Indlæg: 5

Oprettet af | Oprettet: 20-07-2012, 22:31

14 uger gammel Labradorhvalp med dominans

Hej!

Jeg har lige et par spørgsmål vedr min labrador på 14.uger. Han er rolige næsten hele tiden, og kærlig, han sidder på kommando, og lægger sig ned. Det at komme når jeg kalder på ham, har han ikke fattet helt endnu, men det kommer. Vi har kun haft ham i 3 uger.

Men de sidste par dage når vi har været udenfor for at aktivære ham, er han blevet aggressiv, og ignorerer os. Han bider efter mig, og er begyndt at gø.

Har i nogle råd til hvad jeg skal gøre? Jeg har prøvet, at være den første til at begynde og afslutte ture, lege, og andre aktiveringer som vi har prøvet. Jeg går os ture med ham hver morgen og aften, men det gider han slet ikke, standser hele tiden, sætter sig ned, og og snuser rundt. Er det normalt for en hvalp på 14.uger?

Jeg kan os lige lægge til, at jeg ved ikke om han kan mærke det på mig, at jeg bliver lidt bange når han viser tænder, og knurrer efter mig.

Hilsen

Jonna

Skriv et svar til indlægget



21-07-2012, 13:09

Jeg er helt enig med Beaglepack.

Udover Inas gode hvalperåd, kan jeg fortælle at mine hvalpe har været lært apport i den alder. Du kan bruge en frottesok du binder nogle knuder på, kaste den 2-4 m. sige "Apport", så løber han ud og henter den, og kan lære at aflevere den til dig igen. F.eks ved at du kalder på ham og bytter apporten med en godbid og ros. (I starten skal du nok gå hen til ham, og bytte apporten til en godbid.);
Ved den aktivitet bruger han krop og ben.= motion.
Fornem hvorlænge han vil lege uden at blive stresset.( 5.min. ved samme leg eks.);

Lav en "legekasse" til ham, En lille lav solid papkasse fra Supermarkedet er meget velegnet. Fyld den paplegetøj som han gerne må bide i eks. WC.ruller, køkkenruller, tomme mælkekartoner. fyld nogle "tørkost piller" i nogle af dem, og lad ham selv undersøge og lege med det.
Ved det bruger han hjernen. Det er lige så vigtigt som motion.

Når/hvis han nogengange tager forbudte ting, snapper efter jer, det gør små hvalpe jo tit, så byt med legetøjet, samtidig du siger NEJ, eller sæt ham hentil legekassen. De har nogle modbydelige spidse mælketænder, og skal lære at stoppe den "bideleg", som ikke er lig aggression, før de skiftes ud med blivende tænder, der rigtig gør skade.

Mine hunde havde sådan en legekasse stående indtil de ikke gad den mere ca. 2 år gamle. Derved underholdt de også sig selv, når de ældre hunde sagde fra, og ikke gad lege med dem.

21-07-2012, 13:37

Hej Igen :);

Takk for svar, og jeg er nok enig i Beaglepack, han er måske stresset, overstimuleret, og måske lidt usikker :/

Når vi aktiverer ham, har vi nok ikke gjort det rigtigt, vi kaster med bolde og apport træning, gemmer mad, og lader ham søge efter den, prøver også at putte nogle godbidder i en plastflaske, og så skal han selv prøve at få dem ud.

Første gang han bed efter mig, viste tænder og gøede var når vi legede med bolde, og i går begyndte han igen når vi fik besøg, og igen i dag, når min søster kom forbi. Han bliver rastløs, gør, og bider efter min søster og også mig når jeg prøver at sætte ham på plads. Hvad skal man gøre i lignende situationer? Han klarer ikke at falde til ro, når der er andre mennesker i hjemmet end familien.

21-07-2012, 14:37

I skal i hvert fald aldrig lege vildt med en hvalp. Og gæster skal kun hilse roligt på ham, og så kigge væk, vende ryggen til ham. Nogle hvalpe og voksne hunde skal gæster lade være at hilse på, istedet gå ind, sætte sig ned, og vente til de selv kommer hen for at hilse. Igen for at bevare roen. Du skriver han viser tænder, så plejer hunde samtidig at knurre ikke gø, det har jeg ikke oplevet med en så ung hvalp, men prøv at ignorer ham, endelig ikke stirre eller straffe, det samme hvis han gøer. Så gider han nok ikke den adfærd. Vis endelig ikke hvis i bliver bange for ham. Bevar roen så i viser ham i har tjek på situationen, i lader jer ikke påvirke.

Gæster skaber somregel uro, især når man får en ny hvalp i huset, som de gerne fokuserer på. Det er jer der skal skabe ro omkring interessen for ham. Hvalpe stopper ikke. Det vil gæsterne nok også forstå. Giv ham et tyggeben, her er et bur /transportkasse også egnet som hundens "eget værelse", hvor den kan slappe af. I starten med åben låge, ved transport med lukket låge. Men køb et der er til at vokse i.
De kan købes brugt, og nye eks. zooplus.dk på nettet. Her findes et stort udvalg til rimelige priser.