Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 09-09-2012, 13:33

Overvejelser angående race

Hej alle.
Jeg er en pige på 18, der bor alene hjemme sammen med med far. Vi har igennem lang tid snakket om at anskaffe os en hund herhjemme og efter grundige overvejelser mener vi begge, at vi ville kunne give en hund et godt liv sammen med os.
Men trods alt vores research for at finde den perfekte hunderace til os, ville det være super dejligt at høre jeres meninger herinde. Derfor skriver jeg nu lidt om os og vores liv og håber så at der er nogle søde, hjælpsomme mennesker herinde, der lige vil bruge et par minutter på hjælpe os.
Vi bor i en lille by i Midtjylland, men det skal nævnes at vi bor i en andelsbolig på omkring 80 kvm. hvor der kun fører en lille have med til, men ellers er der rigeligt af grønne områder omkring os og en stor dejlig park. Jeg går i tiden ikke i skole, men arbejder i stedet fire timer i ugen spredt ud på to dage. Og planen er at jeg engang efterfølgende har tænkt mig at tage den 3 årige HF. Min far arbejder som folkeskolelære og er en meget aktiv mand.
Vi forestiller os lidt at det gerne må være en mellemstørrelse hund, men vigtigst er bare at finde racen som passer ind hos os. Da det er første gang vi skal have hund, skal det selvfølgelig helst ikke lige være den sværeste af alle racerne. Det må gerne være en rolig og mild hund, men som stadig er aktiv. Det skal siges at vi begge er udmærket klar over at det selvfølgelig kræver arbejde fra vores side af også :-);
Jeg håber i kunne bruge informationen til noget og at i måske har nogle gode forslag til, hvilken hunderace i mener kunne passe ind i vores liv og hjem. I er velkomne til at stille alle de spørgsmål i vil og jeg vil besvare dem så godt som jeg nu kan. Tager også gerne imod råd.
Tak på forhånd!
/Amanda

Skriv et svar til indlægget



09-09-2012, 15:14

Hvad med en Dansk/Svensk gaardhund?
De elsker at være aktive, men elsker også at side og puttenutte.

Hvordan har i det med pelspleje?

09-09-2012, 16:33

Det siges at Cavalier King Charles er en rigtig god "begynderhund", mild af sind og indretter sig efter familiens rytme og god at dyrke forskellige former for hundesport med, men som Caroline skriver må I ha' en forestilling om hvor meget pelspleje I ønsker, det kan jo enten udvide el. begrænse forslagene.

De forskellige Basset-varianter kunne også være et bud, da skal man bare være indstillet på, det er jagthunde/støvere, som ikke kan gå løse og har brug for indhegnet have, men ellers rolige behagelige hunde.

Jeg har svaret i din anden tråd med hensyn til udstillinger - det vil absolut være godt, hvis I kan komme til dem og kigge ud, hvad I har snakket om, samt tale med ejere af de forskellige racer...

09-09-2012, 16:44

Vi har ikke noget imod hvis der er en del pelspleje.
Og mange tak både for forslagene og for at svare inde i udstillinger. Vi vil helt sikkert tage med til det, når det kommer i Herning.
Vi har også kigget meget på Cavalier King Charles og synes også selv at det lyder til at kunne være et meget passende valg :)

09-09-2012, 17:00

Hej Amanda
Det lyder da dejligt at du og din far vil have hund. Jeg er stor tilhænger af, at besøge udstillinger. Der kommer primært voksne hunde og det dem I skal se på. (Vi bliver alle forelskede i hvalpe, uanset om det er små eller store racer) Og på en udstilling kan I både se hundene og snakke med ejerne. De fleste vil gerne fortælle om netop deres hunde. Det var på den måde vi fandt ud af at Cavalieren skulle være vores hund og vores race.

Jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på det, men skal det være en hvalp? Hvis I kunne være interesseret i en ung eller voksen hund, så er der altid (desværre) mange genplaceringshunde.

God "hunde-jagt"

09-09-2012, 17:16

Ja. Har nemlig læst mange steder, hvilken god ide det er at tage til, så det havde vi snakket om længe at vi ville.
Det er ikke noget krav at det absolut skal være en hvalp, hvis den rette voksne hund dukkede op, ville det også nemt kunne være en mulighed for os :)

09-09-2012, 18:57

Hvad med en lille Bichon Frise, som både er aktiv og en rigtig hyggehund. God til gode gåture, agillity og til at ligge i sofaen og dase.

Du kan se mere om racen her www.kennel-torshoj.dk

Mvh. Gitte (ejer af 3 dejlige Bichon Frise)