hunde grimme

Smider lige et billed af vores hunde grimme.

den er rigtig god, jeg værken trækker, rykker eller noget -bare holder i snoen, og går han for langt frem, ja-så drejer hans hoved mod mig, så der skal ikke bruges nogen krafter, værken hunden eller jeg.

jeg bruger min ved by-ture. i skoven har han sin sele på, så han kan gå og snuse, i byen, de steder han kan nr 1 og 2, sætter jeg snoren i selen, så han for mere frihed, til at klare det han skal klare.

jeg så den første gang på en irsk-ulvehund, og hun var meget glad for sin med, da den jo gør at hunden slet ikke kan gå og trække en, hele tiden.

Den enste ulempe der er, er at det godt kan ligne en mundkurv, men det er det ikke, den holder heller ikke hundes mund lukket, eller på anden måde hindre den i at trække vejret eller bruge næsen.

Jeg kender godt grimen, som er opfundet og sælges af en kendt adfærdsbehandler i Nordsjælland, jeg ikke lige husker navnet på. Jeg har set den brugt på en enkelt Beagle på en af klubbens gå-ture i Parken ved Fredensborg Slot.

Selv har jeg heller aldrig haft brug for sådan en, vores Beagler, dem vi havde fra hvalpe af, har vi trænet til at gå rimelig pænt i snor, enten i sele eller halsbånd. Både i lang eller kort snor.
Og de ældre genbrugshunde, vi overtog gik allerede da pænt i snor.

"Trækproblemet" har nærmest været modsat. At det var os, der måtte trække lidt i dem, hvis de for tit stoppede op, og for længe stod stille for at snuse.

Men jeg vil da gerne tro, de er rigtig gode til brug ved en stor stærk hund, der i særlige situationer trækker så voldsomt, som ikke er trænet til at komme på plads, og det derfor kan være svært for ejeren at holde hunden med magt.

Jeg har selv prøvet, nærmest at få armen trukket af, sådan føltes det ihvertfald, da jeg passede og luftede naboens Hovawart. Den gik ellers pænt, men pludselig da den så en vandpyt på vejen, trak den, og det gav et uventet ryk i min arm. Som Beagleejer er jeg jo ikke vant til at hunde elsker vand. Vores gik altid pænt udenom vandpytter, at blive badet syntes de bestemt heller ikke om.
Bella har fornylig på en solrig dag, været en tur i baljen på græsplænen. Hun stod pænt stille, og blev sæbet ind, derefter bruset med lunkent vand i vandkanden. Men hun rystede over hele kroppen. Til slut frotteret godt, og var glad og tør bagefter en lang gå-tur med sin far.

Ja det var også på gå-ture, vi "trænede" vores hvalpe i at gå pænt. De to vi havde samtidig med vi havde haft to kuld hvalpe.
Det var ikke såmeget ved træning på hvalpekurset, som jeg nærmest deltog i for at være solidarsk med vores hvaplekøbere, hvor også to af dem gik på Beagleklubens dressurplads i Birkerød. Her mødtes vi hver lørdag, i 2-3 mdr. med både de to af egen avl, andres hvalpe og Beaglefolk.
Hvalpene nød det sociale samvær, især "frikartererne", og det gjorde vi hundeejere også.

Rigtig godt foto Eva, du har taget af din lille "træbestiger". Han ser ud somom han tænker, det var let nok at kravle op, men hjælp mig lige ned igen.

Det minder mig om min første Beagle`s "bordhop", Ham fik vi da, vi også havde kat. For at katten kunne spise i fred, blev den fodret på køkkenbordet, med rigtig "duftende" vådkost.
Det opdagede hvalpen selvfølgelig hurtigt.
En dag da jeg kom hjem fra arbejde, sad han oppe på køkkenbordet, der er af stål. Kattens madskål var ellers fjernet, hvilket han sikkert ikke havde håbet. Hvorlænge han havde siddet der, ved jeg selvfølgelig ikke, men ned turde han ikke springe, så glad var han, da mor kom hjem og hjalp ham ned. Siden da sprang han aldrig op på køkkenbordet mere.