Hej Hanne.
Om en uge, så er hendes løbetid slut. Blødningen ændrer farve iløbet af de 3 uger, det står på. Når hun er højløbsk og parringsklar, så lægger hun halen til side, hvis du eller en hund rør/snuser hende bagi. Som regel er tæven parringsklar i den miderste uge, men det kan for nogen også være i den sidste uge. I den første uge, afviser hun altid hanhundene.
Men jeg ville nok vente en uges tid mere til hun er ovre den fjerde uge, før hun luftes løs i en hundeskov, ikke fordi hun kan risikere at blive parret, men fordi hun stadig godt kan "dufte dejligt", og forvirre hanhundene, som så evt. derfor kan ryge i totterne på hinanden. Og så bliver du ikke populær blandt hanhundeejerne.
Der er stor forskel på hanhundes reaktioner på tæver i løbetid. Nogle kan lugte og reagerer på lang afstand, hyler og piver. Andre hanhunde passerer bare forbi tæven, hvis de altså ikke har haft snuden for tæt på. Så hanhunde tæven plejer at møde og hilse på, til deres ejer skal man lige venligt sige : "Min tæve er i løbetid". Det er synd hvis hanhunden lige har fået lov til at snuse, og så bare bliver trukket væk.
Hvis du vil undgå ivrige hanners tilnærmelser i næste løbetid, så kan du købe klorofyl tabletter på apoteket eller i Matas, og give din tæve, et ufarligt naturmiddel, der tager noget af duften, og så ellers holde hende i snor på alle lufteture.
Om løbetid giver nedsat appetit, er jeg ikke den rette til at svare på. Som Beagleejer er jeg vant til at mine hunde spiste alt og gerne altid, hvis de havde fået lov. Så det er bedst andre tæveejere, der ved bedre og med egen erfaring svarer på det.