Renlighed går den forkerte vej

Hej

Jeg er den glade ejer af en shetland Sheepdog på 8 måneder. Vi fik ham som 5 måneder gammel, hvor han var den sidste fra opdrætterens forrige kuld.
Han havde således været vant til, at kunne gå frit i hundegård og gøre sine ting der, og kunne i starten slet ikke finde ud af at besørge når han gik i snor.
Dette fik han dog lært, og vi har rost ham højt og brugt samme "Gør dig ren"-kommando, som var begyndt at virke godt, og stadig virker på tisseriet.

Men nu synes han at gemme hømhømmerne til vi er inde. De to yndlingssteder er børnenes soveværelse, som er det eneste rum han ikke må være i, og så på husets eneste tæppe.
Hvis man glemmer at lukke døren til det soveværelse, så smutter han derind så snart ingen kigger og besørger der. Det samme med tæppet, det sker kun når ingen kigger.

Dengang han stadig kunne finde på at besørge mens vi kiggede på, lærte vi at se når han så "søgende ud" og bar ham straks uden for. Faktisk er der ingen tegn på at han vil noget, før vi opdager en frisk hømhøm.

Han bliver luftet straks vi står op, straks man er hjemme efter han har været alene, efter at have spist og lige før sovetid. Gåturene er ikke nødvendigvis lange (5-15 min) men jeg sørger for altid at variere ruten og sørge for, at der er noget at snuse til. Desuden forsøger jeg altid at besøge de steder jeg efterhånden ved at han helst vil besørge på, hvilket så også stadig virker på tisseriet, men ikke ellers.

Han er min første "egen" hund. Jeg har som barn og ung haft i alt 3 hunde, hvor af jeg var den primære opdrager på den sidste. Ingen af disse tre havde særlige problemer med at blive renlige, og stillede sig op ved en valgfri dør og gjorde deres behov højlydt bekendt.

Han er ellers en dygtig hund, der kan gå fint i snor uden at trække, vente på at angribe madskålen til man har sagt til osv. Hvalpekurset bød også på klikertræning, som han tog til sig som ål i mudder, og var den mest opmærksomme hvalp på kurset, så han er ellers ganske god til at lære.

Gode råd modtages med kyshånd!

Vi har selv engang overtaget en 7-årig kennelhund, som også var vant til at besørge både inde i hundehuset og i hundegården. Så når hun skulle hos os, gik hun afsides ind i den anden stue og satte sig. Vi oplærte hende til renlighed som en hvalp.

Som barn havde jeg også en foxterrie. Hun måtte ikke gå ind i den "fine" stue, som vi kun opholdt os i når der var gæster, kun i hverdagsstuen. Der var ikke dør imellem de stuer, så en dag opdagede vi, at hun uden vi havde set det, lige havde lagt en "lort" bag to lænestole.

Jeres hund er selvfølgelig præget af hans ophold også hvad renlighed angår hos sin opdrætter, hvor han boede indtil han var en stor hvalp.
At han går i soveværelset og besørger, kan være fordi det er det "forbudte" rum, og han nu som teenager gerne vil "eje" hele huset, eller bare fordi her føler han sig ikke set.
Når han en gang har besørget på tæppet, så har han der fundet et godt sted. Ingen hunde kan lide at sidde på det bare gulv, foretrækker derfor også en avis som toilet som lille hvalp.

Jeg kan kun råde jer til at holde døren til soveværelset lukket, og fjerne tæppet i et par måneder. Gøre det grundigt rent og lugtfrit, før i til den tid lægger det på igen.
Og så gå nogle færre men meget længere ture. f.eks 3 x 45.min, så han virkelig tømmer sig, både kommer af med stort og småt. og derved også lærer at holde sig. Han er jo ikke mere en babyhvalp, der behøver at luftes hver gang han har leget, spist eller sovet.

Tak for svarene!

Tæppet blev fjernet efter en uge, og kom først tilbage for nyligt, dvs efter vi har haft ham i ca. 3 måneder.
Vil mene han ellers er en del af familien. dvs han er med over det hele og både børn og voksne giver ham opmærksomhed ved leg eller et venligt ord eller klap når han er med rundt i huset.

Når det så er sagt, så skal det siges, at lort på tæppet eller soveværelset oftest kommer i forbindelse med vores spisning, hvor han bevidst ignoreres i et forsøg på at undgå tiggeri. Men det er ikke sådan at han gør et væsen af sig ved spisningen, for det meste ligger han bare under spisebordet og er "med". Ellers er det oftest hvis alle i familien er optaget af noget der ikke involverer hunden, såsom bad eller putning af børn.
Det overrasker mig, hvis det skulle være manglende opmærksomhed, for det drejer sig måske om 2x½time hver dag, hvor han ignoreres, ellers bliver der leget, trænet eller han ligger blot ved fødderne mens man ser fjernsyn eller arbejder på computer, hvor han bliver nusset i ny og næ. Da han er en langhåret sag, bruger jeg næsten hver dag tid på at børste ham, dels fordi man undgår ugler der skal klippes af, dels fordi han synes at elske hyggen.

Jeg havde selv tænkt tanken mht opmærksomhed efter at have skrevet i går, og prøvede at holde ham involveret mens vi spiste morgenmad her søndag, men på en eller anden måde fandt han en stund at benytte tæppet. Vi bruger noget der ganske velnavngivet hedder "piss off" til at vaske der hvor han laver sine ting indenfor, og han vælger en ny del af tæppet hver gang.

Han klarer ellers fint at være alene, og hustruen og jeg har i forvejen lagt vores vagter, så der hverdag er en der møder sent og en der møder tidligt. dvs at der er en dag om ugen, hvor han er seks timer alene, ellers er det 4-5 timer. Hvis man ikke lige dummer sig, og lader en uimodståelig skraldespand stå åben, så laver han ikke ballade mens han er alene, men synes at blot sove, eller evt lege med sig aktivitetsbold, i ved den man skal skubbe rundt for at hundemaden kommer ud lidt af gangen.

Men jeg må prøve de længere ture.

Som du har erfaret er Shetland Sheepdog en meget lærevillig hund, men også meget stressbetonet og følsom for forandringer, især i dens nuværende periode, og I har kun haft den i 3 måneder, så den er endnu ikke "kørt ind" i jeres rytme - måske sker der for meget, til den helt kan kapere det. De længere gåture, som der er foreslået, ville jeg lægge i nogle få faste ruter, så hunden bli'r helt tryg i nærmiljøet, og får "mod" til at besørge dér.

Det lyder ellers godt det i har opnået på 3 måneder, med ham som i har overtaget som en ældre kennel-hvalp. Især at alenehjemmetiden på 4-6 timer går godt, for det er ofte svært, med en hund der har været vant til at være sammen med flere hunde, i de timer. Så det er rigtig flot i har klaret det.

I skal ikke give ham opmærksomhed, som klap og snak ved måltiderne, det fører let til tiggeri og en enkelt godbid bliver så til flere. Men da han netop da sniger sig hen og lægger sit "visitkort", så skal i heller ikke ignorere ham, men holde godt øje med ham, og have ham i jeres nærhed, f.eks under bordet, hvor han også gerne lægger sig, når i spiser.

Holde soveværelsesdøren lukket, og tæppet uden for rækkevidde, eller helt fjernet igen, og så gå de længere ture, som også Ina og Tina foreslår. Så er jeg sikker på i nok skal få styr på det problem også.

P.S. Måske får han et opdragelsesmæssigt tilbageslag på anden måde, nu i 8-12 mdrs. alderen. Lad jer ikke slå ud af det, det gør mange hanhunde, så skal de bare gøres opmærksomme på at den går ikke, det er jer der bestemmer. Mange hanhunde er først voksne i 2.års-alderen, så sko og andet fristende forbudt legetøj, skal ikke stå fremme i alenehjemmetiden.

ok, mange tak. Jeg mindes at de på hvalpekurset hele tiden gentog "når hunden pludselig ikke kan det den plejer, så sænt ambitionerne og træn igen på det den kunne før, og vær tålmodig", jeg troede mere der mentes træningsmæssigt, altså sit/dæk osv.

Det er min første hanhund, barndommens 3 hunde var alle hunhunde. Jeg kan se, at der alligevel er en del flere forskelle mellem kønnene end jeg troede.

Jeg er ultra-opmærksom på det med tiggeriet, og har vi folk på besøg der ikke fatter det (typisk små børn) lukker vi ham inde mens spisningen står på, og 7-9-13 er han endnu ikke den tiggende type.

Konen bliver ikke glad for den med tæppet, men jeg forstår at vi gemmer tæppet væk endnu en stund, ideelt til han forhåbentligt holder op med de gemte visitkort.

Mange tak til alle for inputtet

De råd du har lært på hvalpekurset er fine og rigtige nok, de skal også øves igen, men regler og forbud i hjemmet synes jeg er mere vigtige, det vi kalder opdragelse og tilpasning som familiehund.

Gæster må selvfølgelig heller ikke give godbidder, og de skal repsktere jeres hundeopdragelse, også børn kan lære det. Men hvis små børn taber en bid på gulvet og hunden snupper det, så sker ingen skade, kun hvis gæster og børn bevidst giver hunden noget ved måltiderne.
Jeg ville ikke kunne nænne at lukke min hund helt væk, men hvis han er glad for at ligge i bur, eller bag børnegitter, hvor han stadig kan se jer, er det fint. Så har alle madro.
Den mulighed bruger jeg selv når vi har gæster og spiser i stuen. Til daglig har hundene, også dengang vi havde 5, nu kun Bella altid opholdt sig i køkkenet hos os til måltiderne, aldrig fået noget, bare kigget på, sovet i hundesenge eller som Bella ligget under spisebordet.

P.S. Vores første hanhundehvalp, "(prøvekluden)" løb med sofapuder, vendte gulvtæpper, og spiste underlag især om aftenen ved TV-tid. Vi fjernede alle puder og underlag ½ år, indtil han mistede interessen for det.

har nu også kun lukket ham inde ved gæstebesøg én gang, hvor der var et barn, det hele tiden "kom til" at tabe ting til ham, og ikke ville forstå det. Så var det bedre end at skulle forsøge at opdrage andres børn. Det almindelige ubevidste drys der hører små børn til lader ikke til at give tiggeri, men hunden ved da helt præcist hvilken plads den skal ligge under. Han elsker når der er babyer på besøg, men ligger blot pænt og lydløst og håber, hvilket ikke kan hidse mig op.

Mht tæppet fik jeg en ide; han tisser/besørger aldrig på sin kurv eller andre steder han kan lide at ligge, så jeg har begyndt med et forsøg hvor jeg nusser ham mens han ligger på tæppet, i håb om, at tæppet kommer til at betyde nus og ikke tis. Det lader til at være et gennemgående træk i de moderne adfærds-artikler, at man skal prøve at positivt ændre associationerne ved en given situation til noget andet og mere (for menneskene) hensigtsmæssigt. Ikke at jeg er den store hundepsykolog, men lige dette eksperiment kan næppe skade :-)

Klog hund, der elsker små børn der taber, hvad de har i hænder og mund. Ha Ha!!

Det er rigtigt, hunde normalt ikke besørger, der hvor de sover.
Jeg går absolut også ind for positiv opdragelse, istedetfor straf, så prøv bare om det eksperiment du nævner lykkes. Men ellers væk med tæppet, lange gå-ture, så han får tømt sin tarm ude.