Hvad type hund har i?

Hej Alle sammen.

Jeg syntes det kunne være rigtig spændende at høre lidt om jer og jeres skønne hunde.
Jeres erfaring med hunde igennem årene eller måske nybagte hunde forældre. :);

Hvor mange er i hjemmet både mennesker og hunde.
Hvad er nogen af daglig dagens største udfordring for jer og jeres familie
hvordan var jeres proces omkring valg af hund/hunde og deres race, hvilke tanker havde i gjort jer på forhånd??

Jeg sad og tænkte efter at have læst nogle indlæg herinde de sidste par dage, at vi måske kunne hjælpe andre kommende hundeejer med at forstå den type hund vi har, så de kan få et indblik at være hunde ejer og hunde elsker...Men også for at måske forstå hinanden lidt bedre og vores forskellige tilgange til de skønne væsner og hinanden.
De varmest forårs hilsner fra Signe & Blackie

Hej Signe.
Min mand og jeg i 40erne, vi har en søn boende hjemme på 20 som er Autist.
Vi købte en Beagle hvalp for et år siden, da vi har pladsen og tiden til den.
Det skulle være en hund som specielt sønnen skulle tage sig af.
Det blev en Beagle fordi vi er en meget aktiv familie. Du kan løfte den og alligevel er den ikke så lille at du falder over den. Vores søn går lange ture tit alene og nu hvor han har Molly med, er han i den situation at han er nød til at forholde sig til andre mennesker, når de vil ae hende. Han er modnet meget i det år vi har haft hende. Den hengivenhed der er mellem de to er fantastisk. Han flytter hjemmefra til August og for en lille måned siden købte vi en Beaglehvalp mere, fordi jeg tænkte at Molly vil føle sig alene når han flytter.Men som han siger, han kommer hjem 3 gange om ugen for at gå med sin hund, de ture vil han ikke undvære. Jeg har aldrig set Beaglen, som sådan en slags terapi hund,men vi har bare fået en hund som passer perfekt ind i vores familie.Vores opdrætter fortæller så at fordi Molly er sådan en rolig hund er fordi vi er det. Det er jo dejligt at få at vide....Så håber da at hvalpen vil lære lidt af det. Hilsen Mona

Hej Signe.
Godt initiativ! - Vi har også beagle. Vi er to voksne i 40'erne med to børn på hhv. 10 og 17 år. Vi har haft vores beagle-pige siden hun var 8 uger - nu er hun 3 år godt og vel. Vi er førstegangshundeejere, og havde en fase på ca.et år, hvor vi tænkte i forskellige racer og om vi overhovedet skulle have hund. Til sidst stod valget mellem en beagle og en cavalier king charles - det blev beaglen, fordi vi mente det var en lidt mere robust hund, der passede godt til et aktivt udeliv. - Jeg arbejder hjemmefra, så hun er sjældent alene hjemme, men kan sagtens være det, når det en gang imellem er nødvendigt. Vi er på en morgentur hver dag på mellem 5 og 7 km, hvor vi går i skov, park og strand. Hun løber løs på stranden, ellers ikke. Hun gør aldrig og tilpasser sig vores rytme, så i weekenden går hun også lidt senere til ro og sover lidt længere om morgenen. Hun er super tolerant overfor vores lille nevø på 1,5 år, som får lov til at gøre lidt af hver ved hende - når hun ikke gider ham mere, forsvinder hun ud i sin kurv i køkkenet, hvor han ikke må forstyrre hende. Så alt i alt en skøn hund. Det eneste "problem" vi har med hende, er at man ikke kan have noget som helst spiseligt til at stå indenfor hendes rækkevidde. Og får hun først fat på noget, kan jeg under ingen omstændigheder lokke det fra hende igen. Det kan godt være frustrerende, men det er noget, jeg simpelthen ikke kan få rettet op på i hendes ellers gode opdragelse! Så al mad skal være ryddet af vejen, når man ikke lige er omkring hende. :) Mange hilsner fra Susanne

Min kæreste ville faktisk slet ikke have hund, men da vi flyttede sammen måtte han leve med at jeg tog min hund med. Det var slet ikke til debat. Det var så en lhasa apso. Og lidt af et tilfælde... Jeg ledte efter en genbrugshund og der er udbuddet ikke altid lige stort, så 'tog til takke ' med en lhasa apso, selv om den faktisk var på listen over der racer jeg slet ikke var interesseret i. Men den passede mig på alle andre måder, så jeg måtte jo lære at udtale lhapso vapso, lhala pfso, vapso lapso, apso papso. LOL, ville ha en race jeg kunne udtale.

Da han blev aflivet var vi enige om at vi skulle ha en ny. Og efter at have set på genbrugshunde, græske hunde, køkkenopdræt, pudler, papillonger og hvad ved jeg i en lille måned, blev vi enige om at spare op til en ægte havaneser med stamtavle. En han vi kunne bruge til udstilling og avl.
Men en af mine veninder ringede et par dage efter beslutningen. Nogle af hendes venner var brændt inde med en lhasa apsohan, der mere eller mindre var gået fra hus til hus en måneds tid.
Han var 3 år, avlgodkendt, med stamtavle og alt det der. Og vi kunne henter ham kvit og frit. Så det gjorde vi selvfølgelig.
Og vi har nu haft ham i ca. 2 uger og det føles som om han altid har været en del af familien. Et eller andet sted er der en der har nogle paringer til gode hos ham, og du skal hun selvfølgelig , men hun må nok finde os...

Hej, jeg har en Havaneser, der har det meget passende navn Havana og det betydeligt mindre passende kælenavn Snude (/Snufi/Hundesnude/Snufi-basse/hunde skat eller hvad vi nu er i humør til), men hun reagerer mest på Havana. Jeg fik hende hjem fra et kærligt, nærliggende stueopdræt den 25/12/2010, ved et rent tilfælde en julegave til mig selv.

Som barn tiggede og bad jeg som så mange andre mine forældre om en hund, og vi fik en Beagle ved navn Tjiko (ja, sådan skulle det staves). Det var skrækkeligt, det værste jeg nogensinde har gjort. Jeg elskede den lille dreng, men vi kunne ikke have ham, og vi blev nødt til at sælge ham ikke så længe efter.

Så, da jeg som sekstenårig besluttede mig for at hund, det ville jeg altså prøve at have igen, vågnede jeg op en morgen og gik en tur rundt om bebyggelsen, da jeg kom hjem smed jeg tasken ind på mit værelse og gik en noget længere tur, og samme aften tog jeg den tur en gang til. Det blev jeg ved med i godt et halvt år mens jeg prøvede at finde ud af hvilken hund ville passe mig bedst. Så besøgte min mor en af sine kolleger og faldt pladask for deres lille Havaneser, og det første hun sagde da hun kom hjem var: "Sådan en er jeg helt klar til! Hvis det bliver sådan en, kan vi ikke få den hjem for tidligt." Så jeg fandt en avler der lød god, boede lige i nærheden, vi aftalte et besøg, sagde til hende at vi sådan set bare ville have en hund, selvom vi sådan imellem os var blevet enige om, at hun ville have en tæve og jeg en sort/hvid. I næste kuld var en, gæt en gang, sort og hvid tæve som ingen andre stod foran i køen til at ville have.

Nu, godt halvandet år senere, er jeg stadig smaskforelsket i hende og det er lykkedes hende at ændre båden min brors og min fars holdning til hunde, ingen af dem kan i princippet li' hunde. Men Havana? Gæt hvem der taler babysprog og mister ti IQ point når de kigger på hende? Ingen ringere end min stoiske storebror. Og hvordan kan han andet? Hun er ubærlig nuttet, utrolig kærlig, meget kælen, så utrolig blød og bare så fantastisk optimistisk!

Hun har en meget svag lugtesans. Hun kan, bogstavelig talt, være så tæt på:
I........................._...........................I (nogle gange mindre);
et stykke kylling og ikke ænse at det er der. Og jeg kan, helt uden besvær, snuppe selv samme stykke kylling ud fra under mulen på hende (jeg gør det ikke ofte, men hun er bare ikke beskyttende omkring sin mad), hun kan helt selv styre hvor meget mad hun skal have på en dag, jeg sørger bare for at der er mad i skålen. Hun hopper selv op i skødet på mig når hun skal tørres af efter en våd gåtur eller et bad. Hun nyder virkelig af at hun og jeg deler en topersonersseng. Nøj, hun kan gø så man skulle tro hun var en Beagle på jagt når det stikker hende. Nogle gange ved jeg ikke om hun er en kvik lille hund eller en tumpet lille hund. Hun er simpelthen så tålmodig, der er ingen grænser for, hvordan jeg kan samle hende op og bære rundt på hende. Og hold da op, hvor har det bare været dejligt at have hende! =D Undtagen de to gange hun må have spist noget sært og har været syg, der var jeg ved at brække mig af bar bekymring, ærgerligt den ene gang var samme dag som en eksamen.

Undskyld det blev til en mindre biografi. ^^;

Hej

Jer har et lille stueopdræt af racen Bichon Frisé under DKK. Har pt. 3 dejlige tæver.

Det hele startede med at vi snakkede om at få hund og racen var slet ikke til diskusion, for naboen havde en skøn og dejlig Bichon Frisé og vi havde altid sagt, hvis vi skulle have hund, så skulle det være sådan en.

Vi snakkede om at det kunne være sjovt med et kuld hvalpe, så Vibse måtte afsted til en udstilling for at blive avlsgodkendt - og det blev hund med en flot 1. præmie.

Vi fik Kennel navn og Vibse blev parret og hun fik 6 hvalpe, hvor af vi beholdte Zitta.

I kan læse meget mere om os og der er rigtig mange billeder på vores hjemmeside: www.kennel-torshoj.dk

Mvh. Gitte