Jeg kan godt forstå du savner en hund, det er meget mærkeligt at undvære en hund når der plejer at være en. Sådan havde jeg det også i sin tid, da jeg flyttede hjemmefra og skulle bo alene. Den larmende stilhed jeg pludselig var omgivet af var helt ny og jeg forestillede mig også en hund som selskab og ikke mindst som velkomstkomite når jeg kom hjem. Men jeg gjorde det ikke, for skulle jeg være helt ærlig, så havde jeg bare ikke tiden til en hund. Jeg var væk dagligt nogenlunde som du beskriver og var ikke hjemme hver aften heller. Jeg tænkte ikke på det dengang, men i dag ved jeg, at min dårlige samvittighed overfor hunden ville have overskygget glæden ved den.
Du skal tænke over hvorfor du gerne vil have hund. Er det interesse for hunden og lysten til træning og udvikling af hunden? Er det for at have en at snakke med om aftenen? Er det at der er en hjemme når du kommer hjem? Er det de lange gåture i skoven i week-enden? Eller eller....
Udover det første spørgsmål, så kan et positivt svar på de andre løses ved at være sammen med venner og veninder. En løsning, der ikke er helt så forpligtende, hvilket kan være en fordel for dig de kommende år.
Om det er synd for hunden. Umiddelbart JA, men mange hunde lever desværre alene hjemme de fleste af døgnets timer og de lider da nok ikke overlast - men er det et godt hundeliv? Nogle hunde gør det nemmere end andre. Fælles for dem alle er, at de skal lære at være alene hjemme og det er netop her at det med interessen for hunden kommer ind i billedet.
Nu kender jeg dig ikke og måske er mit svar her helt hen i vejret. Det må ikke tage det ilde op men tilgive mig, hvis jeg rammer helt ved siden af.
Til sidst vil jeg sige, at hvis du virkelig ønsker dig en hund, hvis du med ægte interesse vil give hunden det bedste liv, så skal du gøre det, for så kan problemet med de mange timer alene hjemme løses med hunde-babysitter mv. Samtidig kan det give dig en ny og sjov fritidsinteresse når du skal gå til træning mv. Hvem ved hvad der venter derude....
