Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 21-09-2012, 22:30

Overvejelser og planlægning vedr. anskaffelse af hvalp

Hej alle

Hele mit liv har jeg ønsket mig en hund! Jeg elsker hunde på alle måder, jeg elsker deres selskab, deres adfærd og også de "sværere", som følger med: ansvaret, gåturene i regnen, renlighed...ja det hele følger med, og det er jeg klar over! Jeg har ventet på, at mit liv blev lidt mere fast, at jeg skulle være færdig med studier, færdig med at rejse (som jeg har gjort meget). Ja jeg har ventet på det rette øjeblik, til at få en lille Shih Tzu hvalp (som jeg bestemte mig til for lang tid siden).
Jeg er 25 år og bor i lejlighed, hvor jeg lige er flyttet ind. Jeg ved, at jeg skal blive her, da lejligheden er købt og betalt :) Jeg er arbejdsløs lige nu og søger jobs naturligvis. Jeg overvejer jo derfor, om dette er den rigtige tid at anskaffe en hvalp, når jeg alligevel går hjemme?? Jeg er fysisk begrænset vedr. arbejde...dvs at jeg aldrig får et arbejde på mere end de normale 8 timer. Jeg ved derfor, at jeg ikke får et arbejde, som kræver min tid 12 timer om dagen.
Jeg har gjort mig så mange overvejelser omkring den rette tid til at få en hvalp. Jeg er naturligvis også nervøs for, at når jeg en dag starter arbejde, vil jeg få et chok over tiden det tager, og blive ked af, at jeg ikke kan være hos hvalpen hele tiden...men jeg tænker også, at jeg vel næppe er den første med en hverdag med job, som har en hund! Jeg vil naturligvis indrette mit liv efter hunden og være så meget hos den, som overhovedet muligt, når ikke jeg arbejder. Har også overvejet at finde en sød pige, som kan gå en tur med hunden efter skole, så der er lidt mere selskab indtil jeg kommer hjem...

Hvad er jeres erfaringer med planlægningen af tid og livet med en ny lille hvalp? Skal jeg vente til jeg har job (i en ferie el. lign) eller skal jeg udnytte tiden nu, hvor jeg er hjemme?

Gode råd er meget velkomne :)

Skriv et svar til indlægget



22-09-2012, 10:03

Du skal da have den hund nu hvor du går hjemme. Du har selvfølgelig den risiko at du kommer i arbejde "lige om lidt" og så skal du have en plan b - men ellers ville jeg da planlægge hunden til at være sammen med dig så hurtigt som muligt.

Alle de bekymringer du skriver om, siger mig at du bliver en hel normal hundeejer - forstået på den måde, at vi vil jo gøre alt det bedste for vores hunde, og dermed følger også den dårlige samvittighed hvis vi ikke selv synes vi har givet hunden tid nok.

Det er en lille hund du vælger og en stor fordel ved den er, at du kan have den med mange steder.

En helt anden ting er, at du skal tænke meget over hvor du køber din hvalp. Køb den ALDRIG på en rasteplads/campingplads eller et sted hvor de har ALT for mange forskellige slags hunde. De små hunderacer er meget populære og de bliver desværre masse-avlet for at tjene hurtige penge og uden at tage hensyn til hundens velvære, sygdomme o.l.

God fornøjelse med at finde din lille hvalp