygger heller ikke ordentligt maden og kan ikke have mad til at være i skålen.
Han opfører sig rent faktisk, som om han var en støvsuger. Vi har så gjort forskellige ting for at strække spisetiden lidt, bl.a. har vi strøget hans mad ud på gulvet, for at han skal bruge lidt tid og energi på at få maden og vi bruger også en intelligentbold til ham.
Mit spørgsmål er, om ikke man kan gøre et eller andet for, at hunden lærer at spise ordentligt?? - det er virkelig ikke pænt, og vi kan ikke forstå hvorfor han pludselig har ændret adfærd på den måde.
Vil virkelig gerne have nogle gode råd.