Jeg har brugt rigtig længe på at researche racer til mit eget valg af hund, da jeg føler det er vigtigt den passer til mine behov. Nu er problemet så jeg har fundet den jeg synes passer allerbedste, en østrigsk pinscher. Men de er ikke lige så "nemme" at få fat i da det er en sjælden race og der er meget få avlere. Og så vil jeg høre om der var nogen der tilfældigvis vidste om der var racer der mindede om, der kunne være et alternativ?
Før østrigsk pinscher havde jeg meget kig på cane corso, som jeg stadig er forelsket i, men lidt bange for den måske er lidt for "skarp" overfor gæster i mit hjem osv, så den blev alligevel valgt fra.
Lidt om østrigsk pinscher/hvad jeg søger i en hund.
Beskytter. Jeg er fra landet og er meget glad for brugshunde og en der også er lidt vagthund i. Jeg ønsker ikke en "glad badebold" som bare hilser alle fremmede mennesker velkommen som var de manglet. Og på den anden side heller ikke så skarp så jeg ikke kan ha de gæster jeg signalerer god for.
Træningsvillig. Skal være interesseret i og ønske at lære. Jeg har kat i forvejen, skal ikke ha en i hundeklæder :);
Ikke jagthund. Jeg har som sagt kat, så derfor undgår jeg helst jagthund som kan have svært ved at fungere med andre dyr.
Håber der er nogen kloge hoveder der måske kunne give et praj om et alternativ:) ikke fordi jeg mener en tur forbi Østrig er et for stort projekt for en livsledssager, men det er rart at vide alle sine options.