Atopica til en Westie på 2 år.

Hej.

Jeg har en Westie som lige er blevet to åt, og i meget lang tid har han døjet med snask i ørene så han klør sig RIGTIG meget, og det er synd for ham, så har vi haft brugt noget rens fra lægen, men når vi stoppet kom det igen, så fik vi taget blod prøver for at se om han skulle have allergi, men det har han ikke, så skiftet vi foder men det har heller ikke hjulpet, nu har jeg så været ved en helt ny dyrelæge for at få en anden mening og nogen nye øjne, da jeg ikke kan forstå hvorfor min nuværende dyrelæge ikke kan finde ud af hvad han fejler. Hun forslog så Atopica selvom hans blodprøver ikke viste allergi tænker jeg at det er værd og prøver.

Så vil høre om nogen her inde han erfaring med det?

Mvh, Maria.

Det er et nyere allergimiddel. Nogle meget dyre piller. Såvidt jeg husker kostede de 800.-.
Jeg har prøvet det på en af mine hunde. Men hun kunne ikke tåle det. Nøjagtig ½ time efter hun fik pillen, blev hun meget urolig, og løb frem og tilbage. Peb også. Så det stoppede jeg med. Og min dyrlæge der er specialist i allergi og hudsygdomme, indberettede bivirkningen. Andre kan godt tåle det, og har gavn af Atopica, så min dyrlæge tog pillerne retur, og solgte dem til en anden hundeejer.

Med hensyn til snask i ørene, kan det være gærsvampe, som behandles med både rens, og 8-10 dage med specielle øredråber.
Jeg kan ikke rigtig forstå, han skal behandles med Atopica, hvis han ikke har allergi.
Hvordan har hans poter, og læber det. ? Er han mørkerød, mellem tæerne ?

jamen han slikker ikke poter, kun den han klør sig med, og tror det er for at få snasken væk.. Den dyrelæge jeg har brugt indtil nu har bare ikke været særlige gode sys jeg, så derfor prøvet jeg en ny, og Gilbert (min westie) blev så bange og panisk da den nye dyrelæge sætte ham op på bordet, tror han er blevet bange efter han fik taget blod prøver, at den nye læge ik ku få lov at kigge ordenligt i hans øre..

Det ville koste mig ca 500 kr om mdr, men for mig er det ikke prisen, vil virkelig bare gerne have en sund hund.

Har købt ham hos en kennel der har avlet westier i mange år og betalte 12 tusind for ham,, så følte lidt det var en "sikkerhed" for han ikke havde allergi, fordi en seriød avler ikke burde avle på syge hunde.

Hans tænder er meget pæne..

Hva hedder det ørerens du snakker om?

Hej Maria.
Westie racen er jo desværre kendt for at være disponeret for allergi. Jeg tror ikke prisen på hunden sikrer mod allergi, heller ikke selvom opdrætteren gør sit bedste for at undgå det. Ved ikke at avle på hunde, hun iforvejen ved har allergi.

Hvis det er gærsvampe han har i sit øre, kan det være en allergisk lidelse. Når han kradser sig i øret med poten, kan gærsvampe opstå der. Men så vil han være rød mellem tæerne. Det kan også være han bare slikker poten, for at fjerne snask.
Hvis han er hårdt angrebet af snask og betændelse i øret, er det sikkert meget ømt, det kan være grunden til at også dyrlægen har svært ved at få lov til at rense øret helt i bund.

Jeg har selv haft et par allergihunde, med disse problemer. Og har nu igen en Beagle med gærsvampeproblemer, hun nogengange får mellem tæerne i poter, mundvige, ører, og skede.
Hun er blevet behandlet med både Nizoral piller, og engang imellem har jeg måtte stoppe kløen nogle dage med prednisolon. ½ -1 pille dgl. Hun er imidlertidig 10.½ år, og vi har ikke haft hende som ung, så hun er ikke blevet testet ved blodprøver.
Jeg har bare konsulteret en dyrlæge der er hud-og allergi specialist.
Det ørerens jeg brugte, og også bruger til Bella hedder Epi-Otic og øredråberne hedder Surolan vet. Og efter endt behandling, er hun så tjekket hos dyrlægen.

Nu ved jeg ikke hvordan han har fået taget blodprøver, om han er blevet rigtig testet, som man tester mennesker for allergi, eller kun har fået taget en almindelig blodprøve.
At blive testet rigtigt for allergi er jo mange stik, og sker uden bedøvelse, på et område på kroppen. En af mine tæver fik det gjort, og derved fandt dyrlægen frem til hun var allergisk.
Det var bestemt ikke en sjov oplevelse, især ikke fordi det tager tid, og man måske nødvendigvis må holde fast på hunden, så den står stille, og det er de fleste hunde bange for. Så hvis din Gilbert har prøvet det, kan det have gjort ham bange for at stå på bord hos dyrlæger. HUnde bryder sig sjældent om at komme til dyrlæge, men det hjælper, hvis dyrlægen bruger lidt tid, på at gøre sig gode venner med hunden, eks. med nogle godbidder, før og efter undersøgelse og behandling.