beaglen gør når vi går tur

Hej
Vi har for nylig anskaffet en hund på 1 år, som den tidligere ejer ikke synes de havde tid til. Han er en kastreret beagle hanhund, eller dvs. han er angiveligt en blanding af 25% basset og 75% beagle, men da vi efterfølgende har fundet ud af at han kommer fra Kennel Hamann, kan han egentlig talt være en blanding af alt muligt. Jeg tror mest på beagle og svensk/finsk støver. Han er vist ikke blevet opdraget ret meget det første sted han boede, og det med at gå pænt i snor har vist sig at være en udfordring - men er dog blevet klart meget bedre på den halvanden uge vi har haft ham :-) Han er faktisk blevet en fantastisk dejlig hund, og vi føler at vi sagtens kan stimulere ham nok til at han er rolig og afslappet derhjemme.

Anyways, Vores problem er nu, at han gør af folk/biler/cyklister m.m. når vi tager ham ud og gå tur. Det sker stort set kun om morgenen og om aftenen (dvs. den første tur om morgenen, og den sidste tur..) - så bjæffer han lige lidt når han kommer ud, eller hvis der kommer nogen forbi. Det er ikke fordi han står og hyler, men det ville være rart at han ikke vækker hele kvarteret kl. 6 om morgenen.
På samme måde om aftenen, hvis han kommer ud i haven, så bjæffer han lidt ad nabogrunden, eller ad den bil der kører forbi bag grunden. Men det sker stort set ikke om dagen.
Jeg har læst det som Aase Hansen har skrevet herinde, om at tage hunden ind så snart den gør, og det kan være vi skal forsøge det, i hvert fald mht. have-gøeriet.
Men hvad gør man så, når man er ude på turen, og hunden gør fordi den ser et menneske/hund komme gående i det fjerne? Eller når hunden er indenfor, og gør fordi der kommer en scooter kørende forbi udenfor? Hvis vi siger nej og skælder ud, så opfatter den det som at vi gør med. Hvis vi ignorerer det, gør den igen næste gang.

Jeg vil sætte pris på jeres tanker om sagen, og uddyber gerne evt. spørgsmål til hunden :-)

Tak for svaret :-);
Jeg tænker bare, at hvis jeg afleder ham med godbidder så kobler han det sammen "når jeg gør - får jeg mad" - og at han så vil gø endnu mere for at få mad/aktivering/leg?
Tror vi forsøger med at tage ham ind, når han gør i haven. Og aflede med legetøj (eller godbid) når vi går tur eller er indendørs

Hej Jannie P.

Fortæl lidt om i hvilken situation din hund gør, både ude og inde, f.eks. er det når den ser ud af vinduet, eller kan høre støj?
Når i er ude gør den gør den så ud i luften eller af noget bestemt?

Hilsen LULU Hvis du vil kan du skrive til mig på: ulla.duchwaider@gmail.com

Hej Beaglepack
Det lyder hyggeligt, at have godbids dummy, men det er som at tisse i bukserne, det giver kun varmen en kort tid. Problemet er, at du "kun" stopper den uheldige gøen, men at hunden ikke lærer noget og fatter ikke hvorfor den ikke skal gø. Det er en længere og mere krævende indøvelse, at lære den at ignorerer det der får den til at gø.
Men her kommer det: Øv dig i at se hvornår din hund begynder at se( stirrer på) noget
. Allerede der skal du stoppe din hund i at begynde at blive overstadig, eller hisse sig op. Det gør du ved, at gi et lille ryk i snoren, hvis det ikke virker sø giv en lyd, som du synes virker ( nej - shyyyys) eller andet. Husk at snoren skal være meget kort, og hunden må IKKE gå foran dig. Hvis du gør disse ting, vil situationen ikke eskalere for jer.
Hilsen LULU

Hej Janni.
Jeg har lige læst dit indlæg, og forstår i har et gøproblem, med jeres Beagleblanding, en unghund på 1.år, i har overtaget for 1.½ uge siden. Nu skal i så til at vænne ham af med den "uvane".

Hans første familie skulle af med ham, grundet "manglende tid" Den årsag, samt "allergi" i familien, er den mest anvendte "undskyldning" men dækker tit over, at familien aldrig skulle have haft hund.
At de ikke har sat sig godt nok ind i, hvad det vil sige at få en hund som medlem i familien.

Har i før i fik ham hjem besøgt ham, talt med familien om hans hverdag, madvaner, aktiveren, har han gået til hvalpetræning, er han vant til at være alene hjemme. Er han glad for at køre i bil. Var han gøende allerede da o.s.v.??????? Hvis i har besøgt ham, hvordan modtog han så jer ?
Glad, forsigtig, gøende ???
Det er vigtigt for både ham og jer, at i kender til hans vaner, og at i bruger meget tid, og stor tålmodighed til at lære ham at kende, "læser" hans hundesprog, og derved arbejder på at gøre ham tryg hos jer. Først da kan i forvente, han er modtagelig for jeres indlæring og opdragelse.

1.år gammel er han hverken hvalp eller voksen, han er teenager, først rigtig voksen 2 år gammel, og åbenbart ikke vant til at gå tur i snor på gaden, når han gøer af stort set alt, hvad han møder, det skyldes utryghed.
I haven gøer han også, af hvad der sker på den anden side af hegnet. Det skyldes alt sammen utryghed.

I har kun haft ham i 1.½ uge, alt er stadig helt nyt for ham, også for jer. Ryk i snoren, skældud, eller at tage ham ind, hver gang, lærer han ikke noget af, det bliver han ikke tryg af. Få istedet hans opmærksomhed, med positiv snak, en godbid eller legetøj.

Det er rigtig, jeg brugte at tage mine 5 tæver ind, hver gang, de gav lyd fra sig i haven, og det virkede, men det var fordi, de iforvejen var ikke-gøende, det var noget, de var begyndt på, fordi vi havde fået en ny bagbo med en voksen tæve, der løb gøende frem og tilbage langs hegnet. Og det fik så dem op på dupperne. De var alle trygge velfungerende hunde, som var vant til at respektere mig, derfor stoppede jeg således deres gøen.

Jeg har selv været nødt til at tage en hanhvalp retur 1 år gammel, til hjemskift. Fra mit første kuld.
Ellers havde familien aflivet ham. De påstod jeg havde solgt dem en sindsyg hund, hvilket selvfølgelig ikke var tilfældet. De skulle heller aldrig have haft hund. Istedetfor som lovet at hegne haven ind, havde de bundet ham i en lang tøjsnor i haven, sådan blev han luftet. Derfra løb han så linen ud, fik hver gang et hårdt ryk i halsen, og gøede af alle folk, biler og cykler, der gik og kørte forbi deres hjørnegrund. Han var derfor også utryg ved at blive luftet i snor, og gøede af alle biler, og andre køretøjer, når jeg gik tur med ham. I starten gik jeg så, bla. i gårdhuseområdet, i skoven, og på stranden med ham, han kunne ikke luftes sammen med de 3 andre hunde vi havde dengang, (en hanhund, hans mor og hans søster.) Når de gik tur, satte jeg ham i bur i vores bil. Der var han tryg, det var han vant til hjemmefra.
Han blev så langsomt tilvænnet gå-ture, af min mand, men det tog tid, og mange godbidder, når en bil eller cykel var i sigte, så fik han hver gang hundens opmærksomhed, ved snak og godbidder, og derved lærte Buller at biler, knallerter og cykler slet ikke var så farlige.

Så prøv at være afslappet, rolig, få hans opmærksomhed, giv tid, og vær tålmodig. Skidt med hvad naboerne tænker. Skal han nødvendigvis ud kl. 6, hvis i kan vente til kl. 7, er naboerne nok vågnet alligevel.
Det er en svær opgave at ovetage en "genbrugshund". Men det er også svært at være "genbrugshund". Der er så meget nyt, den skal vænne sig til.
Held og lykke med den lille fyr, han ser smuk ud.

Hej Beaglepack
Jeg har nok ikke uddybet det med at rykke i snoren. Ved, som jeg skriver, at give et lille ryk i snoren, får du hundens opmærksomhed, den ser op på dig, ( hvad vil du have mig til at gøre) så tysser du på den, eller siger nej (brug en lille lyd, som din hund kender, og ved betyder: Det må du ikke) på en stille måde, så forstår den hvad du vil. Gør den som du siger så ros den straks, godbid-klap o.s.v.

Hilsen LULU

Hej Beaglepack
Jeg har nok ikke uddybet det med at rykke i snoren. Ved, som jeg skriver, at give et lille ryk i snoren, får du hundens opmærksomhed, den ser op på dig, ( hvad vil du have mig til at gøre) så tysser du på den, eller siger nej (brug en lille lyd, som din hund kender, og ved betyder: Det må du ikke) på en stille måde, så forstår den hvad du vil. Gør den som du siger så ros den straks, godbid-klap o.s.v.

Hilsen LULU

Til Janni.

Mit forslag er også, at du melder dig ind i Beagleklubben, det er en landsdækkende klub.

Der vil du kunne få mange gode råd og hjælp, samt opleve et hyggeligt socialt samvær for både jer og hunden, på diverse arrangementer og gå-ture.

Til foråret kan i gå til dressur. Det eneste i ikke kan med ham er at deltage på hundeudstillinger.

Læs på Beagleklubbens hjemmeside, hvor alle er velkomne.

Kære Aase, Ulla og Beaglepack
Tak for jeres mange gode input.

Vi var desværre ikke så kloge (/erfarne) at vi stillede helt så mange spørgsmål til dér hvor han kom fra, men jeg har da overvejet at ringe og stille de spørgsmål du stiller, Aase, til den tidligere ejer. Indtil videre vil jeg prøve at beskrive mine iagttagelser af hunden.

Tidligere:
Han kom fra et yngre par i en lille forstads-soveby, boede i hus med have. De havde ham fra 8 uger. Jeg er næsten sikker på at han ikke blev luftet dagligt, men ofte kun kom ud i haven, det har de så godt som fortalt. De beskrev det som "at han sagtens kan underholde sig selv i timevis med en bold" - noget han slet ikke har gjort hér, og jeg regner med at det er fordi han blev understimuleret og derfor måtte underholde sig selv. Han var vant til at være alene hjemme, men han blev lukket inde i en lille gang når de gik. Kan efterfølgende rationalisere mig frem til, at det er fordi han nok har "underholdt" sig selv med at ødelægge ting han ikke måtte, hvis han var i stuen osv. Igen nok pga. understimulering. Han har dog lært sit og dæk, ved ikke helt med indkald (de har nok ikke været så konsekvente med træningen);

Første gang vi mødte ham:
Da vi mødte ham første gang, stod han og kiggede ud af et vindue ved siden af døren, med opmærksomme ører, og et lille bjæf. Da vi nærmede os vinduet begyndte han at logre og springe. Da døren blev åbnet blev hunden holdt tilbage i halsbåndet, stående på bagbenene, hoppende og dansende af glæde for at hilse. Da vi var kommet ind og døren lukket, hoppede han glad op af os, og snusede og logrede. Jeg blev væltet omkuld da jeg satte mig på hug for at kæle ham. I løbet af 2-3 min hvor vi snakkede med ejeren, faldt han til ro, og begyndte at snuse omkring, men kom dog glad løbende hvis man kaldte.
Vi tog ham ikke med, men tog hjem og tænkte over det. Men med den charme som en glad beagle har, så tog det ikke lang tid før vi bestemte os - og desværre er det først bagefter vi har fået læst mere om racen, så ærlig talt er det ikke sikkert jeg havde responderet på annoncen hvis jeg havde sat mig lidt ind i det først :-) Jeg som barn haft labrador-blandinger, og min kæreste har haft en cocker spaniel, så det er jo lidt noget andet... MEN under alle omstændigheder en udfordring som vi er villige til at tage op! :-);

Nuværende:
Han er så flyttet til et hus i en større by, hvor der er væsentlig mere trafik, mennesker osv. når vi går ud. Så der er utrolig mange ting der er nyt for ham. Da vi kom hjem med ham første dag, rendte han rundt i hele hytten, og snusede lettere forvirret rundt - men med opmærksomme ører og halen logrende (som et ADHD-barn). Faldt dog hurtigt til ro, og vi sov på sofaen med ham i sin kurv ved siden af de første 3-4 nætter. De første par ture vi gik med ham, var på samme måde - snotforvirret hund der var opmærksom på ALT og sprang rundt og logrede, og ville hilse på alle mennesker vi mødte ved at hoppe op af dem.
Dagen efter vi fik ham, tog jeg ham til dyrlægen bare for at få ham tjekket igennem, og også fordi jeg kunne se der var rod med hans vaccinationer. Han var faktisk bedre til det, end jeg havde ventet - dyrlægen gav ham også masser af godbidder :-), og sagde at han var en fin hund, gav lidt tips osv.

Jeg gik derefter tur med ham, hvor jeg vendte om og gik den anden vej, hvis han trak for meget. Det hjalp faktisk en del. Har forsøgt "cesar millan"-style med ren korrektion hver gang han var for opmærksom på noget, og det er når jeg tænker over det nok derefter gøeriet er startet. Jeg er meget i tvivl om han er blevet utryg, og derfor gør - men det er dog altid med halen i vejret han gør. Han gør faktisk heller ikke så meget, det er bare et par vuf, og så holder han som regel op. Jeg spurgte nok også mest fordi jeg tænkte der måske var en "enkel" løsning, men kan se på det hele at det kan hænge sammen på mange forskellige måder, så helt enkelt er det vist ikke :-);

Idag gik vi en tur op gennem hovedgaden med butikker, og forsøgte med positiv afledning med godbidder, sit-øvelser osv. når han blev for uopmærksom/utryg, i stedet for SMÅ ryk i selen som vi ellers har gjort. Vi satte os på torvet og gav ham godbidder når han blev lidt "utryg". Det endte faktisk med at han faldt meget godt til ro, og så kom der en skoleklasse med børn, som fik lov at hilse på ham. Det blev dog næsten for meget af det gode, med alle de søde børn, så der blev han lidt forvirret. Men alt i alt, tror jeg det var en "eye-opener" for både min kæreste og jeg, at han faktisk er lidt utryg ved alle de mennesker og ting der sker, og at man kan få noget godt ud af det ved positiv belønning, og ikke disciplinering.
Jeg vil dog mene, at disciplinering - dvs. en hårdere tone i stemmen - er nødvendig for at lære ham de få ting han aldrig må.. fx hoppe op af folk, hoppe op i sofaen (ja, kan det egentlig lade sig gøre at lære en beagle det? og at det også gælder når man ikke er hjemme, hehe);

Jeg har haft ham med i hundeskov flere gange, løs. Og efterhånden har jeg indset at han nok ikke skal være løs. Der er ingen problemer når vi møder andre hunde, han elsker det og har det skønt med at lege med dem, og gå og snuse sammen med dem. MEN… han er er jo en beagle(blanding), så næsen tager altså over ind i mellem, så han "stikker af". Han er indtil videre ikke løbet langt væk, og det er næsten hver gang lykkedes at kalde ham tilbage (selvfølgelig med masser af ros og godbidder når han langt om længe kommer). Men desværre er hundeskovene ikke indrettet til beagler, så det dér pjat-hegn de har sat op rundt om, bliver jo forceret på ingen tid. Forleden var det faktisk sværere for ham at komme ind igen, da han opdagede han var løbet væk :-);
Så, er der nogen der har (eller har hørt om nogen der har) haft held med at lære deres beagle ikke at stikke af, når den er løs? Eller er det bare en kamp man ligeså godt kan opgive? (og i så fald, er der nogen der kender til nogle forsvarligt indhegnede hundeskove);

og beaglepack: Tak for tippet med beagleklubben, for jeg troede faktisk kun det var for racerene hunde :-) det vil jeg gøre. Han har allerede mødt én lille 10-ugers beaglehvalp, og det var bare lykken for dem begge.

Hej igen. Sikke et fint foto,. Han ligner en raceren Beagle, men vist lidt tynd. Og hans glade væsen overfor alle, logrende hale, snusen rundt, oplagt til oplevelser, er også Beagletypisk. At han springer op af folk, er vist meget almindeligt for alle hunde, både hvalpe og så ung en hund. Heldigvis er han ikke en stor hund, der når helt op i ansigtet på folk ved det. Men noget han sagtens kan vænnes fra på forskellig vis, uden vold. Glem Milan metoder. Jeres Beagle er ikke et "problembarn".
På det du skriver, kan jeg læse, at han i sit første hjem har været understimuleret, og manglet gå-ture.
Alenehjemmeproblemer har de nok også haft. Prøv at spørg om det. Han skal ikke være alene hjemme i stuen og hele huset. Kun i et enkelt rum, eks. i køkken, bryggers, et sted han er vant til har en hundeseng stående, også når i er hjemme. Gerne hvor han også sover om natten. Hvor der er lyst og med en radio tændt. Først når han er mindst 2 år, kan han klare at have adgang til flere rum, men det er ikke spor nødvendigt.
Haven skal være forsvarlig indhegnet. Luft ham i kort snor på gå-ture i byområdet. Og i lang snor i skoven. Jeg synes ikke i skal slippe ham løs i skoven blandt andre hunde, får han færten af noget, han er jo en drivende jagthund, så kan i ikke forvente at kunne kalde ham til jer. Slet ikke så ny han stadig er hos jer.
Det vil glæde mig hvis i vil melde jer ind i Beagleklubben, der vil i være velkommen, også selvom han ikke er en DKK racebeagle. Som jeg skrev kan i deltage i alt undtagen udstilling. Selv har jeg været medlem i ca. 30 år, fra vi fik vores første Beagle i 1981, så det kan jeg varmt anbefale.
En Beagle kan lære alt, ved konsekvens, ikke hårdt, men ved gentagelser, få forbud der altid overholdes. Også ikke at hoppe op i sofaen. Før ham roligt ned HVER GANG, 50 gange om nødvendigt, vis ham hans plads i hundesengen, i så også har en af i stuen.
At han har leget alene med en bold i timevis passer ikke, det er da også en dum leg. Når han aktiveres skal det være sammen med jer.
En god ide`er også en papkasse med legetøj i, han kan rode i, og ikke kan komme til skade ved. Fyld den med WC-ruller, køkkenruller, skyllede mælkekartoner, med små godbidder i. En frotee-sok med knuder på, han kan ruske "død".
Købelegetøj, under opsyn er også godt. Min gamle Bella på 11 år, leger hver aften ½ time, både med sin bold, tumling og et bræt, alt med små tørkiks i. Der er masser af muligheder.
Leg aldrig vildt med ham, ingen træklege. Det stresser ham kun, og han stopper nemlig ikke. Han kan endda så udvikle aggressivitet som voksen. Og det er jo ikke formålstjentlig.

På fotoet virker han lidt tynd, så lige p.t. behøver i ikke at tælle godbidder, og trække dem fra i madportionerne. Bedst er det at fodre ham 2 eller 3 x dgl. I hvert fald morgen og før kl. 18 om aftenen. Med jeres gode vilje, og som medlemmer i Beagleklubben, er jeg sikker på i får en dejlig velfungerende hund ud af ham, held og lykke med det.

Og så glemte jeg lige en vigtig ting. Han skal ikke holdes fast tilbage i halsbåndet, når der kommer nogen til døren, han er jo bare glad og vil hilse, det er ikke måden at forhindre ham i at springe op af gæster. Måske løber han lige uden for døren, men han løber ind igen.

Hvis i gerne hurtigt helt vil undgå det, så sæt ham bag et børnegitter i et rum, hvor han kan se folk, aldrig bag lukket dør. Gæsterne skal så ignorere ham, og han lukkes ind til jer når de har sat sig i sofaen. Så er noget af "dampen" gået af ham.

Eller smid et lille tyndt tyggeben til ham på gulvet, når det ringer på døren. Så optages han af det.
De fåes i poser i ethvert supermarked.

Hej.

nu har jeg jo ingen beagle, men har dog læst lidt om den, og alle steder står der, at i skov kan den ikke være løs, da dens jagt instinkt er for stort, det er ikke uopdragenhed, sådanne er det bare. jeg har det samme "problem" med min Jack rusell.

jeg ville nok anbefale jer, at gå noget spor med den, gerne mennske spor, da vi har det lige ved vores fødder.
find gerne en hundklub i nærheden, men mon ikke beagleklubben også holder sporkurser....det er min rigtig glad for.

jeg troede at beaglen gøede, når den fik færden af noget, Det gør min , det ses tydligt om vinteren, når der ligger sne...især rævespor sætter ham igang, så er han stort set ikke til at komme i kontakt med, men igen, han er rævehund, så det er ikke mærkeligt, det er dog med alderen blevet bedre,

Så mit bud, er at få stimulerede, den eneromt gode næse med så meget så muligt, også når i fodre ham, at han selv skal finde sin mad, endten spredt ud på græsplænen, gulvet i stuen, gemt i et gammelt tæppe, en 1/2 liters plaskflaske, eller noget andet.

lær ham at hente ting- jeg kaster ofte flere legesager ud, som min så skal hente ind igen.

Tillykke med jeres nye hund.

Hej Aase

Ja, jeg har selv tænkt på om han er en lille smule for tynd - der er nu stadig et stykke ind til ribben og bækken. Men jeg har bestilt Wolfsblut på nettet, så det skal han snart over på - så må vi jo fede ham lidt op på det :-) (han får noget ærgerligt foder lige nu). Vi tæller nu absolut ikke godbidder… men købte noget Orijen til ham som godbidder, da de er tilpas små, så han kan få endnu flere :-);

Skal han virkelig være alene hjemme i et lille rum? Bliver det for meget stimulering/ for mange fristelser til unoder, med stueetagen af huset (køkken-alrum, stue og gang - ca. 50 kvm)?
Han har nemlig en kurv stående i stuen, hvor han ligger når vi er hjemme, og hvor han også sover om natten. Han har også en i gangen, men den bruger han næsten ikke. Han må ikke komme op på 1. salen af huset, hvor vi sover, og indtil videre er det gået fint med det, han har endnu ikke været deroppe. Men de gange han har været alene hjemme, har han været oppe i sofaen flere gange, og står med bagpoter i sofa og forpoter i vindueskarm og kigger ud af vinduet. Det ville jeg jo gerne vænne ham fra. Desuden har han også ligget og hygget i sofaen, hvilket jo er knap så slemt :-);
Jeg tænkte lige umiddelbart da vi fik ham, at det var synd at han kun skulle være i gangen (ca. 12 kvm) - tænker også at hvis han kun er i gangen, så bliver det mere fristende at gå op ad trappen til 1. salen… hvilket betyder at der så er 5 døre jeg skal sørge for er aflukkede inden jeg går hjemmefra, og med risikoen for at vi glemmer det og i stedet har haft en beskidt beagle oppe i sengen :-D
Men tja, så skal jeg vel også lukke af til stue og køkken om natten, så han kun er i gangen?
Har også haft radioen tændt de fleste gange, det gør ikke den store forskel synes jeg… men skader nok heller ikke.

Det med at haven skal være forsvarligt indhegnet er vi ved at fatte, og arbejder på sagen :-) Ufatteligt hvor gode de er til at komme ud, se bare http://www.youtube.com/watch?v=VnBjQDeZPag

At være konsekvente forstår vi godt, og arbejder på sagen. Men det er svært at være konsekvens med sofahopperiet, når man ikke er der, når det sker. Derfor spørgsmålet om, hvorvidt det egentlig kan lade sig gøre at lære hunden at den ikke må, også når man ikke er der? Eller om man har to muligheder: accepter hund i sofa eller luk døren til stuen, så den ikke kan komme op i sofaen.

Mht. leg:
Han leger ikke så længe ad gangen, når han leger alene. Men hvis vi leger med, så er han mere på. Vi leger også træklege, men han stopper faktisk også ofte selv, når han bliver mere optaget af noget andet. Hvis man siger slip, så slipper han og er rolig. Jeg forstår ikke hvorfor det stresser ham, han virker som om han synes det er sjovt, og vi afbryder det inden det bliver for vildt. Det gør hundene vel også selv, tænker jeg?

Han er en del mere rolig når der kommer gæster hos os, end første gang vi så ham hos de tidligere ejere. Han bliver kun holdt i halsbåndet kortvarigt, for ikke at løbe ud, men får lov at hilse samtidig, og hopper ikke nær så meget op mere. Forsøgte i dag, at få hans opmærksomhed med godbidder og sitte i kurven, indtil svigerfar var kommet ind ad døren. Men selvom der lå en godbid på gulvet, løb han lige forbi den, ud og hilse, og så videre ud på gaden. Vi forsøger selv at vente med at hilse på ham, når vi kommer hjem, til han er rolig, og han hopper faktisk ikke op ad os mere, men står bare og logrer :-)

Ha Ha! Mine Beagler har aldrig været gode til apport. Men Bella vi har nu, hun kan,. Det er selvlært. Når hendes bold med nogle få godbidder i er tom, tager hun bolden i munden, og går hen og lægger den ved fars fødder. Sætter sig pænt og venter på han putter flere i. Så spiller hun igen fodbold i forstuen.
Madportioerne får hun i sin madskål, men vi har altid leget søgeleg med vores Beagler på græsplænen eller i hundegården. Til stor fornøjelse også for os, at se alle 5 spæne rundt efter de små madkiks. Dog ikke inde i huset, hvor de kunne ende under møblerne.
Da vi jo altid har haft 2-5 hunde samtidig, har al hundeleg mellem dem foregået udenfor, af hensyn til inventaret. Ude var der også flugtmulighed, hvis een af dem ikke gad at deltage.

En af måderne på at afværge spring op af gæster, er at de ignorerer ham helt, vender ryggen til, undgår øjenkontakt, til de har sat sig. Men det er svært at "opdrage" gæster til det.
Et tyndt tyggeben er bedre som afledning, end en enkelt godbid. De fåes supertynde, spises på ca. 5.min.

Hvis i vil undgå, han smutter i sofaen, når i er ude af stuen i længere tid, er eneste måde, LUK DØREN.
12 kvm er rigelig plads, når han er alene hjemme. Jeg har haft 3 Beagler på 10 kvm køkken i årevis.
Alenehjemmetid, og nat er sovetider.
Ved at have en radio tændt i alenehjemmetimerne, undgår i han evt. forstyrres af lyde udefra, måske tror i kommer hjem, begynder så at gø. Og så holder det tyvene væk.

Hus med første sal, hvor familien sover, er helt almindeligt. Han kan sagtens vænnes til at være i gangen i stueetagen. Sæt et børnegitter op ved trappen, det er også en godt, at lukke med det om dagen, så render han ikke op og ned, selvom i gør det. Trappemotion er ikke godt for en Beagle.

Hvis i gerne vil lege trækleg, så kun ganske kort og lad ham vinde. Eller byt med andet legetøj.
Men jeg vil ikke anbefale det. Som voksen, vil han evt. kæmpe og knurre ved trækleg og ikke slippe så let. Og tænderne har ikke godt af trækleg.

Ved det jeg kan læse, i dit indlæg, synes jeg faktisk i er godt igang.