Min hund bider mine børn!

Hej.
Vores lille familie på 2 voksne, 2 børn på 4 og 7 år samt vores 1 år gamle Grand Danois hanhund. Vi har flere gange oplevet, at vores hund har bidt vores børn, det er mest gået ud over vores søn, der har ar i ansigtet efter bid. Vi har hidtil håndteret det på den måde, at vi har fjernet børnene fra hunden og snakket med dem om at respektere hans rum, at han har lov til at være i fred og at de skal lytte til hans signaler. Det har også alle gange været tilfælde, hvor vi som voksne ikke har været i lokalet(jeg har måske stået i stuen, mens min søn har været i stuen lige ved siden af). Vi har dog hele tiden været lidt bekymrede, fordi vi ikke synes, at hunden afgiver synlige signaler( han knurrer ikke, han viser ikke tænder, han brummer ikke, han går ikke væk...);
I dag skete der så igen noget; jeg kom hjem med børnene først på eftermiddagen, hvorefter Herkules(hunden) blev lukket ud i sin gård, var med mig ude at hænge vasketøj op og vi hyggede os alle 4. Min søn havde på et tidspunkt hunden(på ca. 70 kg.) liggende på sit skød mens han så lidt TV. Lidt senere sad min søn så igen i sofaen sammen med sin lillesøster, og så kommer hunden hen til dem. Jeg sidder lige i nærheden med min computer, og vi sidder og snakker lidt. Hunden ligger sig igen op til børnene, hvilket han normalt ikke må, men det hele var så fredeligt. Hunden ligger sig ved siden af min datter og min søn ligger på sofaens ryg, så hunden har øjenkontakt med dem begge. Min datter aer hunden og pludseligt(tilsyneladende) ud af det blå løfter hunden hovedet lidt og bider min søn i ansigtet. Biddet efterlader to sår på henholdsvis 0,5 cm og 1 cm. Sårene er dybe, men ikke dybe nok til, at de skal i behandling.
Jeg tror, at vi er ret enige om, at vi ikke kan have ham hos os længere, selvom det gør ondt ondt ondt...men hvad så? Skal han aflives eller kan hans adfærd ændres? Hvad er det for signaler, vi ikke ser?
Han omgås andre mennesker fint, men kan være meget aggressiv overfor legekammerater, så når de er her, så er han udenfor. Han er generelt ikke en modig hund, han bliver let bange.
Jeg håber, at nogen af jer kan hjælpe os videre.

Fin beskrivelse du gi'r - årsagen ligger givetvis i dine sidste linier, at hunden let bliver bange, og derfor reagerer uden varsel - børns leg/hurtige ændrede bevægelser gør hunden utryg - måske er den stort set utryg altid, og jeg tror det vil kræve en ihærdig indsats fra jeres side, at få ændret adfærden - I skal ha' indgivet ro og mere sikkerhed hos hunden (bli'r den måske lidt overset i dagligdagen ?);
Har I mulighed for det, vil jeg foreslå I får en adfærdsbehandler til at observere og gi' nogle konkrete "redskaber" til hvad I kan gøre.

Det bør ikke være nødvendigt at aflive en ung og ellers sund hund, men er opgaven for "voldsom" for jer at rette op på, synes jeg I skal vælge en omplacering.

Undskyld det blev lidt kort - der er mange ting at ta' fat i i dit indlæg - håber der kommer andre på banen...

Børn på 4 og 7 år må ALDRIG NOGENSINDE lades alene, med en hund, og så stor en hund, skal ikke ligge i sofa eller på skødet af en 4-årig. eller en 7-årig.
Aer de hunden, skal det også ske under voksen kontrol. Du kan ikke vide hvilke signaler børnene har sendt, ved øjenkontakt til hunden, og da pigen aede den, der så har fået den til at bide. Så små børn kan ikke tage ansvar for at læse hundens signaler. De må da også være bange for hunden, når den flere gange har bidt dem
Jeres hund er helt sikkert meget usikker i samvær med børnene, du skriver jo også han er bange, så han er nok angstbider, og når den allerede har bidt flere gange er det helt uansvarligt af jer at beholde den hund. Når har børnene har kammerater hjemme, kan det gå grueligt galt, han kan ikke altid i evighed lukkes væk, og bider han en af dem, eller jeres børn alvorligt, tilgiver i aldrig jer selv. Og hunden kan så kræves aflivet.

Som jeg læser dit indlæg, tror jeg ikke i er istand til at ændre på hans adfærd, det er jo også, undskyld jeg siger det, jeres adfærd, der skal ændres, jeg tror der allerede er sket så store fejltagelser og alvorlige skader i forholdet mellem jeres børn og hund, at mit råd til jer desværre kun kan være at i finder et andet hjem til ham, et hjem hvor der ikke er små børn, da han allerede har haft uheldige oplevelser med dem. Børn skal være mindst 12 år, før de kan tage ansvar for en hund.
Og så synes jeg i skal vente til børnene er 9 og 12 år før i, hvis i da har lyst og tid, til igen at få hund, købe en mindre racehund, som børnene også kan håndtere være med til at passe.

Hvis i ønsker at beholde hunden, ville jeg anbefale og kontakte en hunde adfærd ekspert og få han/hende til at komme ud og arbejde med jer i hjemmet og vurdere om han eventuelt skal omplaceres til en anden familie, der måske ikke har børn, eller nogen der har stort kendskab til racen og dens behov og har haft den type hund i mange år.

Det er svært at give nogle konkret svar på hjælp, da hverken du eller os kender årsagerne til hvorfor han bider. Som du selv siger virker han som en hund der er bange og derfor kunne han godt være en angstbider. En hund der er bange er også nervøs, som i virkeligheden betyder at hans selvværd er meget lille, altså han hviler ikke i sig selv og derfor heller ikke i familiens skød.

Da jeg fik min tøs var hun selv meget usikker, nervøs og det udtrykte sig i at hun tyggede og destruerede alt når vi ikke var hjemme, hun var forfærdelig at gå med, træk som bare h****** og hun havde meget svært ved at forstå hvordan hun skulle forholde sig til andre hunde men også mennesker, så det betød ofte at hun var meget frembrusende både fysisk ved at springe op, løbe rundt omkring os og daske med poten, (små nippe med munden/tænderne) (hun fandt aldrig helt ro i sig selv, til bare og slappe af) men sandelig også med at gø en hel del af alt, lige fra vinden der susede udenfor til træet der bevægede sig.

Jeg genoptog lydigheds træning med hende, brugte og stadig bruger mange timer med hende, hvor jeg leger med hende, (motion) men også genopfrisker lydigheds træning. Jeg brugte en teknik at hun skulle arbejde for hendes mad, det vil sige en lang gå tur, hvor hun går ved siden af mig, og tager alle indtryk ind visuelt, hun får kun lov til at snuse, være løs i snoren, når jeg siger hun må. Jeg tager ledelsen fra hende og påtager rollen som lederen også derhjemme. Jeg godtager ikke hun går ind på min søns værelse, hopper op i vores seng eller sofa. Hun har 2 steder i huset, hun kan gå hen og få 100% fred, hvor hun også har en dejlig kurv og en kasse fuldt med legetøj.
Hvis hun snapper/småbider selv i leg med mig, retter jeg hende med det samme og stopper legen ( og det samme gælder når hun bliver for ivrig og vil slikke hænder, jeg stopper op og ignorer hende eller går helt væk) Det er kun ok når jeg tillader hende disse ting.

Jeg ved ikke hvor meget lydighedstræning han har fået, men alle hunde har brug for det, for at bygge deres selvværd op og opnå respekt for deres leder. ( og socialisering i forhold til andre hunde såvel mennesker). Alle hunde har også brug for at have et job, feks en lang gå tur med en hunderygsæk på, leg spor med dem i haven (lig nogle lækre godbidder rundt i haven, han skal søge efter med næsen)og brug lydighedstræningen som en del af arbejdet ( sæt ham i sit stilling og lad ham se hvad du laver, før ham over til begyndelses stedet af sporet og lad han så snuse rundt) det er fantastisk trættende og selvforstærkende for dem og de bruger deres hjerne helt vildt, som gør de bliver naturligt trætte og nemmere at arbejde med og være sammen med, både inde og ude.

Jeg siger ikke at det er svaret på problemer, men jeg tror på at starte forfra med at genopbyg hans selvværd og selvtillid er vejen frem, deres findes ingen teknikker der virker magisk på alle hunde og problemerne, men alle hundes problemer stammer desværre kun fra et sted, deres mennesker.... nogle gange er det bare en mindre ændring i de daglige rutiner i forhold til hundens behov som viser sig i kæmpe ændringer i hunden og dens adfærd og andre gange er det hård benarbejde, fyldt med masser af gentagelse, tålmodighed, konsekvens håntering af hunden og masser af tro og kærlighed til at det her kan lykkes.

Jeg håber virkelig det bedste for jer og hunden og at i finder rytmen sammen som en hamonisk folk

Og så ville jeg i øvrigt også sige lige som Aase at hunden og børene skal ikke sidde/ligge sammen som de gør nu, da det kan provokere et angreb. Overvåg deres samvær med hunden og fortæl og forklar børnene hvorfor det må være sådan for tiden. Og glem aldrig at genbygge en hunds selvværd og selvtillid op, er hele familiens ansvar ikke kun mor eller far.

Han er stadig en hvalp/unghund og problemerne kan stadig løses, men det kræver en fælles indsats :) og personligt tror jeg ikke på problemhunde men på problemejer, da hunde i sin natur ikke er agressive bange nervøse væsner, men rolige underdanige væsner, der lever i harmoni med hinanden og hver deres rolle i deres flok :) se bare på tiger ulve osv. :)

Ved hundeproblemer, hvor folk søger råd, fordi de selv har opgivet efter flere forsøg, plejer jeg også altid at foreslå, man søger hjælp hos en adfærdsbehandler, hvilket jeg selv trods mine mange erfaringer som hundeejer, fik brug for i 1997, grundet alvorlige dominansproblemer mellem to af mine tæver, der var jævnaldrende. (En købt og en af egen avl);

Når jeg ikke har gjort det i dette tilfælde, er grunden, at Ritt Kristensens hund på 1.år. allerede har bidt børnene flere gange. Og jeg tror det vil ske igen, uanset forældrene nu forsøger af ændre på de fejl, der er sket. Det vil være en kæmpe udfordring, svært at håndtere, samtidig med ansvaret og hensynet til deres to børn.
Ikke fordi jeg tror der var noget ivejen med hundens gener og temperament fra lille af, men fordi børn/hund forholdet dengang fik en forkert start. Og der nu er gået så lang tid, med de alvorlige problemer, Racen der er en meget stor hund, er ikke egnet som familiehund i en familie som er førstegangshundejere og har små børn. Hvilket opdrætteren skulle have været opmærksom på. Opdrætteren er også ansvarlig for til hvem han/hun sælger sine hvalpe, så jeg håber opdrætteren nu hjælper familien, ved at tage ham retur til hjemskift.

Jeg er faktisk ikke enig i at great danes ikke er en familie hund og heller ikke enig i at den ikke egner sig til en førstegangs hundeejer, det kommer an på familien og deres evne til at arbejde med hunden og den behov, hvis det er det der er tilfældet her (altså man ikke har researcede og sat sig ordenligt ind i hunden og dens behov, ja så får man et stort problem).
og dermed er vi enig om at så skal hunden tilbage til avleren eller en anden familie/ejer der har bedre forståelse for hunde, racen og dens behov :);

hvis man ønsker at få dette forhold til at virke skal familien sætte sig ind i hvad behov hunden har og man kan sagtens vende problemer men det kan og bliver nok en lang sej proces, men hvis det er det man ønsker, så kæmper man for det :)

Jeg er enig med Aase Hansen, det er en kæmpe opgave at rette op på en hund som angst bider, hvis I beslutter jer at give hunden en chance hos jer, så kontakt en adfærdsbehandler, det er ikke noget man kan selv medmindre man er meget erfaren. Man skal ikke aflive en hund pga dette men at giver den et nyt hjem der ingen små børn har og er erfarene evt i samarbejde med opdrætter vil man nok kunne løse problemet. Desværre tror jeg Ritt at I som ejere har fejlet i hundens opdraglese, det er surt at erkende men det er ikke fair at aflive hunden på det grundlag, og det er mere reglen end undtaglesen af fejlen ligger hos ejer så jeg mener absolut ikke I er dårlige hundeejere, men det er en stor opgave at opdrage 2 børn og en hund og jeg ved at det nogle gange kan være svært at være konsekvent og have tiden til at stimulerer hunden som alle hunde behøver, så ingen kritik, men bare et råd, vent men en evt ny hund til børnene er lidt større.
Held og lykke med jeres beslutning.
Signe, familiehund eller ikke , man bør aldrig lade en hund være alene med mindre børn.

Helle jeg har ikke sagt noget om at hunden må eller ikke må være alene med små børn.. læs lige en gang til.... jeg har sagt at for nu skal børnene og hunden ikke være alene/sammen i sammenhæng hvor det provoker et eventuelt angreb.... et barn der sidder i sofaen med hundens hovedet liggende i skødet mens mor sidder ved pcen er heller ikke at overvåge, det er at være fysisk tilstede, men det laver ikke om på at hunden (selv om mor var tilstede) angreb..... det er vigtigt at børnene forstår hvorfor de ikke kan sidde sådan med hunden længere eller for den skyld være ude i haven med den (uanset om der er en voksen til stede eller ej).

Og vi er alle forskellige i hvad vi mener omkring tilværelsen af hund og børn uanset alder. Personligt syntes jeg det er noget vås at sige småbørn ikke må være alene med familiens hund... mange familier har denne tilværelse i dag og ungerne bliver ikke skambidt eller kommer til skade i hunden nærværd, tvært imod beskytter hundene ungerne.... I DET HER tilfælde er vi alle enig om at hunden IKKE skal være alene med børnene pga bid angreb, men det er ikke ens betydning med at andre familier ikke kan lade deres børn lege i haven med deres hund. :)

Nej jeg understregede bare at jeg mener ikke nogen små børn skal være alene med hunde og specielt ikke store hunde som alt andet lige kan gøre større skade hvis uheldet er ude. Husker du børnene der legede med , tror det var Rottweilere, og drengen misforstod hundenes leg, blandende sig og blev bidt, det var ikke fordi hunden var agressiv men den legede.

Hej.

og Øv da.

har kun lige skimmet alle svarene igennem.

Men jeg ville også omplasere hunden.

der er gået noget helt galt, kan det fikses, ja, men det kræver at i ændra jer MEGET, og er villige til at gøre det 110 %, og her skal i nok ha en adfærdsbehandler ind over.

men personligt ville jeg prøve at omplasere den, imellem tiden, skal den slet ikke være alene med jeres børn, eller så meget som kik på dem. og slet ikke siden oven på dem i sofaen.
for mig lyder det som om den ikke helt ved hvad den skal gøre, når børnene bliver formeget for den, og så bider den. her skulle den ha lært at vende sig om, eller gå helt væk og lægge sig i sin kurv.

kan i ikke finde en nye familie til den, må i høre med dyreinternat, om de vil gøre det, og sidste udvej, er jo aflivning.
Men det er helt forkert, at den bider dine børn. det må den bare ikke.

håber i finder en løsning snarest, især for dine børns skyld.

Hejsa, mit forslag er hvis du har mod på det få en ind og kigge på dens adfærd, og hvis den skal/ kan omplaceres ( hvilket nok er bedst - hvis hunden kan det ) Og i ikke ønsker et internat er der jo ting som F.eks. Oasa de bruger private plejefamilier måske det er en mulighed.. :)

Kære Ritt,

Du beskriver din familie således : "2 voksne, 2 børn på 4 og 7 år samt vores 1 år gamle Grand Danois hanhund". Hermed har du også beskrevet dit problem. Din familie består med andre ord af 2 voksne og 3 børn, sidstnævnte af hvilke alle kæmper om at få mest opmærksomhed fra forældrene.

En 1-årig Dansk Hund (Grand Danois) er lige netop komme i lømmel-alderen og ungersvend Herkules er dødeligt jaloux på sine jævnaldrende søskende, der ifølge Herkules får mere opmærksomhed end de er berettiget til. Dette er ikke for at forklejne problemstilligen, men Herkules' jalousi-problem lader sig hurtigt og nemt rette med en målrettet træning af hundens ejer (din mand eller dig).

Jeg har, som har tusinde af andre ejere af Den danske Hund og mange andre hundetyper, været igennem samme kivsmål mellem hunde- og menneskesøskende (og problemet forekommer også den anden vej skulle jeg hilse og sige).

En hund må naturligvis aldrig bide børn, og der må aldrig opstå tvivl om Den danske Hund's troskab mod familien. I alle Danske Hunde med stamtavler forekommer dette problem da heller ikke, alt andet lige. Hvad der er behov for er at få Herkules overbevist om at han er nederst i husets hakkeorden. Som 1-årig tror Herkules stadig han har en chance for at undertvinge sine to menneskesøskende og stå foran i køen når der uddeles opmærksomhed af forældrene. Det er helt normalt. Det er vigtigt at I, som voksne, er opmærksom på at fænomenet findes, og tilser altid at sætte Herkules på plads før der er optakt til noget som helst. Fordi Herkules er sluppet af sted med ret alvorlige ting til dags dato, ville jeg være lidt mere opmærksom på at han nu forstår hvad I ønsker han skal forstå. Det vil sige at han ikke må være i samme sofa som børnene længere. Øvelsen I må gentage er at en voksen sammen med børnene, og børnene kan godt føre stemmen for at fremprovokere den rette hakkeorden, skal beordre Herkules at dække på en udvalgt plads i nærhed af, men væk fra sofaen. Gentag øvelsen i alle situationer hvor de tre "søskende" er samlet. På et tidspunkt giver Herkules op og accepterer sin lavere hakkeorden, og problemet forsvinder helt og fuldt. Det er vigtigt at sørge for at jeres børn har fuld tillid til hunden, og det gøres bedst ved at I guider dem til at kommandere hunden.

Der er overhovedet ingen grund til at give op omkring Herkules. Han er i lømmelalderen og I har bare ikke læst hans signaler. Har I ikke tid så få en hundekyndig ind og gennemfør øvelsen. Det er enkelt og virker fuldt ud. Skriv tilbage med fremskridt eller tilbageskridt, men giv ikke op.

mvh

Flemming

nu har jeg aldrig hørt noget så slemt. jeg har siden 1998 haft grand danois og jeg har 4 lige nu
og de er 3 genration har selv alve dem ... hvor dan kan det være din hund er sådan
den er meget underkuet og meget bange for omværten samtid med , af dine børe ikke ved hvor dan de skal være overfor hunden, jeg har solgt til fler familier og aldrig hørt sådan noget før..
så mit råd er du skal kommer af med ham hurtig for hunden og børnen kan ikke sammen,
kærlig hilsen
rene Nielsen
mailadresse er odes@hotmail.dk
20974338
ring eller skriv til mig knus rene

nu har jeg aldrig hørt noget så slemt. jeg har siden 1998 haft grand danois og jeg har 4 lige nu
og de er 3 genration har selv alve dem ... hvor dan kan det være din hund er sådan
den er meget underkuet og meget bange for omværten samtid med , af dine børe ikke ved hvor dan de skal være overfor hunden, jeg har solgt til fler familier og aldrig hørt sådan noget før..
så mit råd er du skal kommer af med ham hurtig for hunden og børnen kan ikke sammen,
kærlig hilsen
rene Nielsen
mailadresse er odes@hotmail.dk
20974338
ring eller skriv til mig knus rene

Rene, tjek lige alderen på indlægget......

Vi må håbe trådstarter for længst har fået gjort noget ved problemet.

hejsa med jer
nu er jeg nød til ag sige ,,, hvor dan er det i har opdrage jers hund
jeg er en glad mand der har 4 granddanois og det er mine 3 gentretion
jeg har da aldrig hørt sådan noget som jers hund gør.
men tro i skal komme af med ham aflive ham ..da ham er en problemhund
knus rene