Indlæg: 9

Oprettet af | Oprettet: 21-08-2012, 17:13

"Nervøsitet" over hvalp

Hej alle sammen.
Min kæreste og jeg skal til at have vores første hund sammen - en lille mops :) Vi har fået kontakt til en god opdrætter og venter nu på, at der kommer hvalpe om en måneds tid. Så langt, så godt. I denne søde ventetid sidder vi (men mest jeg) at forberede på den lilles ankomst. Jeg har været rigtig positiv og glædet mig, men nu kommer jeg til at tænke på alle de ting, der kan gå galt! Det er virkelig dumt, for vi har jo haft alle overvejelser omkring det med at få hund, da det jo ikke bare er noget, man får uden grundig overvejelse.
Nå, men det jeg er mest bange for er, når vi får hvalpen hjem, om der er tid til den lige i begyndelsen. Jeg er studerende og har 3 timer om ugen (på samme dag), men jeg har planlagt at have en uges fri. Min kæreste og jeg har derudover snakket om, at hvis det er nødvendigt kan han tage hjem den dag, jeg har de tre timer, og så er der nogen til den i to uger. Jeg skal til at skrive min bachelor og har tænkt, at der er masser af tid til det. Men nu bliver jeg helt nervøs over, om der er tid til det. For jeg vil jo gerne aktivere min hund og jeg skal da bestemt også gå til hundetræning med den. Jeg tænker, at jeg jo ikke kan holde ud at skrive hele tiden. Desuden er min kæreste der også.
Jeg vil for alt i verden give min hvalp det bedste og få den til at have det godt, men jeg går og bliver helt nervøs over om jeg kan det :( Jeg har virkelig sat mig ind i alt det med at have hvalp/hund, men nu ved jeg ikke, om der er grund til reel bekymring eller om jeg bare er lidt for nervøs, før det hele begynder.

Håber I kan hjælpe :)

Skriv et svar til indlægget



21-08-2012, 17:47

Jeg bliver helt glad over at læse dit indlæg. Ikke over at du er nervøs, men over alle de tanker du gør dig. Du skal nok blive den bedste "hunde-mor" for den lille heldige mops, der skal ind i jeres liv.
Sikke et skønt hundeliv der venter når den kun skal være alene hjemme så sjældent. Selvfølgelig vil den gerne have din opmærksomhed, men den sover også meget - og så sidder jeg og tænker, at du garanteret bliver meget effektiv i din skrivning når du skal fordele tiden imellem arbejde og hund.

Glæd du dig bare, det bliver skønt for jer alle sammen.

21-08-2012, 19:08

Åh, hvor er jeg dog lettet over at læse jeres svar. Det gør mig i hvert fald mindre bekymret nu. tusind tak skal I have :) Nu vil jeg bare fokusere på de gode ting og så glæde mig til at lille Berta kommer. Selvom det er svært, må jeg bare glemme alt om planlægning. Vi må bare tage tingene, som de kommer. Og ja, jeg bliver jo nok ret god til at læse og skrive effektivt.

22-08-2012, 04:17

Jeg kunne ikke være mere enig. :);

Den lille Berta kommer til et dejligt hjem, og hunde sover meget, og har bedst af flere korte gå ture og eller aktivering. og det kommer du jo at gi, når du skal skrive.
De 3 timer, mens du er i skole ville jeg ikke begymre mig om, du kan evt, fra starten, for det ind sådanne at de 3 timer er sove timer, og ikke der hvor i leger.

Stort tillykke med jeres kommende valp. :)

22-08-2012, 21:07

Tak for svar også, Eva :) tror jeg vil prøve at indføre stilletid i den tidsperiode, det vil nok gøre det lidt nemmere (vil jeg håbe på);
Hvor er det rart at have nogle erfarne hundeejere til at hjælpe :)

03-09-2012, 13:20

Kære Ida.

Din hund er heldig. Jeg gjorde det samme. Anskaffede mig en hvalp mens jeg studerede. At være på universitet en gang imellem, blev vendt til alene hjemme træning. Resten af tiden var jeg sammen med hende. Har den mest afbalanceret og rolige alene hjemme hund, når jeg skal noget, så sover hun bare. Hun er nu 17 mdr. og har aldrig ødelagt noget, så det fungerede fint.

Jeg har lige skrevet speciale og tro mig, en pause i skrivningen er nødvendig. Ligesom de tre ture jeg går med min hund, har været et dejligt afbræk for mit hoved. Det er begrænset hvor lang tid du kan koncentrere dig ad gangen, hvis det du laver skal være godt. Planlæg en normal arbejdsdag og indlæg nogle gode pauser til hunden. Her kan du træne, aktiverer og så er hvalpen jo soveklar igen.

Held og lykke med mopsen

04-09-2012, 12:12

Hej Anette.
Tusind tak for dit svar. Hvor er det bare rart at høre, at det går så godt med hende. Jeg håber da, at det samme vil lykkes herhjemme, jeg vil i hvert fald gøre min del af arbejdet. Og ja, nu hvor det ikke er så mange timer, jeg har, må jeg gøre det til en del af alene-hjemme- træningen, vende det til noget fornuftigt.

Tror også at det bliver nødvendigt med en pause en gang i mellem med skrivningen, jeg må så bare blive endnu mere struktureret ift. læsningen end jeg plejer at være. Så burde der forhåbentlig blive tid til både hund og læsning/skrivning, Jeg er glad for at høre, at det kunne lade sig gøre for dig, så kan det da helt sikkert også for mig,

Tusind mange tak for svaret, det gør mig endnu mere rolig

04-09-2012, 13:50

Ida, jeg tror du vil kunne sammenligne din dagligdag lidt med min. Jeg arbejder meget hjemme, sidder ved mit skrivebord med computeren i gang med alle mine regnskabsprogrammer.

Jeg har vænnet mig til at lufte hundene (har 2 ½ stk. ;-)) godt om morgenen og så har jeg altså "helle" faktisk hele formiddagen - der er de vænnet til lige fra hvalpetiden af. Jeg kan altså arbejde koncentreret 3-4 timer, hvor de ligger og snuer enten på gårdspladsen, i haven eller på deres hvileplads her ved siden af skrivebordet. Eneste forstyrren er snorkeri eller hvis en af dem lige skal se om "mor" stadig er hjemme, men ingen konstante krav om opmærksomhed.

Ved 12-1 tiden er der så dømt frokost og søge- og legetid i haven og lidt efterfølgende hygge inde på deres store hvileplads, og så falder roen atter over dem, og jeg arbejder igen 3-4 timer.

Jeg tror kodeordet er regelmæssighed, opdragelse og at de efter arbejdstiden bliver godt stimuleret.

Og den mulighed du har for at være sammen med hunden så mange timer, det er for mig altså ideelt. Hunden behøver under ingen omstændigheder at blive stimuleret døgnet rundt, skal "bare" lære at kunne slappe helt af, når DU ønsker det. Hvalpe har under alle omstændigheder brug for en masse søvn, det vil du se når du får den - den er såmænd som babyer, hvad det angår! Og alenetiden kan du jo ligeså stille arbejde ind både før og via din tid på studiestedet, fint!

Så sørg for fra starten at få planlagt et program for dagligdagen som du vil kunne bruge hen af vejen, så vænner hunden sig til at det er sådan jeres dag ser ud, og du har din ro til studierne.

Held og lykke med din nye lille livsledsager!

04-09-2012, 15:51

Tusind tak for dit svar, Kirsten. Min hverdag kommer nok til at være meget lig med din, så det hjælper meget at få indsigt i, hvordan du får dagen til at hænge sammen.

Jeg tror bare, at jeg må igang med at planlægge, hvornår jeg skal læse/skrive og hvornår der så er tid til den lille hund. Jeg har rigtig meget tid hjemme, men hunden skal jo også lære at kunne slappe af, og at jeg er hjemme uden at der behøver at ske noget bestemt.
Så må jeg bare hurtigt sørge for at få nogle rutiner indført hurtigst muligt, så både mig og hunden kan få mest glæde ud af det.

Åh, jeg bliver helt lettet nu - det lyder jo som om, at jeg ikke har det store at bekymre mig over.