Aggressiv han Papillon

Hej alle hundevenner...

Jeg håber VIRKELIG nogen kan hjælpe mig, da jeg er ved at give op med min ellers dejlige Papillon..

Han er "begyndt" at blive mere og mere aggresiv. Han har i bund og grund haft det fra hvalp af, hvor han bed mig i fingeren da jeg ville tage en kattelort fra ham han havde hentet ude.

Så har der ikke været noget i lang tid, men nu er han så begyndt igen for nogle måneder siden. Og det bliver KUN værre... Først var det kun mig, og kun knurren hvis han havde en kiks.
Men nu er han begyndt at knurre og skælde ud samtidig med han tager et skridt fremad, og ikke kun når han har en kiks... Det kan også være når han får skæld ud osv.

Han er UTROLIG meget usikker og nervøs og har været det helt fra starten vi fik ham. Har haft en mistanke om at han måske er blevet dårligt behandlet ved opdrætteren, dette veed jeg så ikke noget om, kun mistanke.

Jeg har haft en hundeekspert ting ude og give lidt råd og se hunden, men disse råd har bestemt ikke hjulpet. Tvært imod bliver det stadig værre...

Jeg er selvfølgelig bange for han gør alvor af sine trudsler en dag, og nu har jeg en datter på 2 som man jo også skal beskytte. Han har dog ALDRIG været aggressiv mod hende, kun knurret for at fortælle han ville have fred hvis han sov. Slet ikke den samme knurren som over for mig.

Det skal siges han kun er 1½ år, så jeg vil jo stadig mene det kan rettes op på, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere nu, og synes det er enormt frustrerende da han jo er en dejlig og meget kærlig hund.
Så vil helst undgå en aflivning.

Men der er mange problemer med hans adfærd. Bla. pelspleje... Jeg kan ikke nærme mig ham med en børste, hvilket har resulteret jeg måtte til dyrelæge og bedøve ham så han kunne få trimmet fildtre væk bag ørene... Igen er det rigtig meget frustrerende ikke at kunne pleje sin hund ordenligt.

Findes der nogen som kan "opdrage" på ham eller i hvert fald komme med noget hjælp til mig, synes jeg har prøvet alt hvad jeg kunne komme på... Men uden held.
Det skal være uden vanvittige omkostninger da jeg er sygemeldt, men er godt klar over det ikke er omkostningsfrit. :D

Håber nogen kan hjælpe mig... Og min elskede hund.

Jeg bor i Gram (Sønderjylland);

Mvh.

Mona

Hej Mona.

Du skriver din hund er aggressiv.

Hvorfor ? Hvornår ?

Fordi du tager en katte"guf" ud ad munden på ham. Bed han dig.
Den guf er hans "bytte". Lad ham æde den, eller sig SLIP, lok den fra ham ved at tilbyde ham en hundekiks.

Når han har en kiks, der er hans, knurrer han.
Lad være med at tage hånden frem imod ham for at prøve at tage den fra ham.

Når han bliver "skældt ud". Han knurrer og går frem mod dig.
En hund skal ikke skældes ud. Den skal have korte kommandoer, roligt men bestemt eks. SLIP, NEJ, UD, STOP. Og man må aldrig råbe eller fægte med armene.

Han knurrer af barnet, for at få fred.
Barnet skal lære at lade hunden være. Ikke løbe efter hunden, Ikke kramme den, klappe den på hovedet, hive i hale og ører. Ikke nærme sig den, når den spiser eller sover. Små børn må aldrig være alene med hunden. Børn skal være 12 år før de lufter hunden alene.
Børn må aldrig drille hunden.

Han finder sig ikke i pelspleje. Dyrlægen må bedøve ham, jeg går udfra du mener give ham beroligende for at yde pelspleje.
Han skal, skulle have været vænnet til pelspleje hjemme med børsten, negleklip, m.m. fra i fik ham, lidt af gangen stille og roligt gerne dgl.

Du skriver, du har haft en hundeekspert til at råde dig, nærmest med modsat virkning.
Men du skriver ikke hvilke råd du har fået. Om hun/han var adfærdsbehandler, og har set hunden i hjemmet.

Du skriver, du mistænker opdrætter for at have behandlet hunden dårligt som hvalp.

De første 8-12 uger er vigtige uger. Både vedr. pasning, og opdragelse ved hundemoren og opdrætter, efter køb, socialisering, indlæring hos hvalpens nye familie som alenehund.

Små racehunde som eks. din, kan virke "aggressive" for at vise sig "store", især overfor store hunde, og mennesker, ved fejlbehandling, derfor gøer og knurrer de. I virkeligheden er de bange, og usikre, og kan derfor udvikle sig til at blive "angstbidere".

Derfor skift "kurs". Giv din hund ro, regelmæssighed, kærligt, få forbud. Og din fulde opmærksomhed med hensyn til barn/hund forholdet.

Tak for dit indlæg...

Vil prøve at svare på de ting du spørger til... :D

Når jeg siger jeg skælder ham ud er det efter vejledning fra hundeeksperten. han har sagt jeg skal sige "FØØØØJ", og så vende ryggen til, og muligvis gå.

Han har været hjemme hos os og set hunden og har givet råd omkring træning og skæld ud, nettop med det her FØØØJ noget.

Med hensyn til hans pelspleje, har han været vandt til det fra dag 1 vi fik ham. Hvor han er blevet børstet og badet... I starten sagde han ikke noget til det, men efterhånden er det blevet værre... Og jeg er sikker på det er forrdi han kan mærke jeg er nervøs og bange for ham..

Mht. min datter er jeg helt afklaret med det er hans måde at sige fra på, og det får hun også at vide... Hun rører ham sådan set ikke og har aldrig gjort det, da han flygter fra hende når hun vil ae... Så de snakker sammed ved at han slikker hende på hånden osv. Men så snart hun rækker ud for at ae ham går han sin vej.

Jeg er slet ikke i tvivl om det er mig der har lavet en fejl mht. opdragelsen. Men han har bare været enorm svær at træne med, da han ikke vil tage imod godbidder. Har også prøvet legetøj som belønning og klikker-træning. Men han tager det ikke til sig...

Og igen er det lidt sjovt, for i starten kunne jeg lære ham små tricks som rulle, halse, død osv. og det lærte han rigtig hurtigt... (og kan det stadig)

Men når vi har været til hvalpe og hundetræning er han slået fra. kan slet ikke komme i kontakt med ham og træne med dem... Han har alt for travlt med at holde øje med de andre hunde... Har prøvet at skifte klub fordi jeg ikke følte træneren kunne hjælpe mig med vores problemer.
Men der var heller ikke reelle bud på hvordan jeg kunne træne ham...

Synes efterhånden jeg har prøvet alt, men vil samtidig gerne være sikker på jeg HAR prøvet ALT før jeg overvejer tanken om at sælge ham eller det værst tænkelige, aflivning...

Giver mit indlæg mening?

Ja- som sådanne giver det mening.

Du er ved at komme frem til problemmet-nemlig dig selv-du skriver selv at du er bange for ham. og der er dit problem.

Du skal finde den glade hundeejer frem, den der synes det er sjovt og fantastisk at træne, uanset om det er noget i har gjort en milion gange før.

Hvis jeg var dig, ville jeg starte lidt for fra. Starte med i familien, at blive enig om nogle regler, hvordan går vi ind af døren, og ud. hvor skal han ligge mens i spiser, laver mad, må han være i sofaen, og må han, er det vigtigt at han ikke selv hopper op, men venter til i siger versegod.

Her efter ville jeg lave et skema, over hvad i har tid til af gå ture, så han får noget regl mæssighed, om det skal være den samme tur, ved du selv. jeg går næsten aldrig den samme tur, men har flere jeg skiftes imellem. på turene er det vigtig du flere gange, og ikke på samme steder tar kontakt til din hund. det kan være den skal komme, og sitte, eller ligge. eller blive sidene mens du gemmer en godbid, en meter væk, som den så skal finde når du siger versko.
alt hvad du kan finde på, af små sjove ting. så han synes det er sjovt at holde øje med dig, for hvad finder hun nu på.

ved møde med andra er det vigtigt at du stiller dig foran ham, så du viser at du passer på ham, så det ikke er ham der går frem og passer på flokken.

Du skriver han ikke tar imod, godbidder en hund der er stresset, spiser ikke, heller ikke hvis den stresser over noget som er sjovt. legetøj og klikker tar han ikke ind, skriver du, men det er din opgave at presentere det på en måde som han forstår, så frem med bøgerne og læs dig til, hvad der gik galt. og frem med det gode humør-for det er det allervigtigeste når vi træner. synes vi ikke det er sjovt-kommer hundene heller aldrig til det

Alt dette vil med tiden, gøre at han igen ser dig som leder, men du skal a med din frygt, og vise du vil ham, så i for et godt samarbejde.

Håber du for massere af gode ider-så du kan vælge den vej som passer dig......og husk vi for ikke den hund vi vil ha-vi for den hund vi behøver.

Jeg er sørme ked af, at der stadig findes såkaldte hundeadfærdsbehandlere,
der går op i, at skælde ud.. Er han kendt? Har han en hjemmeside du kan linke til?

Ville ha hjulpet dig, hvis du boede heroppe i nordsjælland, men desværre :/
Håber du finder noget ordenligt hjælp! :);

-Michelle

Det lyder som nogle rigtige gode forslag du kommer med, noget jeg virkelig kan bruge...

Er jo godt kalr over det hele hænger på mig, og det er min fejl han er blevet som han er, har bare ikke kunnet finde ud af hvordan jeg kom videre...

Og ja, er bange for ham, men det er jo så kun ved de ting jeg ved han reagere på, børstning osv. Og jeg ved godt det er forkert, men det er samtidig også svært, når det er sket.. :D Så vi har begge to en masse at arbejde på. :D

Men jeg tror jeg kan bruge dine råd til en masse... Vil i hvert fald prøve, og nu når jeg igen går hjemme igen er der jo MASSER af tid til at træne...

Men har stadig lidt spørgsmål...

Hvordan skal jeg håndtere hans underkastelse og stressen?
Det er egentlig det der gør det sværest synes jeg...

Ang. stress, ved andra hunde, ville jeg få ham at sidde bagved mig, og ellers bare ignorere ham, og lade ham opsavere, når han så er helt rolig ville jeg rose ham, men ikke så han bliver vild, bare,"hvor er du dygtig", også glæde dig inden i, for det kan han mærke.

Stressen hjem, vil blive mindre efter hånden som han/i finder nogle rutiner, og han opdager du mener hvad du siger, altså at han skal ligge på så plads når i spiser-du skal nok regne med at skulle sige det mange gange i starten, og uden at blive sur. det er vigtigt at man siger det roligt alle gangene-og det er det som er udfordringen.

ang. underkastelse forstår jeg ikke helt hvad du mener. ?

Ang at rede ham, kan det være en ide at ligge ham der hvor han nu skal redes, også bare kæle og nusser ham til han er helt rolig, og bare ha kammen liggende, så efter nogle gange begynder du så småt at rede ham lidt, også massere ham, så i begge bliver trygge igen ved. det skal være hyggeligt, ligesom det skal når man klipper negle på dem.

Hvis du med underkastelse mener det at han flygter fra jer og ikke la'r sig ae, vil det ændre sig i takt med, du ændrer adfærd overfor hunden - han skal finde tilliden til dig/jer igen.

Du skriver han kunne forskellige trick's som hvalp (og han stadig kan dem) - øv nogle af dem dagligt med en hammer god godbid - find ud af om det er pølsestykker (mange har fornøjelse af kyllingepølser skåret i småstykker som træningsgodbider), frikadelle, ost, eller hvis man vil gøre meget ud af det : kogt lever ligeledes skåret i småstykker og bagt i ovn, det er der fakstisk ingen hunde, der kan stå for - frolic ligeledes, delt meget småt - dvs. du skal bruge noget ekstra, når du træner hjemme og ude på gåturene som Eva foreslår - det det drejer sig om nu, er at han ta'r imod og bli'r opmærksom.
Træn kun få min., men gerne flere gange om dagen.

Så vil jeg sige, det er vældig almindeligt, det hundene kunne som hvalpe, siger de fra overfor, som unge og næsten voksne - og da er det man skal ha' tålmodighed og ikke forcere, men roligt fortsætte i stedet for at gi' op - vil også foreslå du får læst nogle bøger, som trinvis beskriver, hvad du kan gøre, sammen med de råd du har fået fra Aase og Eva