Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 11-05-2012, 07:32

Ældre hund til hvalpen??

Hejsa.
Jeg har en hvalp på 20 uger. Han er golden retriver med hovedet godt skruet på. Er naturligvis hvalpet i sin opførsel men lystre godt, lærer hurtigt og har lys til livet, til udfordringer og til at være en del af familien. Jeg vurderer ham til at være en meget ærlig, arbejdsom og tillidsfuld hund. Slutvægt omkring 35-40 kg.

Jeg har fået tilbudt en 7 årig steriliseret tæve, en artsfælle der mangler nyt hjem. Hun er ukompliceret, lystre fint, er velopdraget og i "god stand" selvom hun er en brugt ældre model ;);

Vi i familien, påtænker at tage imod denne ældre hund, da vi mener hun kunne være en gevinst for vores hvalp. Han bliver snart kønsmoden og vil i den forbindelse måske have brug for en rollemodel og "sparingspartner".

Vi har endnu ikke mødt den ældre tæve, - så langt er vi slet ikke i planlægningen endnu. Vil gerne afklare nogen ting først.

Kunne det være en god ide? Eller skal vi lade vores hvalp gennemgå "puperteten" alene først, inden vi anskaffer os en hund mere.

Hvad er fordele og ulemper ved at anskaffe en ældre hund når man allerede har en yngre? Kender den modsatte problemstilling, - men har ærlig talt aldrig hørt om denne.

Håber der kommer nogen indspark i debatten.

Lad mig høre jeres mening :)

Skriv et svar til indlægget



11-05-2012, 08:41

Hej Fynbo.

Jeg har haft flere voksne hunde, og efterfølgende fået et par hvalpe, både en købt og en af egen avl, så i nogle år, havde vi 5 tæver sammen. Mine erfaring er, at det på mange måder er meget nemmere at få en hvalp i huset, når man har en voksen hund iforvejen.

I har så en hvalp, og påtænker jer at overtage en velfungernde rask lidt ældre tæve.

Dèt kan sagtens være en god ide, med en ældre sterilliseret tæve og en ung hanhund, som stadig er hvalp. Hvalpen vil synes det er hundeskønt, og hvis tæven er frisk og hvalpevenlig, kan de godt få megen glæde af hinanden. Det kræver selvfølgelig tilvænning, især for tæven, der nu skal forholde sig til både at få et nyt hjem og til at bo sammen med en anden hund.
Hundelivet dem imellem, skal tæven så have lov at styre, hun skal jo være overhund i det forhold. Bla.a.have lov til at stoppe leg dem imellem, have sin madskål i fred, opdrage på hvalpen som en hundemor gør. Men det er stadig jer, der skal lære begge hunde jeres husregler i familien. Eks. må de være i sofaer, senge, o.s.v.

I skal ikke være nervøse for at de to hunde vil komme op at slås, det kan godt være den unge han, risikere et nap i øret, et knur fra tæven, hvis han overskrider hendes grænser, eks. leger for vildt eller længe, det er hundeopdragelse, ikke aggressivitet af tæven.
to hunde, af forskellig køn og med stor aldersforskel, slås ikke. De skal have hver sin hundeseng, men det kan sagtens være de lægger sig sammen, meget af tiden.

Jeg synes i skal lade de to hunde mødes i lidt afstand fra jeres hjem, og så kan i gå en eller flere ture sammen, før besøget ender hjemme i haven. På den måde lærer i også tæven bedre at kende, før hun flytter hjem til jer.
Jo bedre de kender hinanden, jo nemmere tror jeg det går , for dem at flytte sammen,

11-05-2012, 12:50

Jeg vil fuldstændig tilslutte mig Aase's indlæg, tror det vil være et fint match, blot i tager jer lidt forholdsregler i indkøringsperioden.

Hun lyder som en fin og ukompliceret hund, og vil ganske sikkert kun være en berigelse i "hundeflokken", der er ingen bedre til at være med i opdragelsen af en hvalp/unghund end en fornuftig voksen hund.

Og hvis hun er en retriever på 7 år, så er der jo mange år i hende endnu. Vi ser mange retrievere i samme alder og ældre på jagterne, de klarer sig fint.

Held og lykke med hende, hvis i vælger at overtage hende.

12-05-2012, 07:15

Tak for de gode indput. Kan høre at vi gør os de samme tanker og overvejelser som I nævner . Vi er stadig i overvejelser, men bestemt ikke helt afvisende