min hvalp er bange udenfor

Hej. Vi har lige brug for lidt gode råd. Mig og min kæreste har fået en yorkshire terrier for ca 3 uger siden, så den er ca 11 uger. Vi har rigtig meget glæde af den op den er en livlig lille en der godt kan lide at prøve lidt grænser af indenfor. Men når vi kommer udenfor (bor i lejlighed, så den stat først bæres ned af en del trapper) sætter den sig bare og vil ikke gå videre. Nogen gange sidder den bare og lytter og andre gange piber den og er bange. Vi bor på en lille stille vej så der er ikke noget larm. Vi plejer at tage den over i en park 30 meter væk, men vi bliver for det meste nødt til at bære den derover fordi den ikke vil gå. Kun en gang har jeg fået den til at gå derover, og de. Tog laaaang tid og skulle lokkes med godbider nærmest hver meter! Når vi først kommer der over vil den nogen gange godt tisse og gå lidt rundt og snuse. Andre gange sidder den også bare der og piber, og gør tegn til at den til tilbage. ( der skal den aldrig bæres, men løber tilbage)den vil heller ikke rigtig lave nr 2 udenfor, kun inde i stuen!! Eftersom vi snart har haft den i 3 uger synes jeg det er mærkeligt at den stadig er bange. Eller skal jeg bare være tålmodig? Den er godt nok ikke så stor af dens alder - vejer kun ca 1200 g, så ved ikke om det også har noget med det at gøre?

Puha, det blev lidt langt. Håber jeg kan få lidt råd eftersom jeg ikke har nogen erfaring med hunde.

Mvh. Matc

Tja... Jeg vil foreslå dig en af to noget modstridende retninger. Enten går du lige tilbage til at lokke den med godbidder og roser den til skyerne bare den tager et skridt i den rigtige retning og gør så turene noget kortere men lidt oftere, bare hen af ti minutter i alt, hvis ikke mindre. Ellers kan du være rå og gå fra den, og så rose den når eller hvis den kommer hen til dig.

Der er argumenter for begge taktikker, men jeg foretrækker den første og tænker at de fleste er enige i den bedømmelse.

Hvis du føler dig tryg ved det, kan du også prøve at være foruden snoren lige for tiden, det kan godt være, at det er den din hund har et problem med. Hvis du ikke synes du kan føle dig sikke ved det, så lad være, du skal selv virke tryg og rolig.

Hvis du ikke får nogle råd herinde, hvor du kan se fremskridt efter en uges tid (ikke nødvendigvis store fremskridt, alt er godt), bør du få fat i en adfærdsbehandler. Hvis det giver nogen mening vil jeg foreslå ham her: http://www.hundeadfaerdsskolen.dk/ Jeg var virkelig glad for ham og syntes han gav udmærket mening.

Hej Maja.
Sikken en sød lille hvalp du har. Til lykke med den.

Problemet du har p.t. skyldes klart utryghed, ved at forlade hjemmet. Ingen tvivl om det.

Prøv at se tilbage til dens opvækst hos opdrætteren. Hvordan blev den socialiseret der ? boede den i opdrætters hus som familiehund, med have og græs lige udenfor døren ?
Gav opdrætter den halsbånd og snor på, samt luftede hvalpene lidt ude på vejen i de sidste uger ?

Eller boede den i en hundkennel, uden særlig kontakt til familien i hjemmet, og udelivet.
Der er jo mange måder at opdrætte hvalpe på. Og det har stor betydning for hvalpens udvikling.

Nu bor den så i lejlighed, alene det er jo en stor forandring, i forhold til fødestedet, hvor den skal bæres ned af mange trapper, før den kommer udenfor. Så når i står ved gadedøren er den allerede langt hjemmefra i dens hoved. Og ved det at blive båret , som jo er nødvendig for den ned af trapperne, gør den ingen potespor har sat tilbage. Endelig nede skal den gå endnu længere væk hjemmefra. Du skriver 30 m, hen til en park, og det lyder jo dejligt at kunne lufte den der, så tæt på hjemmet.
Men den er åbenbart stadig utryg ved det. Hvis du har en altan, kan det evt. være en god ide`at du lader den gå ud nogle af de mange gange, den skal besørge, og gøre det der på en avis.
Derudover synes jeg bare du skal bevæbne dig med tålmodighed, og f.eks starte med kun at gå lige ned foran opgangsdøren, og lade den selv trisse lidt rundt der, men stadig i snor, indtil den har besørget, og så bære den op igen. Måske den så sætter sig og besørger lige der. Den skal nok efterhånden blive glad for at gå i parken, så giv den tiden til at blive tryg, uden tvang. Den kan hjælpes på vej ved et tryghedsmiddel der hedder Zylkene, (kapsler med pulver i) du ihvertfald kan købe hos din dyrlæge. Man åbner kapslen og hælder pulveret over maden.
Held og lykke med din lille hvalp.

Tillykke med din hvalp. Han/hun ser bare sød og nuttet ud.

Tænk hvor stor verden ser ud for den lille fyr, så er det bedst bare at sætte sig og lade som om man ikke er der.
Jeg er enig i godbid-taktikken og jeg er enig i at blive foran hoveddøren indtil det område bliver kendt og et trygt sted at være. Du skal ikke lege for meget (det er jo tisse-tid) men du skal sikre at der er ro og ingen forstyrrelser og så stille og roligt rykke lidt frem ad gangen. Nogen gange er det 1 skridt frem og 2 tilbage - andre gange omvendt

Jeg kan godt huske den første tid med dette lidt frustrerende moment. Selvom jeg har prøvet det 2 gange, så havde jeg alligevel glemt det 2. gang og gik bare ud for at gå tur, og hovsa så sad Stella der på numsen og ville ikke med. Det tager lidt tid, men det kommer og han (og jer) vil elske det gode sted i har lige ved siden af jer.

Lyder altså som en helt normal hvalp for mig. Nogle hvalpe og racer er modigere end andre og det må man respektere. På den anden side skal du heller ikke bekræfte den i at verden er farlig hvilket man nemt kan komme til i bar iver på at hjælpe den. Min hvalp var også lidt modvillig til at forlade grunden i starten. Hun satte sig bare ned og ville ikke gå og lige som din var der ikke noget i vejen med benene når hun skulle hjem;) Og hun er ellers en meget modig hund som i dag møder al slags udfordring uden nogen frygt.
Nogen gange bar jeg hende når hun ikke ville gå selv, andre gange gik vi ikke så langt. Hvis du synes det er hyggeligere at sidde i parken end foran hoved døren kan du jo bare bære ham ned i parken og så sætte dig og hygge med ham, give godbidder, lege lidt hvis han har lyst. Så finder han nok langsomt med sikkert ud af at du synes verden er hyggelig og dejlig at udforske.

Mange tak for jeres svar alle sammen! :-) Jeg må bare prøve at være tålmodig lidt endnu, men jeg synes nu ikke rigtig det bliver bedre. Jeg kan godt lokke den hele vejen med godbider, men så kan den ikke finde ro når den kommer over på græsset. Og jeg kan heller ikke bare lade den sidde foran døren og tisse der, for det vil den slet ikke, der sidder den bare. Den forstår det kun på græsset og i stuen :-) Og det mærkelige er at når vi kommer nogen nye steder og sætter den for at gå der, er der ikke noget i vejen, så ved ikke om der er nogle lyde den er bange for på vores vej. Hvis jeg fortsætter med at bære den over i parken, kan det så ikke blive en vane for den, så den aldrig vil gå derover?

Hej Maja.
Altså jeg kan godt se og forstå, du har et problem, og tænker hvad er det rigtige at gøre. Hvis du vælger at bære den over i parken, ligesom du bærer den ned ad trapperne, tror jeg nu nok den alligevel en dag kommer ned på jorden, at gå på egne fire ben.

Det kunne evt. hjælpe at den får en lille hundeven, at i er to hundeejere der nogle gange går ture sammen. Det kunne godt få den til at vælge at følges med hundevennen, istedetfor at blive båret af dig.(en anden hvalp eller ung hund, ikke for stor.)

Samtidig synes jeg du skal forstærke dens psyke med Zylkene, det brugte jeg selv på min Bella da vi overtog hende febr. 2011 9.½ år gammel. Hun kom fra et hjem, hvor hun havde boet sammen med en hanhund i 7 år. Sammen havde de fået 15 hvalpe, så det var lidt svært for hende, nu at blive alenehund i et fremmed hjem.

Hej Maja.

jeg tror også, den nok skal komme på fire ben, over til parken.

imellem tiden, ville jeg lave en masse kort pas, med leg/træning, bare noget hvor du bestemmer hvad den skal. bare 2min, her og 2 min der.
Målet er at den ser dig som leder og beskytter, så den efterhånden lære at følge dig over alt.

Så frem med tålmodigheden- og du kan godt forvente at der bliver perioder, hvor tingene går baglæns, men det går fremad igen senere, om du for-bliver i en steminig, af at det er verdens sødeste dejligeste hund, og at det er skønt at i er sammen.

stort tillykke med jeres hund.

Mange tak for jeres svar allesammen! Det lyder til at jeg har en helt almindelig hvalp og jeg bare skal have masser af tålmodighed! :-)