Jeg er så bange!

Jeg har en 7 år gammel Berner sennen tæve som bare er "min" hund. Har også 2 andre hunde men denne er "hunden" for mig. Jeg elsker selvfølgelig også de andre!
I går aftes opdagede jeg en kæmpe knude mellem forbenene på hende. Hun havde svært ved at rejse sig og jeg tog lige et tjek på hende og blev så forskrækket over mit fund.
Hele dagen i går var hun superfrisk og løb rundt og legede. Har fundet sit elskede pivedyr som åbenbart har været gemt under moget bevoksning hele sommeren.
Knuden er tættest på den ene skulder og jeg undre mig over at den "pludselig" er der. Har godt lagt mærke til at hun den sidste tid gik lidt sjovt når man så hende forfra.
Jeg prøver at tro det er en skade hun har fået og ledet er hævet men inderst inde ved jeg godt at det nok er noget "andet"
Jeg ved jo godt at dagen vil komme men kan slet ikke overskue at det måske er nu.
Vi har besluttet at hun ikke skal gennemgå store operationer da hun jo set med Berner-øjne er en gammel hund.
Jeg skal selvfølgelig til dyrlægen, ringer så snart de åbner, men ventetiden er så svær. Men jeg frygter også "dommen"

Susanne, først en masse held og lykke med undersøgelsen i dag - og en kæmpe cyperkrammer til dig.

Jeg ved udemærket hvordan du har det, har selv måtte sige farvel til et par bernere alt for tidligt pga. sygdomme.

Men ro på, en lille tanke - de er meget ramt af kræft, men typisk kommer det ikke "over natten" og heller ikke med en så voldsom hævelse lige her og nu! Kan det ikke være, at hun har lavet en forkert bevægelse og måske en muskelskade, eller stødt ind i noget, så det er en voldsom blodansamling, der generer hende nu.

Jeg håber bare alt det bedste for dig og din bamsepige.

Hej Kirsten.
Tak for din omsorg.

Jeg har altid brug for at skrive min bekymring ned og jeg får straks mere overskud selv om problemerne ikke forsvinder, derfor er jeg så glad for et forum som dette.

Jeg har selvfølgelig været hos dyrlægen og det er ikke så godt, men stadig et lille håb.
Hele det højre forben er hævet og under pelsen er huden meget rød. Da der er feber er der en chance for at det er en infiktion, som nu bliver behandlet med antibiotika og smertestildende.

Hvis det så ikke er væk inden en uge, feber og hævelse, så må vi nok erkende at det er ondartet og det bare er et spørgsmål om tid. Der kan ikke opereres på stedet da der er stor risiko for skader på nogle vitale sener. Jeg har heller ikke lyst til at min hund skal gennemgå en smertefuld tid efter en operation for derefter alligevel ende med aflivning.

Vi nyder hver dag som vi hele tiden har gjort og ved at i morgen eller om en uge kan blive den sidste.
Men man elsker sin Berner på en helt specil måde, har haft mange andre hunde men denne her er den første berner vi fik. Så den står mit hjerte nær.

Har du også oplevet kræft hos dine bernerer?

Jeg har aldrig mistet en hund p.g.a. kræft. Men ved også at det sikkert bliver aktuelt en dag
For 2 år siden fik Nanna fjernet 2 små fedtknuder på ryggen som viste sig at være ondartet og dyrlægen mener det er den samme form der er tilbage, hvis det er kræft.

Åh, hvor jeg håber for jer at det "kun" er feber.

Jeg ville heller ikke slæbe en berner i den alder gennem en masse hvad angår operation etc. De forstår ikke, at det kan hjælpe dem, oplever kun smerten og angsten - det er det tunge ansvar man må påtage sig som hundeejer, at sørge for at deres liv er så godt og trygt som muligt.

Ja, jeg måtte sige farvel til min første berner, min sjæleven Nadia i nøjagtige samme alder som din Nanna er nu. Nadia mistede appetitten og begyndte at tabe sig, og undersøgelser viste at der var kræft flere steder i de indre organer. Vi valgte at lade hende leve så længe hun kunne uden for meget ubehag, to mdr. blev det til. Hun havde fået fjernet livmoderen tidligere og vi ville simpelthen ikke pådutte hende flere undersøgelser og en operation, der måske kunne forlænge hendes liv.

Det var en tung dag, da jeg tog hende med den sidste tur til dyrlægen, jeg sidder her med tårer i øjnene bare ved tanken. Hun var og er min helt specielle sjæleven, hvor er jeg heldig at have haft tiden med hende.......

Susanne, vi krydser fingre og poter her hos os - håber alt det bedste for Nanna og dig.

Hej igen og tak for de trøstende ord.
Ja der er jo ingen nemme løsninger når man er hundeejer.
Knuden på Nanna er der stadig selv om der er blevet lidt mindre. Det hjalp med antibiotika og hun har det fint. Men der kan ikke opereres der hvor den sidder og der er også noget lidt længere nede på benet.
Vi har besluttet at hun skal have et godt hundeliv resten af hendes dage og derfor vil vi ikke gøre noget ved det.
Vi vil når og hvis det bliver nødvendig smertedække og når hun begynder at gå fra foderer og tabe sig er der nok ingen vej tilbage!!!.
Der kan sagtens gå et år men det kan også gå hurtigt.
Vi tager en dag af gangen og nyder de gode hunde-timer med hende.