Urenlig voksen hund. Akut hjælp søges!

Jeg har lige brug for lidt gode råd fra erfarne hundeejere. Kan en urenlig voksen hund nogensinde blive fuldstændig renlig?

Min kæreste og jeg har købt en 1-årig hanhund i den blå avis. Det viste sig meget hurtigt, at hunden ikke var renlig - den både tisser og skider indenfor, i perioder flere gange dagligt. Vi har gjort alt det gængse, med mange gåture, mange luftninger i haven, ikke mad for sent om aftenen, ikke skælde ud, rense med rodalon etc, men alligevel bliver den bare ved og ved. Den kan have perioder på flere uger, hvor den ikke har nogen uheld, men den dårlige vane vender altid tilbage. Vi har haft den i et år nu, så den er altså ca. 2 år gammel.

Vi står nu i den situation, at vi lige har fundet ud af, at den har knækket en (eller måske flere, vi kan ikke rigtig få lov at kigge) kindtænder. Den har det ikke godt, kan vi se, så vi er nødt til at reagere på det og tage den til dyrlægen i morgen. Problematikken ligger så nu i, hvorvidt vi skal få den opereret i narkose eller simpelthen skal vælge at få den aflivet, fordi den er "adfærdsvanskelig"? Det er en sød, sød hund, men vi kan simpelthen ikke nå ind til den mht. urenlighedsproblematikken, og vi kan ikke blive ved med at holde til det. Vi har en lille søn, og det er bare ikke holdbart for hverken voksne eller børn, at hunden skider på gulvet og tisser på hans legetøj nærmest dagligt.

Er der noget som helst håb for, at den nogensinde kan slippe af med sin uvane? For ellers kan vi næsten lige så godt bide i det sure æble nu og tage den hårde beslutning, som jo altså vil være nødvendig på et eller andet tidspunkt under alle omstændigheder :´(

Svar meget gerne hurtigt, for den lille mus har det så skidt, og jeg er nødt til at tage stilling til næste skridt hurtigt.

Vh. JS

Jeg har lige lavet et opslag om det at tisse indenfor, som du kan gå ind og kigge på :-)

Hej Js

Det er bestemt ikke sjovt at have en urenlig hund!
Der er dog ingen tvivl om at det er et adfærdsproblem og at der er en årsag til at jeres hund er urenlig.
Du skriver selv at jeres hund ikke har det godt. Der har sandsynligvis haft smerter fra tænderne i lang tid.
Smerter forårsager ofte forskellige adfærdsproblemer, så der er en mulighed for at problemet netop kan skyldes at den har ondt.
Det er du nævner at problemet kommer og går kan også hænge sammen med at den har haft smerter der kommer og går.
Jeg ville bestemt ikke vælge at aflive min hund men få den opereret og så se hvordan det går når den ikke har ondt mere.
At få en adfærdsbehandler til at komme ville nok også være en god ide, så i kunne få hjælp til at "starte på en frisk" når den ikke har smerter mere.

Håber at i har mod på at give jeres hundeven en chance mere :-);

Mange venlige hilsener fra
Isabella Andersen
Happyhound & Co
Examineret adfærdsbehandler, instruktør og Veterinør ernæringsterapeut
www.happyhound.dk

Vi har bestemt heller ikke lyst til at skulle af med hunden! Det er en virkelig god hund, som både vi og vores søn er meget glade for. Det er også derfor, det er så hårdt at stå med sådan et 'luxus-problem'. For hvis hunden bare var entydigt kronisk syg eller sådan noget, så ville det selvfølgelig stadig være hårdt at skulle sige farvel til den, men så kunne man i det mindste trøste sig med, at der ikke havde været anden udvej. Her er det lidt sådan en situation, hvor man føler, at man er herre over liv og død. Ikke spor rart :(

Og nej, det er bestemt ikke sjovt med en urenlig hund. Vi elsker jo den lille pelsklump, men det skaber bare irritation og dårlig stemning nærmest dagligt, når man hele tiden går og træder i hundelort på køkkengulvet og skal vaske og tørre op igen og igen :(

Jeg håber virkelig, I har ret i, at det kan trænes væk. Vi er ikke selv uerfarne hundeejere (har haft hund i de sidste 13 år + i barndomshjemmet), så jeg synes ellers, vi har ret godt styr på det. Jeg fik måske ikke udtrykt mig klart nok i mit første indlæg. Hunden har virket glad og fuld af energi lige indtil i eftermiddags. Vi har INTET mærket på den indtil nu. Den er normalt legesyg og kælesyg og vil gerne gå tur og snakke med alle mennesker og dyr i verden. Den har heller ikke problemer med at være alene hjemme (vi har også en anden hund + en kat), og for øvrigt arbejder jeg hjemmefra, så den er relativt sjældent alene i ret lang tid ad gangen. Så jeg tror virkelig ikke, urenligheden bunder i den slags angst. Det virker i hvert fald ikke sådan på mig. Og jeg kan heller ikke rigtig se noget mønster i dens urenlighed, hvilket også gør det hele meget sværere at gennemskue.

Hundene får en aftentur v. 23-tiden og bliver også lukket i haven igen ved midnatstid eller senere, og alligevel står vi ofte op til både tis og hundelort på køkkengulvet. Men uheldene kan lige så godt ske midt på dagen - også når hundene lige har været i haven sammen med mig 5 minutter tidligere. Jeg kan simpelthen ikke gennemskue det, selvom jeg virkelig gerne ville knække den her nød. Jeg kan ikke tænke andet, end at den ikke er blevet renlighedstrænet ordentligt hos de tidligere ejere, og at de dårlige vaner nu sidder så godt fast i hovedet på det, at vi ikke kan nå derind og pille ved dem :(

... jeg ved godt, det her kommer til at lyde mærkeligt, men kunne man på nogen måde forestille sig, at det ville hjælpe på urenligheden at få hunden kastreret? Hvis den kun havde problemer med at tisse indenfor, ville der vel være en chance for, at en kastration kunne hjælpe - men kan det også være tilfældet, når den både har problemer med at tisse og skide indendørs? Jeg har ikke lige selv hørt om, at de to ting skulle være forbundet, men jeg griber vist bare efter strå nu, tror jeg :/

Det jeg hæfter mig ved, er at hunden blev købt gennem dba 1 år gammel. Men hvorfor skulle de af med hunden ? Hvordan havde dens hundeliv været indtil da ? Hvis den ikke har haft en normal opvækst, aktiveret, renlighedstrænet, alenehjemmetrænet o.s.v. Så kan grunden til problemet meget vel være derfor. Og derfor synd for både hund og jer i ikke straks gik igang med at ændre den adfærd. Men bedre sent end aldrig. Som Beaglepack skriver tror jeg også det er et adfærdsproblem. Enten medbragt fra første hjem, eller i forholdet til jeres anden hund. Er det en hanhund ? hvilken aldersforskel er der på de to hunde ? Dominansproblemer mellem dem ?
At lade ham kastrere, hjælper kun på adfærdsproblemer der er hormonalt betinget.