Hej Sheila
Nu skriver du ikke hvilken race du har?
10 måneders alderen er for mange racer der hvor køsmodningen rigtig tager fart.
Hvis du prøver at tænke tilbage på drengene i den tidlige teenage alder og hvordan de ikke altid forstod at et nej stadig var et nej et par timer (eller 5 minutter) senere, har du en lille idé om hvordan det er at være teenage hanhund!
Når det er sagt skal det dog også siges at du selvføgelig ikke bare skal "lade stå til", det vil være synd for både ham og din tæve.
Jeg synes at det at der kan gå et par timer imellem er meget positivt. Jeg har eksempler på hanhunde der konstant hænger på ryggen af tæver, også selvom de ikke er i nærheden af deres løbetid!
Det er vigtigt at du i denne situation går imellem og viser ham at det er en uønsket adfærd. Det skal dog være på den rigtige måde.
Det bedste vil være hvis du kan fange ham lige før han hopper på, altså når han så at sige "tænker på det". Hvis ikke gør du det selvfølgelig når han er hoppet på.
Du går straks ind foran ham med front imod ham og ryggen til din tæve. Gør dig lidt stor og lav store øjne, dette er et afstandsøgende signal på hundesprog. Sig samtidig et kort og roligt "nej". Hvis han prøver at komme udenom dig bliver du ved med at stillle dig ind foran ham og går evt. frem imod ham så han bliver nødt til at bakke.
I samme øjeblik han viser dig et dæmpende signal, altså et signal der betyder "ok, jeg har forstået" (det kan være en smasken, lægge ørerne bagud, dreje hovedet, gabe, blinke eller lignende), standser du din begrænsning straks.
Det er meget sandsynligt at dette er noget der skal gentages mange gange før han forstår det (ligesom med teenagere!).
Hvis problemet tager til, er det muligt at give ham en kemisk kastration. Dette er en sprøjte som dyrlægen giver og som virker nogle måneder. Den virker på samme måde som en kastration, men er ikke permanent.
Fordelen ved denne er at du kan finde ud af om adfærden er blevet en vane eller om den er hormonelt betinget.
Jeg vil dog klart råde dig til at prøve med begrænsningen først. Det er også en måde hvorpå du kan vise dig som en værdig leder både i din tæves og i din hanhunds øjne.
Det skal understreges at denne begrænsning ikke har noget som helst at gøre med at være gal på hunden eller at skælde ud! Det er derimod en naturlig måde at fortælle hunden på dens eget sprog at adfærden er uønsket.
God arbejslyst og mange venlige hilsener fra Isabella Andersen