Hej alle :);
Jeg er 25 år og er færdig med at studere, har købt en lejlighed og leder nu efter job. Jeg har altid vidst, at jeg en dag ville have en lille hund. Jeg elsker hunde på alle måder, og det er noget, jeg bare må have i mit liv. Jeg er klar over ansvaret og at mit liv skal tilpasses hunden, og dette er jeg helt indstillet på.
Min eneste bekymring er, hvor længe jeg kan lade hunden være alene hjemme! Jeg leder efter fuldtids arbejde (ca. 7-8 timer). I en ideel situation, ville jeg ikke lade min hund være alene mere en 5 timer, men jeg tænker også, at jeg vel ikke er den første med et fuldtidsjob, som har fået det til at fungere. Naturligvis ville jeg lufte hunden lige inden jeg gik og lige når jeg kom. Derudover vil jeg gerne bruge det meste af den resterende tid sammen med hunden. Med tiden håber jeg på, at jeg kan have 2 hunde, så de også kan holde hinanden med selskab!
Jeg påtænker at købe en shih tzu! Jeg kender racen fra andre, og elsker dens personlighed og størrelse. Hvor lang tid tager det for en hvalp, at være klar til en dag alene hjemme? Nu er jeg arbejdsløs og tænker derfor, at det ville være en god periode at få den i!
Håber nogle har gode råd! Leder især efter erfaringer fra Shih tzu ejere :)