Dette skriver jeg som advarsel fordi jeg ikke ønsker for nogen anden, at de skal opleve det jeg lige har været igennem.
D. 2 sep. var jeg som sædvanlig ude at gå med min schæfer. Nu her på denne årstid er der masser af stubmarker at gå på, hvor jeg af mine naboer som ejer markerne omkring mig, har lov at benytte dem til min træning.
Jeg bruger også marken til konditions træning ved at kaste bolde. Denne søndag går det galt. Nu skal det lige tilføjes at min schæfer er en ekstrem driftig hund, der er meget voldsom i hans adfærd, hvilke jeg har ønsket og hvilke han er avlet til. I et af hans opsamlinger af bolden får han rodet jordbunden fra stubmarken op, hvorved han får en masse korn og aks i den ene lunge. For at gøre en lang historie kort, tager hele hans sygdomsforløbet med flere undersøgelser og medicinsk behandling 1 mdr. Det ender ud med, at han må opereres, da akset har genneboret hans lunge, så den er punkteret, og da han bliver indlagt torsdag d. 20 sep. er han tæt på at dø. De fjerner den angrebne lungeklap, som er betændt, og efterfølgende ligger han 14 dage på dyrehospitalet med efterfølgende komplikationer, grundet at korn var gået gennem hullet i lungen og lå i brysthulen og skabte problemer.
Vi fik ham hjem for 1 uge siden, og han er rask og får ingen men af det, og jeg kan fortsætte med at gå i konkurrence med ham.Dyrlægen fortalte at de fik hunde ind hver uge af alle racer, hvor det ofte var korn eller hele aks de havde fået i halsen, i luftrøret, i næsen eller det havde sat sig fast under tungen eller i bronkierne. Min schæfers tilfælde er sjældent, men set før. Hun kunne også fortælle at det var værst med tilfældende om efteråret, når stubmarkerne blev benyttet til hundeleg, men også grene eller grenstykker kunne de få i halsen. Ofte når hundene løb med pinde de fandt i skoven, fik de stykker af pinden i den gale hals. Jeg ved af erfaring at det kan gå galt med pinde, så derfor har min schæfer altid en bold i munden når vi går tur i skoven, da jeg ikke vil have han løber med pinde.
Denne beretning skriver jeg for at advare andre om, at de skal tænke sig om, hvor de lader deres hund løbe og lege, selv om jeg godt ved at vi kan ikke gaderer os mod alt her i livet, men vi kan dog gøre så meget som muligt for at undgå at det går galt.
Heldigvis klarede min schæfer denne barske omgang, men det kunne havde gået grueligt galt, og jeg har lært af dette at tænke mig grundigt om, hvor jeg kaster bold med ham frem over. Jeg havde aldrig nogensinde troet, at en hund kunne indhalere så store ting igennem luftrøret, men jeg er blevet klogere.
Billedet er fra dagen efter vi fik ham hjem.
