Indlæg: 13

Oprettet af | Oprettet: 17-05-2012, 19:55

Mops - hjæææælp :)

Kære hunde-entusiaster..

Vi har, efter langtids overvejelser, bestemt os for at anskaffe os en lille dejlig moppe efter sommer... Vi har læst alt vi kan finde om racen, og føler os meget sikre på vores valg. Når det er sagt, skræmmer det os at gøre et køb. Hver gang vi finder en forhandler (vi umiddelbart føler er kompetante), kan vi læse os til en masse kritik om dem på nettet.

Vi ville sætte ekstemt meget pris på erfaringer, ideer mm. til steder man kan købe mopser? - Og hvor i mener at vi får den sundeste hvalp med hjem...

Det er en jungle derude - og alt hjælp vil blive værdsat!! Tak..

Skriv et svar til indlægget



18-05-2012, 09:02

Hej Vanja. Ved en fejltagelse har du sikkert sat dit indlæg i 2 gange. Du kan få slettet dette, ved at maile til Gipote, og bede dem slettet det.

18-05-2012, 15:55

Hej Vanja,har læst, du vil anskaffe dig en mops.Jeg har 2 stykker og er det lykkeligste menneske. Du har ret. Man skal se sig for. Det er ikke lige meget, hvor man køber sin mops. Man skal endelig ikke falde for billige tilbud. En mops koster de der 10.000/11.000 kr. Så er de fra en seriøst opdrætter.

Jeg kan anbefale Danita Kennel eller Kjærs mopser. Klikke ind og læse deres hjemmesider.

Jeg kan også anbefale at komme til Susannes (Kennel Danita) mopsetræf den 18. August. Vi er omkring 100 mopsetossede mennesker med deres ca. 90 Mopser. Der kan du få ordentlig mopsesnak.

venlig hilsner
Jutta

19-05-2012, 12:08

Ja, jeg ved faktisk ikke hvordan opslagget endte herinde to gange.. Tak for rådet.

Og Jutta, tusind tak for de gode råd.. Er dine mopser fra en af de opdrættere? Vi glæder os utroligt meget til at få et ekstra familiemedlem - i form af en lækker lille moppe..

Har nogle af jer erfaringer med abcazz-mops... Vi har haft en længere mail-korrespondance, og de virker umiddelbart dygtige og kompetante..

Venlig hilsen
- Vanja og Max :)

19-05-2012, 13:04

Hej Vanja,
Vores yngste mops - Gismo er en sprældebasse på 10 måneder - og vi har købt ham hos kjærs mopser i Næstved, fordi vi ikke kunne få en hos danita kennel. Uheldigvis fik moren kun 2 sorte hvalpe og de var forudbestillt. Den s k u l l e være sort, fordi vi har en fawn i forvejen.

Jeg håber i får den rigtige lille charmyboy det rigtige sted fra. Alt godt og mopsehilsner Jutta

19-05-2012, 13:19

Det havde været rart om Jutta Christiansen havde svaret i samme tråd, som vi andre - men never mind...

Jeg undrede mig over, det ikke fremgår af abcazz' hjemmeside, hvor de stambogsfører og fandt ved googlesøgning dette link:

http://www.hundegalleri.dk/for_messageDetail.aspx?Msg_ID=449573

19-05-2012, 15:12

Til Tina Baltzersen

Hvad er der ivejen med platseringen af mit svar på Vanjas indlæg? Du skriver dog også her?

19-05-2012, 15:47

Tina, fandt det samme der jeg forsøgte at undersøge dem... Nu viser jeg vitterligt min uvidenhed, men hvad betyder "SMIDT UD FOR BESTANDIGHED" i den her sammenhæng ?..

Og Jutta, det er min skyld. Mit oplæg er kommet ind flere gange.. Aner simpelthen ikke hvorfor .. Så det er bestemt ikke dig man kan bearbejde.. Tror bare Tina mente at det var nemmere at få Gipote til at slette de andre, hvis der kun var gode svar et sted.. Jeg sætter meget pris på dit svar, og har skrevet til Susanne i dag :)

19-05-2012, 15:56

Det var mig der anbefalede Vanja at få sit indlæg her slettet, men det var før nogen havde svaret på det. Nu må Vanja jo så bare læse begge sine indlæg, sværere er det heller ikke.

19-05-2012, 15:58

Vanja har lagt det samme spørgsmål 2 gange, og bli'r opfordret til at få slettet denne tråd, da der er blevet svaret i den anden...

Men nu er det jo for sent, og jeg må jo svare dér, hvor det gi'r mening...

Der bli'r ikke et samlet hele, når der kører to enslydende tråde...

19-05-2012, 17:36

"For bestandighed" er en noget gammel form af "for evigt og altid". Det vil sige, desværre, at det er lykkedes dig atter en gang at finde en avler med et dårligt og yderst upålideligt ry. Jeg foreslår igen at du kigger på http://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=24 da de fleste DKK avlere er pålidelige.

19-05-2012, 17:46

"Smidt ud for bestandig" betyder at kennelen ikke kan få stambogsført deres hunde under Dansk Kennel Klub mere - så synes I vil gøre klogt i, at se jer om efter en mere regulær kennel, hvor det er gennemskueligt, hvad de foretager sig - jeg ville så personligt foretrække en DKK-kennel (som jeg skrev i den anden tråd), men der er naturligvis hæderlige folk i andre klubber også...

19-05-2012, 19:13

Igen, min fejl... Har ikke kunne finde en måde at rette op på det hurtigt, og så kom svarene... Så den tager jeg på mine skuldre.

Jeg søger videre efter en anden kennel. Fandt selv det samme der jeg undersøgte kennelen.. Bare ærgeligt at det skal være sådan. Hvad er de største forskelle på DHL og DKK? Man kan læse sig til meget - men ofte er det meget subjektivt farvet. (Er bevidst omkring at det jo naturligvis også vil være tilfældet i et forum som dette)..

Tak fordi i har gidet skrive herinde også.. Noget rod jeg lige fik lavet ubevidst :)

20-05-2012, 08:36

DKK er landets første og største hundeklub, og har derfor mange flere tilbud til hvalpekøbere og opdrættere - DRU, DDH og DHL er meget, meget mindre uden de samme muligheder...