Indlæg: 8

Oprettet af | Oprettet: 09-04-2012, 12:00

"Blodøre"

Min 7 år gamle Berner har fået et blodøre. Dyrlægen har set på det og vi skal have det tømt i morgen under bedøvelse. Den lider af kronisk ørebetændelse, men ofte er det fredsomlig og vi mærker ikke noget til det, men i perioder klør den på/i øret. Og nu er der så kommet en følgeskade på øreklappen: et Blodøre.
Jeg har før haft hunde med dårlige øre men aldrig et blodøre. Dyrlægen siger at det måske ikke hjælper at tømme det og det bare kommer igen. Men for hundens skyld skal det forsøges.
Er der nogen der har erfaringer som de vil dele med mig.

Skriv et svar til indlægget



09-04-2012, 14:26

Jeg kender en hvis hund har lidt meget af det. De fik det tømt jævntligt og endte også med selv at lære hvordan ...

Da det ikke gik væk ved at blive tømt ofte over en længere periode besluttede de at få det opereret. Mit indtryk er at det er sådan man ender. Det vil simpelthen ikke gå væk/hele op af sig selv!

Operationen består "bare" i at blodkarerne i ørene bliver brændt, så vidt jeg har forstået!

God bedring til din Berner!
Jeg håber en tømning er nok :-)

09-04-2012, 14:26

man = mange

09-04-2012, 16:59

Mine forældres gl. cocker sp. havde det en enkelt gang, det blev suget ud og efter en gang let betændelse i det, der blev behandlet med penicillin, kom det aldrig igen.

Til gengæld har en af min mands jagtkammerater en labrador, der gentagne gange havde et blodøre, tilsidst måtte det opereres væk, da det bredte sig mere og mere, tilsidst var det nærmest hele øret, der var ramt. Det blev rigtigt pænt efter operationen, og kom heller ikke igen.

09-04-2012, 17:01

P.S. jeg mener i det sidste tilfælde blev øret åbnet op, skrabet ud, der var både noget arvæv og andet indeni, der blev fjernet og så til sidst blev de to lag syet sammen igen.

10-04-2012, 11:34

Så er det overstået. Hele hovedet er bundet ind.
Min "gamle" berner er slet ikke glad for at komme til dyrlægen og jeg synes det er svært når man nu ikke kan fortælle hunden at den får det bedre bagefter. Nu har den også prøvet det en del gange: Renset øre, kejsersnit. HD billeder, fjernet kræft knuder på næsen og ryggen. og så nu blodøre.+ alle undersøgelser og vacinationer. Jeg synes det er svært at udsætte sin hund for al den lidelse men ved godt at alternativet er at den lider på andre måde. Er det bare mig der ikke kan lide det eller er jeg bare for pylleret med mine hunde?

10-04-2012, 12:51

Du er bestemt ikke for pylret, jeg tror vi allesammen lider med vore hunde, når de nødvendigvis skal undersøges og behandles for skader og sygdomme, de ellers ikke kan overleve. Alternativet er jo at lade dem aflive, det er et svært valg, sålænge de ikke er uhelbredelige syge.
Forhåbentlig er det kun denne ene gang din hund skal opereres for blodøre, så den snart er rask og glad igen.

Rigtig god bedring med din hund.

11-04-2012, 10:14

God bedring med hende, Susanne!

Det er altid svært at se dem frygte at komme til dyrlægen, de forstår jo ikke, at det er til deres eget bedste. Det lyder måske åndsvagt, men vi sørgede/sørger for, at vores hunde også har succesoplevelser hos dyrlægen.

Vi tager op og vejer dem ca. 1 gang mdl. deroppe, og så får de lækre godbidder i denne forbindelse. Selvfølgelig opvejer det ikke de rigtig dårlige oplevelser deroppe, men det hjælper en del. Og så er det gratis :-) det er det jo ellers sjældent hos dr. dyr!

Ja, vi er også pyldrede eller hvad man nu kalder det!

11-04-2012, 10:40

Hej.

nej det er ikke at være pylret. men pas på ikke, at tænke åh nej nu skal vi igen.
Synes det er en god ide at ta forbi og veje hunden, det kan vi hos min dyrlæge, også
sidde lidt i vente værelset og når der er helt ro på så bare gå igen.

Selv har jeg 2 hunde, og de er ikke vac. samtidigt, men er begge med hver gang, nettop for at de ikke skal noget "grimt" hver gang.

Da vi boede i DK-fik børnene-altså de 2 benede, altid en slikpind om de var med, når hunden skulle vac. og det gjore at de syntes det var sååå hyggeligt, og deres stemning, kopier hunden, og på den måde, syntes den også det var hyggeligt.

Senere da vi flyttede til Sverige, skulle hun har ormekur hos dyrlægen, og pludslig fik hun guf, også blev det endnu hyggeligere.
men det kan man jo skabe selv, hvis man må får dyrlægen, komme og skabe lidt hygge tid i vente værelset.

Rigtig god bedring her fra, håber det er overstået nu, det lyder som i har været en del igennem.