Vi har i dag været ved dyrlægen med vores 7 år gamle gravhund. Hun har i et par måneder pludselig tabt sig og begyndte at drikke store mængder vand, hvilket resulterede i, at det vand selvfølgelig skulle ud igen, dog med det resultat, at det er så ofte, at hun ikke længere beder om at komme ud for at tisse.
Først gav vi hende en ormekur, hvilket det også viste sig at hun havde. Men hun begyndte ikke at tage på, og hun drak og tissede stadig meget, så nu måtte vi altså til dyrlægen med hende.
Her fik hun taget en blodprøve, og resultatet var tydeligt før blodet overhovedet var testet.
Hun har sukkersyge..
Vi har altid haft hund, men aldrig én der har været så meget en del af familien som hende her. Derfor var det ekstremt hårdt for os alle, at få den besked. Vi havde mistænkt det helt fra starten, men var hurtigt gået væk fra det igen, da vi opdagede hun havde orm.
Men blodprøven lyver desværre ikke.
Da det desværre ikke er helt billigt for insulin, er vi nødt til at skære ned på en masse ting for at få råd til det. Hun vil resten af hendes forhåbentlig lange liv, skulle stikkes 2 gange om dagen med insulin.
Da vi aldrig har prøvet noget lignende, kunne jeg godt tænke mig at høre fra folk, der også har hunde med sukkersyge.
Hvordan fungerer det for Jer i hverdagen?
Er der nogle ting I har været nødt til at ændre, for at kunne give Jeres hund den rigtige pleje?
Er der nogen der på et tidspunkt har fravalgt behandling med insulin?
Alt info omkring Jeres oplevelser med dette vil være en stor hjælp for os.
På forhånd tak! :);
(Jeg ønsker IKKE at modtage ondsindede kommentarer om, at man aldrig skal fravælge insulin, eller at vi ikke skulle have ventet så længe med at tage hende til dyrlæge! Sidst jeg oprettede et forum omkring dette, var det de eneste svar jeg fik. Vi har i de sidste 2 måneder skulle spare op, bare for at kunne tage hende til dyrlæge. Ikke alle har en høj indkomst! Så hold venligst den slags kommentarer for Jer selv. Tak)