Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 18-05-2012, 18:19

valp 8 uger

hej
jeg får en valp på 8 uger men har en kat på 4 år
hvordan gør jeg bedst når de 2 skal lære hinanden at kende
er der nongle der har et godt råd
den er godt nok voksede op hvor der var 2 katte men min kender den jo ikke lugten af
hvordan gør jeg det bedst
ps eller har den lært at omgås katte så den også ved det når den møder en ny kat
hilsen jill

Skriv et svar til indlægget



18-05-2012, 18:58

Den er nok lidt forsigtig omkring din kat til at begynde med, men hvis den derudover er mentalt sund, burde den ikke have noget problem med din kat. Hvis din kat da tager pænt imod den. Er din kat vant til hunde?

20-05-2012, 06:34

Hej.

vi har også både hund og katte.

første hundvalp vi fik, gik glad ind i stuen, mødte katten, som gav hunden en blodtud, også var det ligsom sat på plads, de blev dog rigtige gode venner, som lå sammen, mm.

Så flyttede vi, og vores gamle kat blev i DK. da vi fik 2 nye katte, var de i starten i kælderen, hvor hunden ikke må være, men vi viste vores hund, at kattene var vores og at hun skulle blande sig uden, om. så bare hun kikkede på dem, fik en et nej, ikke hårdt eller noget -bare nej.

Senere har vi så fået ny hundvalp, her gjore vi det samme, kattene er vores, og han skal blande sig udenom, begynder han at stirre på dem, for han et nej, og så vender han sig om.

i vinters fandt vi en kat der var gået vildse, den boede et par dage på badeværelset inden vi fandt dens ejer, og her var det ,det samme, hunden skal blande sig udenom, katten er min.

jeg har det ligesom, når jeg har været ude og handle og kommer hjem med kød, det er mit, bland dig udenom.

tilgengæld skræmmer de fremmede katte væk, så fordi de kan med nogen katte, og det ikke det samme med alle katte.

20-05-2012, 08:35

Vi havde en kat på 3 år, da vi fik vores første Beagle Bonzo på 9 uger. Han ville lege, det ville hun ikke. Hun var en blid kat, så når han i leg sprang på hende, lå hun bare og sagde miav miav uden at forsvare sig. Vi var alligevel nervøse for, han en dag ville få en kattepote i øjet, katte går efter øjne og snude, så han havde altid en løs snor i halsbåndet vi kunne få ham hurtig væk i, når legen blev for voldsom.
Heldigvis springer nogle katte jo op på borde, når de føler sig forfuldt, ikke alle går i "flæsket" på en hund. Sådan var vores Kisser. Så Kisser tilbragte meget tid på borde inde i huset, og på taget udenfor. Hun blev også fodret på køkkenbordet, ikke mere på gulvet, ellers havde Bonzo hurtig ædt hendes mad, som var kattemad på dåse.
Efter et par måneder, havde Bonzo lært at katte skal man ikke lege med, det "gider" de ikke.
Da var de tilvænnet hinanden og kunne de roligt bo sammen både ude og inde, Men i alenehjemmetimerne, var Kisser lukket inde på badeværelset, med sin bakke, vand og lidt mad. Der sov hun også om natten, så det rum var hun vant til. Hun var både ude-og indekat.

Da Bonzo var 5 år, fik vi en genplacerings tæve på 1.½ år. Nu var katten vant til hunde, og da hun var voksen, ovre den "værste" legetid, samt vant til katte, da hun kom fra en kennel ude på landet, hvor de også have katte, løb hun ikke efter Kisser. De blev hurtig venner, både ude og inde, hvor de tit lå sammen i sofaen.

Bonzo accepterede vores kat, men ikke fremmede katte i haven, så da naboen fik en killing, der selvfølgeig begyndte at løbe ind i vores have, blev den på gøende vis jagtet højt op i et træ. Her sad den en times tid, imens Bonzo højlydt holdt vagt nedenunder. Så kan den lære det, som dyr "opdrager" hinanden på, tænkte jeg, derfor ventede jeg den tid, med at kalde Bonzo ind. Og katten sprang ned og ind til sig selv.
Fra da af bevægede den sig kun ind i vores forhave, hvor vores hunde aldrig opholdt sig.
Efterfølgende fik vi 2 hjemmefødte Beagler, og endnu en tilflyttet voksen kennelhund, uden det gav tilvænningsproblemer.
De var fra fødslen vant til at her boede der, både andre hunde og en kat. + en undulat iøvrigt.