Når hunde bider

Hunde MÅ ikke bide, det er vi helt enige i. Men prøv lige at se det billede her. Hunden prøver jo at komme væk. Den er tilmed lænket. Hvis det ender med at hunden bider i selvforsvar, skal hunden så aflives? Eller skal man tage en alvorlig snak med forældrene til det barn? Hvad tænker i når i ser sådan et billede?

Når jeg ser det billede, tænker jeg det er ikke taget i Danmark, men i et Østland, med det kendskab jeg har gennem mange år siden 1995 til Rumænien, kan det meget vel være taget der. En stakkels lænkehund, uden menneskelig omsorg, andet end restemad og vand, hvor dens eneste mission hele livet, er at gø, og passe på huset, og haven, der er indhegnet med et højt hegn.
Foran sit hundehus, skal den så finde sig i alt, fra både børn og voksne, der krammer den, og slår den, og den har ingen chance for at flygte længere end dens line tillader. At denne hund ikke bider, skyldes angst. Og hvis den bider i selvforsvar, så får den bare tæsk. Om natten bor den sikkert også ude. I Rumænien findes der kun få familiehunde, der behandles nogenlunde rimeligt som vores hunde i Danmark. Jeg har endnu aldrig mødt nogle familier med forstand på hundesprog, positiv indlæring og aktivering. Enkelte lufter dem i snor, som de ofte hele tiden trækker i, selv når hunden søger en plet græs at besørge på, og selvom hunden er en gammel rolig type, har jeg set dem med pighalsbånd på. Alle rumænske hunde både gadehunde, lænkehunde og familiehunde er fulde af lopper. Når de kløer sig, og det opdages, skældes de bare ud. Vask og loppemiddel har de vist aldrig hørt om.
Hen under aften høres konstant hundegøen og hundeskrig i gaderne. De slås om de bedste sovepladser under bilerne, og hundene samles i små flokke, hvor de forsvarer deres teritorium Det varer hele natten. Det har jeg oplevet så sent som i efteråret, hvor jeg var 1.uge i Rumænien, på privat besøg. Det gjorde mig meget ondt, at høre og meget lidt nattesøvn.

Gadehunde og gadekatte, er et stort problem, selvom ingen af dem bliver ret gamle, de formerer sig i alle løbetider, og kun få de mest raske neutraliseres, de fleste dør af sult og sygdomme. Nogle bliver afleveret til et internat, men til en for mig uvis skæbne på længere sigt. Fornylig fik jeg at vide at en tysk organisation havde været i Lugoj og fjernet gadehundene derfra. Jeg ved ikke til hvor eller til hvad.
Jeg har foreslået byen at bruge offentlige midler på gadehunde-og katte istedtfor de utrolig mange kasser med blomster der er opstillet overalt, og passes af kommunale gadefejere.
Men det tror jeg ikke de forstår fornuften i, de smiler bare. For sådan har det altid været, før de kom ind i EU, og det tager mange mange år at ændre på folk`s tanker og handlinger i ØST.

Selvfølgelig skal hunden på fotoet ikke aflives, børn skal lære at omgåes hunde, og det skal forældrene lære dem, Desuden må små børn som hende på fotoet aldrig lades alene med en hund. Men som sagt, det foto er ikke efter min bedste overbevisning taget i Danmark.

To Rumænske hundehvalpe optaget privat eller på internat i Rumænien.
De venter begge på at blive adopteret i Danmark.

Her er foto af den anden

Intet spørgsmål, barnet og dets forældre skal have en seriøs snak. Det undrer mig lidt, at der blev taget et billede netop på det tidspunkt i stedet for, at nogen kom og samlede barnet op. Hundens kropssprog er så tydeligt som det bliver udover hvis den skulle beslutte sig for, at snappe efter barnet. For det er jo netop det de gør! Den vil næppe reelt bide, den vil bare fortælle barnet at nu er det altså gået for vidt, præcis lige som den ville med en hvalp. Intet aggressivt i det.

Aase, det er en smuk tanke (jeg tænker selv jeg vil adoptere en Galgo, når det engang passer mit liv), men vi skal altså bruge en web-adresse for at kunne se efter om det nye familiemedlem har været i Rumænien (eller Spanien, eller Grækenland, eller Bulgarien, etc.) hele tiden. Opret eventuelt en ny tråd med diverse rednings organisationer.

Bider hunden på billede, er der i mine øjne ingen grund til aflivning, men uanset hvad, er der stor grund til at snakke med forældrene, børn i den alder som på billede, kan man ikke forvente at de kan tale hundsk.
men man kan lære sine børn, at spørge først inden de klapper hunde.

Det synes jeg generalt at børn er gode til, " må jeg klap hunden", høre vi tit når vi har ham med.
også er det mit ansvar, at se på Jensen, om han vil eller ej.

Da Jensen var lille, havde vi en mindre episode, med en venindes 3 årige søn, som efter at ha leget fint med jensen noget tid, blev jensen, træt og gik og lage sig i sit bur i bilen, som stod åben, lidt efter kom sønik, og ville lege mere, og da jensen lå i sit bur, kunne han ikke komme væk, også snappede han, der var mere lyd, end bid, ingen hul og ingen mærker, men meget lyd.
og der fik vi alle en lærestreg, især os voksne, da det jo var vores ansvar at ha øje på alle, og ha fortalt sønik, at når jensen lå der og der, skal han ha fred.
men avlivning kom aldrig på tale.

tilgengæld, synes jeg det er helt ok, at omplasere sin hund, som bla den GD, som havde bidt flere gange, dermed ikke sagt, at det ikke kan blive bedre, for selvfølgelig kan det det.
men vi voksne skal også se i øjne, om vi har overskudet, energi, osv, til at ændre det. og har vi ikke det, må vi ta ansvaret på os, få hunden omplaseret eller aflivet. det er hårdt og brutalt, og hunden betaler priser, for at vi ikke har sat os ind i hvad det er vi køber.
men vores børn skal ikke blive bidt, og nogen gange er vi voksne bare ikke gode nok, vi er også mennesker, som skal lære.

Det blev lidt noget rod.
budskabet er nok, at der ingen nemme løsninger er, og at aflivning, skal være sidste udvej, og ikke den nemme løsning. tror nu heller ikke, at nogen synes det er sjovt, at aflive deres hund.

De to hundehvalpe jeg har vist, er set på dba, sat til adoption i Danmark, men opholder sig stadig i Rumænien, indtil man har fundet en familie i Danmark, der vil adoptere dem.