Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 19-05-2012, 18:21

Hvad ville du gøre hvis du fandt en herreløs hund?!!

Hejsa alle sammen!

Jeg må sige at jeg er ret så frusteret!!
Her til aften går jeg tur med min lille hunde hvalp og da vi går ude på Jyllingevej i Rødovre ser jeg over på den anden side af vejen, at der løber en hund. Jeg kigger tilbage og ser ingen ejer, og i det kigger jeg frem og kan se at på midterrabbaten at hunden ville kunne løbe under og over til os, så jeg går til med min lille hvalp.
På Jyllingevejen er de ved at lave noget arbejde, så den er afspærret et godt stykke, så det jeg tænkte at den herreløse hund ville, det gør den også! Den løber over vejen, under hegnet på midterrabbaten og hen mod os, så jeg sætter i løb med min hvalp (jeg ved godt at det nok ikke er så smart da hunden jo så synes at vi er mere spændende), men jeg kender jo ikke hunden og jeg er alene med min hvalp og en fremmed hund. Den kommer så op til os og gør ikke noget. Jeg kommer så til en kolonihave indgang hvor der er en stor låge, som jeg går ind i sådan at hunden er ude på gaden mens hvalpen og jeg står inde i kolonihaven.

Mens jeg står der, vil min hvalp gerne lege med hunden, og hunden virker rigtig sød. Den har halsbånd på, men der er intet hundetegn.
Jeg vil ikke efterlade hunden så tænker hvem skal jeg ringe til lørdag aften?.
- Hvem ville i ringe til??

Jeg begynder at google på min mobil og ringer både til Rødovre dyrehospital, Rødovre dyreinternat, Dyrenesbeskyttelse og dyreværgnet men alle har lukket!! Derefter ringer jeg til Rødovre politi - men de tager sgu heller ikke tlf.!! Så nu tænker jeg hvem jeg snart kan ringe til, så jeg ringer til 112, selvom jeg godt ved at det er "samfunds nasseri", de siger at jeg skal ringe til 114 og der bliver jeg så omstillet til Rødovre politi og han siger at enten skal jeg bringe hunden hen til dem ellers vil han råde mig til at gå rundt og se om jeg kan finde nogen der leder efter en hund?!.(jeg beskriver dog hunde for ham og han siger at de har ingen eftersøgte hunde der ligner den)

Heldigvis kommer ejeren, og det endte godt.
- Siden jeg har fået hvalp har jeg godt nok frygtet at møde en fremmed hund der kommer løbende hen til mig og min hund, men at møde en herreløs hund, det synes jeg alligvel er for meget!!

- Hvordan ville i håndtere sådan en situation?

Mvh Sonja.

Skriv et svar til indlægget



19-05-2012, 20:51

Ja så har du prøvet det. Man skal vist nu ringe til Dyrenes Beskyttlse på 1812, men der er vist ikke døgnåbnet, ellers er det politiet, der skal tage sig af løse hunde. De henter dem ikke, man skal selv aflevere dem på politistationen, har man ikke mulighed for det, så kontakter politiet en hundepension, der afhenter hunden.
Jeg har flere gange taget mig af løse hunde. Og håndteret situationen på forskellig vis, som jeg synes var bedst. Jeg kunne heller ikke få mig selv til bare at lade dem løbe.

En vinter hvor jeg efter arbejdstid i Supermarked fredag aften, så der stadig stod en hund bundet til cykelstativet ved forretningen, hvor den havde stået siden om eftermiddagen, tog jeg ham med hjem. På det tidspunkt var der 11 graders frost, og sneen lå så højt, at jeg ikke var i bil, så vi gik hjem. Hjemme havde jeg selv en hanhund, som bestemt ikke accepterede en fremmed hanhund på besøg. Så jeg redte op til den på badeværelset, hvor der er varme i gulvet, gav den mad og vand, det befandt den sig fint ved. Så ringede jeg til politiet, der sagde de ingen vogne havde til at hente den i. Alle falck- og politivogne var på gaden, så de foreslog jeg bare lukkede hunden ud, så fandt den nok selv hjem. Eller jeg måtte selv komme med den i egen bil. Den var heller ikke efterlyst, og uden hundeskilt. Min bil stod tørt og godt i garagen, og jeg havde ikke tænkt mig at køre ud i snestorm og mørke, lukke hunden ud, ville jeg selvfølgelig heller ikke, så vi gjorde os klar til at beholde den til næste dag.
Men sent den aften, fik vi et opring fra politiet, der forsigtigt spurgte om vi stadig havde hunden, for nu var der en hundeejer, der efterlyste den. Hans børn havde "glemt" den nede i Centeret, de gad ikke lede efter den, dog kom ejeren kort efter hos os, og hentede sin hund, sur på hunden og uden tak til mig, trak han af med den. Måske også på grund af bøden politiet gav.

Nu er jeg så heldig altid at have vores hundebur i bilen, så da jeg en dag så en lille hund rende rundt i en ½ knækket hundesnor på parkeringspladsen i Espergærde Center, tog jeg den med hjem. Kontaktede politiet, der sendte en bil fra en hundepension efter hunden. Jeg er sikker på en glad ejer hurtigt fik den hjem igen, det viste sig den var øretatoveret.
Andre gange, når jeg har mødt en hund, der var stukket af hjemmefra, som regel på vores gåture, tog jeg den også med hjem, i en af vore hundesnore, der alle har 2 hager. Så bandt jeg den i en hundesnor til vores hegn i forhaven, gav den vand og et tyggeben, og kontaktede ejeren på det tlf.nr. der stod på hundeskiltet. Hunde fra området, hvor vi bor, de blev altid hentet af glade og taknemmelige hundeejere.
Alle disse "hunde-fund" ligger nu år tilbage, så folk er nok blevet bedre til at holde dem på egen grund, måske fordi vores kvarter er blevet ældre, og haverne derfor bedre indhegnet.

20-05-2012, 00:25

Det har jeg også prøvet et par gange. Jeg havde en sommer hvor jeg havde købt ind og havde hunden med. Den gamle hund der hverken kunne se eller høre (overdrivelse fremmer forståelse), Men det var mig der opdagede at en fremmed GD hvalp havde klistret sin snude til min hunds bagdel.
Den havde meget enkelt besluttet sig for at Joey (min hund på det tidspunkt) var dens nye bedste ven og jeg var dens nye ejer.
Hvis ikke det var fordi jeg havde så meget at slæbe på var jeg gået tilbage igen. GDer er hunde man lægger mærke til, så jeg havde en idé om hvor den boede henne.

Men det ende med at den fulgte med os hjem... Jeg kunne ikke slippe af med den og samtidig var jeg også lidt nervøs for om den skulle hoppe ud foran en bil. Og den fulgte så flot efter os og var faktisk meget lydhør og holde sig tæt til os. Så jeg indkasserede vildt mange 'hvor har du bare flot styr på dine hunde'smil...

Da vi kom hjem fik den noget at spise og drikke og savlede mit hjem til,mens jeg ringede til politiet for at melde den fundet og helst få den afhentet, da Joey sjovt nok var ved at få et hysanfald over den nye. Politiet var så ikke spor brugbare og mig og 'min nye hund' gik ud for at finde ud af hvor den boede.
Jeg fandt nogle der kendte den ogovergav dem hunden og den kom godt hjem igen ^^

På en anden tur med Joey stødte vi ind i en anden hund med halsbånd på, som åbenbart var ude og gå tur med sig selv... Jeg ville have fat i halsbåndet, så jeg bare kunne ringe til ejerne og aftale et mødested, men den knurrede altså af mig og Joey og den lod ikke til at være et godt match. Så det valgte jeg at droppe og ringede i steden for til politiet, for at fortælle dem at der var en hund løs.

20-05-2012, 09:13

Jeg var godt nok ikke klar over at løse hunde er noget man ser rimlig ofte!
Jeg er nok så rystet fordi jeg aldrig selv ville drømme om at min hund enten kunne "lufte sig selv" eller glemmer den, ect.

Hvis ejeren ikke var kommet ved jeg virkelig ikke hvad jeg havde gjort, for vi har ikke rigtig mulighed for at have den hjemme og kald mig "snerpet/usikker" men jeg kender jo ikke den fremmed hund og ved jo ikke om den kunne finde på at skade mig eller min hvalp.

Men jeg vil huske på at man kan ringe til 1812..

Men tak for jeres historier, selvom jeg synes det er et skræmmende problem er det alligevel rart at vide at andre oplever dette og vide hvordan i har håndteret dette.

20-05-2012, 13:04

Jeg synes ikke det er snerpet. Det handler om at undgå noget der kan ende som en farlig situation. Jeg var bestemt ikke glad for at lade den anden hund rende, men jeg måtte jo vurdere omstændighederne. Det var sent, så det var ikke særlig mange biler på vejene og den havde vist tegn på at den var lidt nervøs eller aggresiv.

Men jeg kan fortælle at Joey også har været ude og lufte sig selv et par gange. Også selv om jeg aldrig kunne drømme om at lade ham. Men uheld sker. Og der hunde er ikke helt dumme...

En af gangene fik han klemt sig ud af havnen imellem 2 stykker hegn allerbagerst i haven. Vi var ellers sikre på at vi havde dækket det lille mellemrum godt nok til og regnede ikke med at en hund på 15 år ville gide det besvær.
Der skete ikke mere end at han selv kom luntende hjem, mens jeg var ude og lede.
Vi fik lukket endnu bedre og ugen efter sad den lille hund faktisk fast der sted, som han var kommet ud sidst.

Senere smuttede han også og vi fandt aldrig ud af hvordan det fik til. Det kunne ikke have været ude i haven. Vi tror at han har smuttet ud af hoveddøren. Det var nemlig en weekend, hvor vi havde delebørnene og vi skulle ud af døren. Og de har et eller andet med at stå og hænge
i døren og åbne og lukke den konstant. Hvis de altså husker at lukke den.
6årlige er ikke altid lige hurtigopfattende, for vi siger konstant at der skal holde døren lukket. Så tænker at Joey lige udnyttede situationen, mens øjnene ikke var på gulvet...
Der skete der heller ikke andet end at 2 piger genkendte ham og fulgte ham hjem, mens jeg var ude og lede.

Den første gang var dog den værste! Uden tvivl. Jeg var p vej hjem i tog, da min kæreste ringede for at fortælle at han havde ladet garagedøren stået åben (det var mens hegnet fulgte garagen) og Joey var væk.
Han havde kørt rundt i en time og ledt og meldt Joey savnet hos politiet.
Heldigvis var der nogle der fandt Joey og ringede og meldte ham fundet, så han kunne blive hentet inden jeg kom hjem.

Men jeg fik at vide at deres dreng havde taget Joey fra en gruppe andre drenge, der havde moret sig med at 'smide' med min hund.
Jeg var så oprørt at jeg på mellemstationen måtte ringe og græde ud hos en veninde. Hun fortalte også at hendes hund havde været ud og lufte sig selv og at det havde været der værste
timer i hendes liv som hundeejer.

Et par dage efter var vi så forbi Joeys redingsfamilie med noget lækker chokolade som tak.