Indlæg: 7

Oprettet af | Oprettet: 02-04-2012, 12:12

Hvordan skal hvalp introduceres for "ældre" hund?

Hej Alle.

Vi får "hund nr. 2" hjem på torsdag, og i den forbindelse vil jeg høre jer, om I har nogle gode råd eller erfaringer med, hvordan vi skal introducere den lille nye hvalp til vores 2 årige tæve.

Vi har i første omgang tænkt på, at jeg bærer hende ind og sætter mig i sofaen med hende på skødet. Så kan hun sidde lidt trygt hos mig, mens vores tæve sikkert vil snuse osv. til hende. Hun kan selvfølgelig også gå fra mig, som hun vil, og vi hjælper hende ned af sofaen.

Jeg kan ikke blive klog på, om vi skal sætte hende på gulvet først og bare lade hundene snuse til hinanden, eller om hun skal sidde hos mig først. Jeg kan selvfølgelig også sætte mig på gulvet med hende.

Vores tæve er en jack russel blanding, og hvalpen, som også er en tæve, er en puddel/king charles cavalier blanding.

Vil det aller bedste for dem begge to, så håber på en god introduktion.

Skriv et svar til indlægget



02-04-2012, 12:52

Hej.

Og tilykke med jeres nye valp.

Jeg synes også de skal mødes på neutral grund, gerne helt uden for jeres have.

Jeg har gode erfaringer med, bare at gå sammen istarten af et møde, uden hundene for
snuse, det kommer senere, også har der ikke været nogen problemmer.
men husk ikke at gå mere en 5 min, med lille valp.

Hvis det var mig-vill jeg bestemt ikke sidde med valpen, men lade dem selv klare det.

02-04-2012, 14:30

Jeg vil også råde jer, som Eva og Ina.

Det vil være en stor fejl at tage den lille hvalp med ind, på skødet i sofaen. Hvor den så også er højt hævet over den voksne hund.
De skal mødes udenfor huset. Gerne lidt derfra. Når du/i kommer hjem med hvalpen, så bliv udenfor, imens din mand henter jeres tæve. Eller omvendt.

Gå så helst en lille tur med dem sammen, eks. 10.min.hvor de snuser til hinanden (håber ikke vejret bliver altfor koldt/vådt). Når i synes nu kender de hinanden, så luk dem ind i huset, uden snor på. Hold øje med deres adfærd overfor hinanden, men husk det er ikke synd, hvis den lille bliver lidt for vild, at den ældre "sætter den på plads" ved at gø eller knurre lidt. Jeres tæve, som jeg går udfra er velfungerende, er ikke derfor aggressiv, selvom det kan virke sådan, så den lille ny skal ikke hjælpes og ynkes, hvilket kun får den voksne til at blive usikker.

Det kan også være jeres voksne hund bare løber væk fra den lille, eller hopper op i sofaen, hvor den lille ikke kan nå den. Og det er helt fint. Det tager jo mere end een dag at de vænner sig til hinanden, men da aldersforskellen er OK, skal de selv helst klare tilpasningen, uden jeres indblanding. Er den voksne en meget blød hund, kan det være den skal hjælpes ved at i viser den det er OK, den ikke altid gider den lille.
Og glæd jer. Det er dobbelt dejligt at have to hunde, ikke dobbelt besvær, men selvfølgelig dobbelt så dyrt.
Til lykke med hvalpen, og held og lykke med familiesamlivet for både to- og firebenede.
God påske.

02-04-2012, 14:42

Tilføjelse.
Det kan være hvalpen skynder sig at lægge sig ned, (overgiver sig) bare den voksne siger STOP, det kommer an på dens temperament, og hvordan den er opdraget af sin hundemor hos opdrætteren.
Måske har den allerede der mødt andre voksne hunde, der så også har opdraget lidt på den.
Det bliver spændende for jer. I går en oplevelsesrig påske imøde.

03-04-2012, 07:52

Tusind tak for svarene...

Det er dejligt at få lidt syn på sagen, så introduktionen kan blive rigtig god :);

Vi lader dem møde hinanden i haven eller andet steds. Hvalpen vil slet ikke gå i snor, siger opdrætter, så nogen lille tur kommer vi nok ikke ud på.

Vores tæve er underdanig ved større hunde først, men siger så fra, hvis de bliver for irriterende. Ved mindre hunde er hun fin.Hun leger lidt og går ellers og hygger.

Mange tak for hjælpen :)

03-04-2012, 08:51

Hvis i vælger haven så husk de begge skal mødes uden snor på.

Men jeg ville nok lige lade dem hilse på hinanden i snor udenfor haven.