Hej Johnny.
Jeg har to gårdhunde, en voksen og en lille hvalp. Som du nok har opdaget, er det en ret aktiv race. Og hvis de får lov, så elsker de at høre sig selv gø! Min voksne tæve, kan også finde på at gø af gæster, men der har vi så en lille løsning, nok ikke helt pædagogisk rigtig, men pyt, den virker! Vi har en krukke med små godbidder stående, og når hun begynder at gø, går jeg hen til hende og siger tak, når hun så holder mund, får hun godbidden. Det tog ikke lang tid, før hund fandt ud af, jo hurtigere hun holdt mund, jo før kom belønningen.
Dit andet problem er straks lidt sværere, da hundene jo nok kom lidt skævt ind på hinanden, med hensyn til godbidden. Der er forhåbentlig en anden herinde, som kan råde dig med det problem.
Hilsen Lillian