Molly Og Lady

Py ha .....kommer helt til at svede ved tanken om de problemer der kan opstå, ved at ha 2 tævehunde. Jeg ved godt at jeg tænker frem i tiden. Lady kommer nok i hendes første løbetid i efteråret, hvor Molly så er i hendes anden løbetid. Nu har jeg læst om mange andre der har problemer og tænker så... er det ikke muligt at det vil gå problemfrit? Jeg ville ikke kunne skille mig af med nogen af dem, slet ikke. De fungere så godt sammen nu. Og det skulle jo gerne fortsætte, er der noget vi kan gøre allerede nu. Jeg ved godt at Molly tager hensyn, da den lille er bette, og at det vil ændre sig. Har lige set en udsendelse om hundesamlere i USA, de har jo rigtig mange hunde, så hvorfor er det så svært, kun at ha to? Kunne det ikke tænkes at den ene underkaster sig frivilligt uden slåskampe?

Det er så svært at sige om der overhovedet kommer en dominans kamp imellem dem, det afhænger utrolig meget af deres sind- personlighed og hvordan de har det sammen nu.

Jeg har kendt en del igennem tiden som ikke har haft nogle problemer imellem 2 eller flere tæver, fordi de ofte har haft den fra ganske små samtidig, og de dermed finder deres naturlige balance også i løbetid.

Det er dejligt du er opmærksom på at der eventuelt kan komme problemer, men personligt ville jeg tage eventuelle problemer når og hvis de begynder at opstå. Der er svært at forudsige hvordan de indbyrdes vil finde ud af tingene.

Jo det kan da godt tænkes, hvis den ældste er en viljestærk hund, og den yngste er tilbageholdende, men det kan nok ikke helt undgåes, at den yngste får nogle hak i ørerne, for at forstå hendes plads dem imellem. Det er den milde måde at lære det på.
Hvis de ikke kan finde ud af det, må du træde til som overhund, og lære dem, at du ikke tillader slagsmål.
Det ses også at det nogengange er den yngste, der tager førerpladsen, det kan ikke forudsiges 100%, og mine to var da også indimellem ufreden, de bedste venner, men de legede ikke mere sammen, for så gik det galt, da hende den lille skrappe, var for hurtig og udholdende iforhold til den ældste. Som så ikke fik lov at bestemme når legen var slut.

Men for at være på den sikre side, med hensyn til rangorden, så er det at foretrække, der er mindst 3 år imellem to hunde, der bor sammen. Især hunde af samme køn.

Du kan ikke sammenligne dine hunde med dem du vist har set i USA, der kun går tur sammen, de bor ikke sammen som familiehunde.

Mit svar vedrørende løbetider, ses i tråden Mops, "vælg han eller tæve"

Tak for svar... Når de slås og det bliver for voldsomt, stopper jeg dem, med det samme. De lægger begge op til leg med hinanden, og de får lov, alt det de vil, så længe de begge syntes det er sjovt. Den lille Lady sad på skødet af mig og gumlede lidt på et ben, da jeg så aede hende begyndte hun at knurre af mig. Jeg bøjede mig over hende knurrede højt og bed hende i nakken. Ikke voldsomt hårdt, men nok til at hun kunne mærke det. Hun har ikke knurret af mig siden. De sidder også pænt ved siden af hinanden, når de får en godbid.De spiser hver for sig og om natten sover de hver for sig. Om dagen putter de sammen.Jeg vil gøre alt for at minimere de problemer der måtte komme..
De hunde i USA, de bor så sandelig sammen. Der var en dame som havde over 50 hunde til at være i huset og hendes indhegnede have. Det er et stort problem derover.

Den udsendelse har jeg ikke set, jeg troede du tænkte på de hundeluftere, man nogengange har set i Centrel Park i New York. 50 hunde i samme hjem, ja det må være et problem, den flok har vist ikke haft det for godt.

At din hvalp knurrer, når du aer hende imens hun spiser ben, det synes jeg er til at forstå, hun tror og ville jo forhindre dig i at tage hendes ben, du selv har givet hende. Det er ikke det samme som hvis hun havde taget en forbudt ting, og så knurrede fordi du sagde SLIP, det skal hunden lære at acceptere. Måden at lære hunden SLIP er ved hver gang at have en bytteting man tilbyder, samtidig med man siger SLIP. Efter 50 -100 gange, kan man så forvente hunden slipper det forbudte uden samtidig at få en bytteting.
Selv har jeg aldrig brugt at tage ting og mad fra hundene, som jeg har givet dem, eller straffet dem på forskellig vis, eks. som du har gjort i lighed med det en hundemor gør. Men jeg ved godt det er der andre hundeejere der gør, og synes det virker opdragende på deres hund.

Kun hvis en af hundene stadig lå og gnaskede i et ben, og de andre var færdige med deres, så måtte jeg nødvendigvis tage det. Så den undgik at blive nedstirret, og evt. bestjålet. = slagsmål. Det skete ved at lokke med noget andet, så den frivillig slap sit ben.

Med hensyn til at sove sammen/hver for sig, Så har alle vores 5 tæver sovet sammen i hundeværelset, efterhånden som flokken voksede. De havde hver deres kasse eller bur på række, fik en godbid, og så blev lyset slukket og døren lukket. I løbet af natten skiftede de pladser, men der opstod aldrig ufred og slagsmål om natten i hundeværelset på 7 kvm.

I alenehjemmetiden om dagen, var mor og hvalp sammen i forstue og hundeværelse, også da hvalpen blev voksen. Den anden unghund var i køkkenet sammen med de to ældre tanter. Alle kunne se hinanden gennem børnegitre selvom der var et bryggers imellem dem.
På den måde var de to "kampsøstre" hver for sig, og disse pladser beholdt de hele livet, også da de to yngste tilsidst var ene to. På den måde havde vi ingen alenehjemme-problemer.

Fordi jeg gjorde det jeg gjorde overfor Lady, er fordi, hun er/var meget knurrende. Når hun havde spist og jeg ville tage skålen,så blev der knurret. Når hun løber afsted med mine sko ud i haven, og jeg ville tage dem fra hende, så blev der knurret, når jeg skulle flytte hende fordi hun lå et sted, hun ikke skulle ligge så blev der knurret. Min søster's datter på 5 var på ferie hos os i Pinsen, hun legede i et lille badebassin og Lady stak af med baderingen, og igen knurrede hun da jeg tog den. Men det går fremad nu. Molly er også trænet til at slippe, når vi siger slip.Det er Lady også ved at forstå nu, jeg bytter også det hun har, med en godbid og det går godt. Men det har også været nyt for os at få en hvalp, der er så knurrende, Molly tror jeg aldrig vi har hørt knurrer, kun gø. Jeg tænker da også på om hun har været nød til at kæmpe for at få sin mad, for de første 14 dage hos os, løb hun et andet sted hen med de hundepiller hun kunne ha i munden, og spiste dem under en stol. Vores brusekabine har vi selv bygget og den er stor, Lady ligger i kurv inde i kabinen og Molly ligger overfor og der er et børnegitter mellem dem. De kan se og høre hinanden. Fordi vi har valgt det sådan, er at vi har trapper op til soveværelset og Molly går op om natten og ligger sig i sofaen oppe i gæsteværelset. Lady kan nemt gå op af trapperne, men hun kan ikke gå ned, som Molly kan.

Hej.

Jeg synes du gjore det helt rigtige, hunde skal ikke knurre af os.
min havde som lille også lige en kort periode hvor han knurrede når han fik mad,
og her blev han også irettesat, og vi tog hans mad igen, som han fik når han satte sig
og ventede.

Når Lady knurrer og snapper,og halen ikke går fra side til side, så er det ikke leg. Kan godt se forskel. Jeg tager heller ikke maden fra hende, før skålen er helt slikket ren og hun har mistet interessen. Min hund/hunde skal bare ikke snappe og knurrer af mig også er den ikke længere. Jeg ved også godt at de snakker meget på deres sprog og det benytter jeg mig også af. Molly kan siger mooaaar og det er faktisk ret sjovt. Når vi skal på gåtur eller i skoven så bliver der også hylet, gøet og hvad de ellers kan komme med af lyde.Når Molly spiser, kan jeg tage madskålen, ae hende og stikke hånden i madskålen, hvis jeg ville, men gør det ikke.For selvfølgelig skal de have ro til at spise og det får de også. Og det kommer den lille også til at lære.

Alle hunde er små personligheder, derfor reagerer de forskelligt, det er nok også et spørgsmål om temperament, ligesom søskende, opdrages de helst ens, men reagere på forskellig vis.

Jeg har også haft to hunde mor/barn der kunne finde på at knurre, moren kunne ikke fordrage at få klippet negle, og da jeg under ingen omstændigheder ville finde mig i at det endte med jeg blev bidt, fik hun bare altid mundkurv på. Så så hun ud somom hun tænkte "OK, nu er det så dig der bestemmer", og stod stille og fandt sig pænt i negleklipningen. Efter klipning fik hun mundkurven af igen, og vi var stadig venner. Hendes barn fandt sig pænt i at få klippet negle m.v. af mig, bare min mand stod og fodrede hende med godbidder samtidig. Kun hvis hun skulle behandles i ører og det gjode ondt, så knurrede hun, og så vidste jeg vi lige skulle en tur til dyrlægen, efter øredråber, at behandle med.

En anden sprællede helt vildt, hun var bange, når jeg tog fat i hendes ben,så det var en kamp at klippe negle, rense ører m.m. Hun kunne aldrig finde på at kurre eller bide mig, Så indimellem hun stoppede i at sprælle, og slappede af, så klippede jeg.

De to gamle kennel-tanter gjorde ingen modstand, ved soignering, de var godt vant til det allerede da jeg overtog dem 7 og 9 år gamle, de havde jo været gjort udstillingsklare masser af gange. Begge var danske Champion. Den ene lagde sig på ryggen, lukkede øjnene og så kunne tillod hun endda, at jeg skrabede tænder på hende.

Bella vi har nu finder sig i alt, hun er grundet den tilstand vi fik hende i undersøgt og behandlet mange gange af dyrlæger foruden dgl. soinering af mig. Kun een gang har hun givet lyd fra sig hos dyrlægen, da hun kikkede hende i et meget ømt øre. Så ville Bella gerne ned af dyrlægens bord. Vi har aldrig hørt hende knurre, og hun gøer kun når vi siger "halse".

Jeg tror ikke man kan opdrage og sætte grænser på hunde ved fuldstændige ens metoder, men at man istedet skal finde udad, hvordan man opnår den ønskede adfærd på forskellig vis.
Men i respekt for den enkelte hund. uden at provokere eller unødig kamp, til at bestemme.

Når jeg læser din beskrivelse af dine to hundes adfærd, gætter jeg på Molly er den lidt eftergivende, og blide type. Lady mere den friske og selvstændige Beagle. Hun har gåpåmod.

Begge er helt almindelige dejlige racetypiske Beagler, Hvis jeg har ret, det er jo ikke sikkert, da jeg kun "ser" dem omtalt her på Gipotes Forum, tror jeg Molly skal kæmpe lidt for førerpladsen, efter begge har været i løbetid. Men tag det roligt, og se hvad der sker til den tid.
Nyd en dejlig sommer med begge dine skønne hunde.

Altså min hund knurre også ved leg, men det er jo noget helt andet......

Det er det, der gør dette forum og medie lidt svært, for vi kan ikke se hinandens kropssprog osv,

tror dog vi grund læggende er enig, om dette.....

Aase Hansen.. du har ret omkring deres temperament. Molly er rolig og lady er vildbassen. Tror også Molly får kam til sit hår for at beholde 1 pladsen.

Måske Molly giver den fra sig frivillig, det ville min Columbine ikke, hun var iforvejen underhund, jeg havde jo dengang 3 ældre tæver, som hun fint respekterede.

Columbine, (købt som hvalp) var mild, også lidt bange for Denise, (egen avl) der var 11 måneder yngre, frembrusende, hurtig, og selvstændig. Denise var dog klog nok til ikke at tage kampen op med sin mor, og de to tanter, kun Columbine, ville hun ikke respektere.

Columbines selvværd, blev styrket i lang tid, ved hjælp af "lykkepiller", så de to "kamphunde" blev mere ligeværdige, Jeg fik gode råd fra en adfærdsbehandler, jeg fulgte, og som leder for hele flokken, fik alle det godt.