Shih tzu skider indendørs og spiser sin lort. Hjælp!!

Hej alle

Jeg har stærkt brug for lidt hjælp med vores lille problembarn. Vi har forsøgt alt for at løse situationen selv, men det lader bare ikke til at virke. Så nu er det her (og alternativt en eller anden slags hunde-hvisker) efterhånden ved at være vores sidste mulighed. Min kæreste er efterhånden så træt af hunden, at han ikke vil have den i huset mere. Jeg forstår godt hans frustration, men jeg kan bare næsten ikke bære det, fordi det er sådan en dejlig lille hund. Så hjælp!! Please!

Nå, men here goes: Min kæreste og jeg (og vores søn på 4 år) fik en shih tzu (han) på knap et år i sommers, fordi vi gerne ville have en legekammerat til vores shih tzu (hun) på 6 år. Vi overtog den fra en familie, som ikke havde tid til den, og den virkede ved første øjekast umiddelbart sød og afbalanceret. Det har så siden vist sig, at den har nogle meget dårlige vaner med fra sin tid hos de tidligere ejere, som vi har meget svært ved at få bugt med. I de første mange måneder både tissede og sked den indendørs flere gange dagligt, selvom den på daværende tidspunkt burde have været renlig i lang tid. Vi har nu i nogle måneder haft styr på dens tisseri, men vi kan simpelthen ikke få den til at holde op med at skide indendørs. Hundene får 3 gåture hver dag og kommer også ud i haven ca. hver anden time (vi er begge studerende, så vi er meget hjemme), så det er ikke på grund af manglende luftning, at den skider indendørs. Vi har spærret dens adgang til de steder, hvor den ynder at forrette sine ugerninger, og vi renser med sæbevand og rodalon hver gang det sker, men alligevel bliver den ved. Den kan godt have et par uger, hvor den ikke gør det (og så bliver man enormt glad og tror, at nu er problemet endelig løst), men så sker det alligevel altid igen. Vi siger bestemt ’nej’ til den, når vi fanger den midt i det, og bærer den derefter straks og konsekvent ud på græsset i haven. Det værste ved det hele er næsten (og det er her vi tænker, at den på en eller anden måde må have været ude for noget hos de tidligere ejere, som har gjort den ”skør” i knolden), at den efter at have skidt inde i huset, lynhurtigt vender sig 180 grader og æder det hele igen. Og det sker konsekvent hver eneste gang! Den gør det samme ude i haven, når den har skidt dér – vender sig og spiser det med det samme. Som om den på et eller andet plan godt ved, at der ikke må være lort inde i huset, så derfor må den hellere fjerne det igen. Og så har det jo bare slået klik for den på en eller anden måde, fordi den også spiser dét, den har efterladt i haven (og ofte også det, vores anden hund + katten efterlader i haven). Det er lige som om, den rydder op. Den spiser aldrig sin egen (eller vores anden hunds) lort, når vi går tur. Den har en klar forståelse af, at dérude i verden er det ok at skide, så dér behøver man ikke rydde op efter sig (det gør ví jo så efterfølgende med poser, men det forstå Dumme Lille Hund jo ikke ;) Den har også ved et par enkelte tilfælde spist fremmede hundelorte, vi er kommet forbi på gåturen. Og i det hele taget havde den en periode, hvor den styrede direkte mod alt, vi kom forbi, og huggede det i sig i lynende fart (vi bor midt i en by, så der ligger ret meget skrammel rundt omkring). Problemet med at spise mærkværdigheder på gåturen lader dog til at være blevet lidt bedre, så nu mangler vi virkelig bare at få styr på problemet med, at den skider indendørs og spiser lorten bagefter. Jeg mener, jeg har et rimeligt godt tag på hunde, og jeg plejer sagtens at kunne få opdraget dem ved egen hjælp, men det er virkelig som om, det her har sat sig så meget fast i Dumme Lille Hunds hjerne, at jeg ikke kan nå ind og få kontakt med det. Vi plejer i spøg at sige, at den er blevet skør i hovedet, men jeg begynder lidt at mistænke, at det faktisk til en vis grad passer. Vi har haft løbende kontakt med de tidligere ejere, og det har i glimt vist sig, at de helt åbenlyst ingen idé har haft om, hvordan man passer en hund (det er faktisk en ret skræmmende historie, som nok er lige lang nok til dette indlæg), og det ville ikke undre mig, hvis de f.eks. har tværet Dumme Lille Hunds snude rundt i dens egen lort, da den var hvalp, eller skældt den alt for hårdt ud, når den havde uheld. I hvert fald vil jeg blive meget, meget glad for input, som kan afhjælpe problemet. Det er en enormt sød og menneskekærlig lille hund, som vi er meget glade for, men vi (især min kæreste) kan ikke holde ud at leve med det her i længden. Det næste skridt bliver som sagt at kontakte en eller anden form for hundeterapeut, som kan komme og kigge på hunden, men da vi begge er studerende, vil jeg jo rigtig gerne løse problemet selv og spare en dyr regning, hvis det er muligt.

Jeg venter spændt på gode råd :)

Hej, hvis det er den lille skønne trold på billedet, så kan det da næsten ikke passe :)))
Men selv søde trolde kan have sære vaner. Jeg kan godt forstå jeres frustration og hvor er det ærgerligt for både jer og hunden. Jeg tror også, at han har oplevet afvigende opdragelsemetoder og det sammen med vanen, har gjort ham til den lille lortespiser. Om vanen er opstået af kedsomhed, nervøsitet eller bare er kommet, er svært at sige og nu er han så "gammel" at det kan tage lang tid at få ham vænnet af med igen. Men det skal jo gøres. Når du skriver, at han i perioder ikke gør det, så se det som et stort fremskridt og at I trods alt er på rette vej. Der er nok ikke meget andet at gøre end at sørge for, at han slet ikke kan komme til at spise det. Fjern det hurtigtere end ham. Det kræver en solid mandsopdækning og en dårlig vane er svær at få bugt med så det kræver også meget tålmodighed. Målet er ikke kun, at han stopper sin adfærd, men måske rettere, at han ser det som det bedste i verden, at det er dig/jer der fjerner hans efterladenskaber.
Du skal nok få bugt med det, det synes jeg at læse i dit super gode indlæg.

Hej LLH.
Det problem, at hunden æder egne og andres lorte, er slet ikke så ualmindeligt, som man skulle tro. Mange hundeejere bryder sig bare ikke om at fortælle at deres hund gør det. Og ingen heller ikke "hundespecialister" har kunnet fortælle grunden til det.
Nogen siger det skyldes hunden mangler noget i sin mad, dårlig opdragelse, kedsomhed, eller er arveligt.
Jeg tror på det er en arvelig lidelse, da jeg iblandt mine 8 hunde, gennem 31 år, har haft 3 "lorteædere". af samme familie. Mormor, mor og hvalp. Alle meget velfungerende lydige hunde, der fik samme kost som de andre i flokken.
De kunne sagtens have været luftet løse på vores eng sammen med de mange andre hunde, hvis altså de ikke havde været "lorteædere". Vi forsøgte selvfølgelig at vænne dem af med den ulækre vane, men det lykkedes ikke. Vi undgik det dog som regel på gåture i snor, ved selv at kigge nedad konstant, og et træk i snoren og et NEJ, når vi passerede lortene. Men indimellem snuppede de en lort, og forsøge at tage den ud af en mund på en hund, er så ulækkert, at det gør man kun een gang. Ind imellem lykkedes det dog at få hunden til at slippe "lækkerierne" ved at sige SLIP, på en måde så hunden forstod, byttet var FORBUDT.
Da vi i nogle år havde 5 tæver samtidig, var der tit hver morgen, lagt flere lorte i hundegården. De 3 havde også som vane at skide, vende sig om og straks spise hvad de var kommet af med. + alle andres lorte, incl. kattenes, både egen kats og efter dem der evt. havde besøgt vores have iløbet af natten. Så både hjemme i haven og på gåture, var vi der hurtigt med en pose eller køkkenrulle til at samle op i. Og før hundene blev lukket ud i haven, gik min mand hver morgen ud med riven i jorden hvor kattene havde besørget, ellers snuste hundene sig frem til dem, og gravede dem frem.
Det er et ulækkert problem, som jeg har erfaring med er arveligt, især hvis både mor og far til hvalpen også har det problem, men dermed ikke sagt det fremstår hos alle hvalpe i kuldet.

Især på denne årstid, hvor lortene ofte er frosne, hvor de "holder sig bedre" og knaser er de populære hos "lorteædere" som ekstra godbidder.

Desværre har jeg ikke har "opskriften" på at løse problemet, kun at undgå det efter bedste evne. Jeg føler med dig.

Hej alle

Mange tak for de hurtige svar :);

Problemet ligger hovedsagelig i, at Lille Dumme bliver ved med at skide indendørs og derefter spise lorten. Og vi når jo ofte ikke at fjerne lorten først, fordi man ikke har øje på hunden hele tiden, når den bare er inde i huset :( I den relativt korte periode, hvor den havde tendens til at spise alle mulige mærkelige ting (inkl. fremmede hundelorte), som vi stødte på på gåturene, var vi nødt til at være over den som en høg og hele tiden holde øje med fortovet nogle meter foran den ... men det er som sagt blevet meget bedre. Og den spiser slet ikke sin egen (eller vores anden hunds) lort, når vi går tur!! Og det er jo også dét, der er så mærkeligt ... den spiser kun lorten, når den ligger et sted, hvor hunden tror, at den ikke må ligge - hvilket vil sige inde i huset eller i haven. Jeg ved så ikke lige, hvorfor den har fået en idé om, at den ikke må skide i haven, men i hvert fald "rydder den op" efter sig både i hus og have, men ikke på gåture. Meget mystisk ... Hvis vi bare kunne få den til at holde op med at skide indendørs, ville problemet med at spise lort jo også blive meget mindre. For så ville den kun have tendens til at spise dem, der ligger i haven, og dér kan man trods alt lettere følge den som en høg, end man kan inde i et 140 m2 stort hus i 3 etager ;) I hvert fald på den her årstid, hvor hundene alligevel ikke er alene i haven i timevis ligesom om sommeren ...

Vi troede for nogle måneder siden, at vi kunne få den til at holde op med at skide indendørs, hvis den bare fik nok gåture. Så vi begyndte at gå tur med hundene 5 gange om dagen (+ luftning i haven). Det virkede til en vis grad, men alligevel bliver Lille Dumme ved med at skide indendørs. I nogle perioder er det flere gange hver dag, i nogle perioder en enkelt gang om dagen, og andre gange kan der som sagt gå flere uger imellem, men så sker det alligevel lige igen. Åh, suk :(

Hej igen, jeg tror jeg ville prøve at putte noget i hans mad som skulle gøre hans afføring mindre attraktiv. Hvis det virker, kan det jo være, at han ændre adfærd med at skide inde også. Det er ihvertfald et forsøg værd. Når det som du skriver ikke er en fast rutine, så er det måske mere lysten der driver ham og det er lysten der skal ændres.

Det tror jeg saftsusemig, vi prøver. Så bliver halvdelen af problemet da forhåbentlig løst :) Er Aromat præcis lige så godt som Kaprotabs-pillerne? (jeg har aldrig prøvet nogen af delene) ... og hvor køber jeg de to ting? Aromat kan vel bare købes i Føtex eller sådan noget tænker jeg. Er der nogen der ved, hvordan doseringen skal være? Hunden vejer ca. 7 kg. og spiser ca. en dl. tørfoder to gange om dagen...

Men hvis der er nogen, som har gode råd til, hvordan jeg får Lille Dumme til at holde op med at skide midt på vores stuegulv (og i hjørnet af sønnikes værelse), hører jeg stadig meget gerne gode råd om det :);

Mange vh'er!

Synes det vil være udmærket at prøve med de foreslåede midler og se om det har en effekt. Når det er sagt, synes jeg I skal prøve at tænke tilbage på de perioder, hvor jeres hund ikke har skidt inde - gjorde i ting anderledes, var der mere ro på, opholdt I jer i et begrænset område ? Det at han ikke har skidt inde i en periode tyder jo på, han godt kan lade være...

Måske skal i netop et stykke tid begrænse hans område, så I har mulighed for at holde skarpt øje med ham, og lære hans signaler at kende...

Hvis du/I ikke allerede har læst det, kan I ta' et kig på dette link fra netdyredoktor : http://www.netdyredoktor.dk/sw21670.asp

For at undgå at "Lille Dumme" som du kalder den i at æde egen lort i hus og have, så vil det være en god ide` at give den Kaprotabs, og se om det hjælper.
Noget helt andet er at du skriver den spiser ca. 2.dl. tørkiks om dagen, det er meget for så lille en hund, synes jeg. Så måske spiser den formeget, eller også er der meget affald i foderet, og det giver store portioner afføring, hvor hunden så skal skide flere gange dagligt.

Min Beagle der er vejer 16.500 kg spiser ca. 200 gr. dagligt som fordeles på 3 måltider dgl. Hun laver kun små portioner afføring, morgen og aften. Hun fodres og luftes på nogenlunde faste tider også 3 x dgl. Går i haven indimellem, hvis hun har lyst, eller sammen med os, men uden hun altid er trængende, og det er yderst sjældent, hun skider i haven,

Nogenlunde faste spise - og luftetider, samt en kost uden særlig affald, kan være en hjælp til at undgå en hund ska` i tide og utide, derved hjælpe med at hunden heller ikke skider indendørs.

At den gør det, tror jeg også skyldes en dårlig vane, grundet manglende tilvænning i sit første hjem. Og det er altid svært at ændre dårlige vaner, der har stået på i længere tid, og netop i den alder, hvor hunden skulle have lært, at den slags gør man ude i haven eller på gå-ture.

Held og lykke med at få din søde lille hund renlig, så den heller ikke mere kaldes dum.

Vi har prøvet flere forskellige fodertyper, men det lader ikke til at hjælpe. Vi har endda haft en periode, hvor den kun fik kogte ris og kylling, fordi den havde meget tendens til dårlig mave ... og i sådan en periode kan man jo lidt bedre forstå, hvis den har uheld indenfor. Men dens mave fungerer fint nu, og der sker alligevel jævnligt "uheld" inde i huset.

Jeg tror ikke, den får for meget mad, for den virker meget sulten op til spisetiderne. Og den plejer at spise op ...

Forresten er Lille Dumme Hunds civile navn Bertil. Men den lader nu ikke til at være den skarpeste kniv i vores skuffe, så derfor har den altså tjent sig et lille øgenavn engang i mellem. Men den er nu ganske sød og skøn alligevel :)

Når Bertil får 200 gr. tørkost dgl. og virker sulten nok til at spise op, uden at blive for tyk, vil jeg tro, det er fordi en stor del af foderet kun mætter, men ikke optages, derfor giver meget afføring.
Når han i en periode har haft dårlig mave, og på diæt, er han vel undersøgt af dyrlægen, så orm og andre sygdomme er udelukket.

Rigtig mange hunde hjemskiftes i 1.års alderen, grundet adfærdsproblemer. Har i spurgt ind til hvorfor jeres Bertil skulle have ny familie ? Og nævnte tidligere ejer så åbent grunde til det.
Det er vigtigt, men ikke alle er lige ærlige. Mange gange siges grunden kun at være "allergi i familien eller manglende tid til at give unghunden, den opmærksomhed, den har brug for.

De alvorlige adfærdsproblemer hunden kan have med i bagagen, som eks. urenlighed og alenehjemmeproblemer skjules. Og desværre bliver disse hunde, så til vandrepokaler, da ikke alle som jer orker at arbejde på at løse problemet.

Din hund ser meget sød og smuk ud, så kald ham Bertil, han kan jo ikke gøre for, han har boet hos en familie, der ikke har lært ham almindelig god "hunde-adfærd". Det er den familie der er dum ikke Bertil.

Nu er hans øgenavn jo kun kærligt ment. Han har ikke fået det pga. adfærdsproblemerne, men fordi han virker en smule langsom i optrækket. Og det er jo kun lidt sødt, synes jeg :);

Vi har som sagt prøvet forskellige fodertyper, og lige nu spiser begge hunde Specific købt hos dyrlægen. Jeg er blevet helt bange for, om jeg måske har fået overdrevet mht. mængden af foder, for jeg måler det faktisk ikke af. Jeg tager bare en håndfuld i hver skål, og så tænkte jeg, at det nok nogenlunde svarede til en dl. Men jeg kan da lige måle efter i morgen :)

Bertil er ikke blevet undersøgt mht. maven hos dyrlægen (i hvert fald ikke mens vi har haft ham) ... jeg snakkede med en veterinærsygeplejerske hos dyrlægen, og hun mente, at det ville være tilstrækkeligt at give ris og kylling og så lige se tiden an. Og det virkede også fint, så jeg tror ikke, der er orm eller noget på færde, for så ville problemet med diarré vel ikke bare have løst sig selv igen.

Den forklaring på ejerskifte vi fik, da vi i første omgang snakkede med de tidligere ejere, var, at de ikke havde tid til hunden, og at den derfor havde brug for en ny familie. Vi har som sagt været i løbende kontakt med dem siden (de har været på besøg og snakke med hunden og har også lånt hunden med hjem), og jo mere vi snakker med dem, jo mere rystende bliver den historie, man lige så stille kan stykke sammen af alle de brudstykker, som langsomt kommer frem. Men det står i hvert fald ganske klart for os, at de ikke har haft den fjerneste idé om, hvordan man passer en hund. Jeg er sikker på, de har ment det hele godt, og at de har elsket hunden af hele deres hjerte, men de har helt sikkert også godt selv været klar over, at de ikke kunne magte situationen (hverken tidsmæssigt, pelsmæssigt eller opdragelsesmæssigt). Hele situationen er ret bizar (og lang), men jeg lister lige et par af mærkværdighederne herunder:

* hunden havde ikke halsbånd/sele/snor. Den blev for det meste båret rundt i favnen, når den var med på tur.
* hunden var i flere måneder blevet fodret med udelukkende(!) kogt kylling. De havde spurgt nogle mennesker, de kendte, hvad en hund mon godt kunne lide at spise. Svaret havde så været , at den nok godt kunne lidt kylling, og det var så det eneste de gav den, indtil dyrlægen fik sat en stopper for det, og den kom på tørkost.
* hunden var så fuld af knotter i pelsen, da vi overtog den, at det tog mig flere uger at rede ud (og klippe af). Den ville bestemt ikke friseres og bed i kammen/saksen og mine fingre.
* hunden havde tidligere været ved dyrlæge og var blevet lagt i narkose for at få klippet kæmpestore knotter ud af pelsen.
* hunden var på et tidspunkt holdt op med at trække vejret og havde haft behov for kunstigt åndedræt, fordi dens pels på halsen havde været så meget knottet sammen med pelsen under forbenene, at det havde lukket for den luftveje (i følge tidligere ejer selv).
* hunden tissede indenfor hele tiden.
* hunden sked indenfor hele tiden og spiste lortene (det gør den jo så desværre stadigvæk).
* hunden var blevet vasket med shampoo hver eneste dag, og dens hud var derfor blevet helt udtørret og fuld af skæl.

Nå, det var lige de mærkværdigheder, jeg på stående fod kunne komme på. Det er en meget sød hund, som er særdeles glad for både dyr og mennesker, så vi vil jo gerne kæmpe for at få rettet op på dens adfærdsproblemer. Da hundene fik aftensmad i aften blandede jeg lidt Aromat i deres tørfoder sammen med en klat leverpostej. Det strøg fint ned, så nu krydser jeg fingre for, at i hvert fald problematikken med at spise lort snart kan blive løst. Men lad os se, hvad morgendagen bringer :);

Mange vh'er!

Det er godt nok en fortvivlende fortælling om Bertils tidligere liv - så det er ikke så mærkeligt, han har en forkvaklet adfærd og måske virker lidt "tumbet". Håber i får held med fodertilsætningen, men jeg tror stadig I må komme lidt mere på banen og overvåge ham, så han ikke får held til at gøre det, han har været vant til, selv om det ta'r tid at ændre.

Det ville måske også være en idé at skifte til et andet foder, som Bertil ville blive mere mæt af - jeg har tidligere fodret med Specifik og syntes ikke det var specielt godt til en langhårshund, og det tyder på Bertil ikke omsætter foderet ordentligt...

Sikke en historie, stakkels hund, ikke så mærkeligt den har problemer. At det kræver lang tid og tålmodighed af jer at få rettet op på den. Lad ikke den familie besøge og have besøg af Bertil, det er ikke godt for ham.
Med hensyn til foder, kan jeg fortælle, at min Beagle Bella, lever og trives fint på 200 gr. allergikost, Hills Z/D blandet med 1/3 del specifik . Hun har en flot blank pels, fælder faktisk slet ikke, og har normal afføring. Hun kan sagtens spise meget mere, men så ville det gå udover både hendes figur og sundhed. Så det får hun ikke. De godbidder hun får som belønning eller leger sig til er medregnet i dgl. kost. Hvis man kunne spørge en Beagle om den er mæt, så vil den altid svare nej. Jeg har tidligere haft en 1.½ år gammel tæve, der i alenehjemme-tiden på få timer, hvor vi kun havde haft hende i 3-4 uger, havde slæbt en kasse med kattens tørkiks frem under et skab, og spist ca. 1.kg. Hun logrede glad med halen, da vi kom hjem, og lignede en tæve der snart skulle føde. De næste par dage fik hun kun meget vand og et par gulerødder. Uden tegn på dårlig mave, blev hun fin slank igen.
Men prøv at tale med din dyrlæge, der kender din hund, om fodring af Bertil. Han vil kunne råde dig bedst, ved at vurdere vægt, pels og trivsel.

Hej

Sikke et liv, lille dumme, har haft,( jeg har ikke noget imod kælenavnet, så længe man siger det kærligt, hunde høre jo det vi føler);

Hvi sjeg var jer, ville jeg prøve det hele aromat, og opdække ham, hele tiden, så i kan vare hurtige og fjerne lorten først, det ud over ville jeg forsøge at træne det lidt, starte på gå ture, og sætte ham foran en lort når han så ignorere den, skal han ha ros og leg. det skal i også hjemme, om i kan fjerne den, så hvis han venter pænt, for han masser af ros og leg.

Det er ligesom, min gamle som går løs, har lært at når der kommer bil, skal hun komme på plads også for hun en godbid.
Så din skal lære at når i møder en lort, skal han ta kontakt til dig, også for han ros og godbid/leg.

Håber det bedste for jer alle

Hej,
Først og fremmest så må jeg sige, hold da op en hård start på livet jeres "lille problembarn" har haft. Jeg har læst dit indlæg og andres svar med stor interesse.

Jeg har selv anskaffet min en skøn og dejlig Shih Tzu pige ved navn Zoey. Hun er snart 9 måneder gammel og jeg fik hende da hun var 10 uger. Hun er en utrolig kærlig og selskabelig hund, som er blevet det "det nye familiemedlem". Desværre kæmper vi også med, at hun er MEGET interesseret i sin egen afføring og kan finde på at lave lort indenfor og vende sig om og spise det. Hun gemmer sig inde på et værelse - eller finde en krog hvor hun gør det. Vi går også med hende minimum 3 gange om dagen og hun får mad 2 gange dagligt på faste tidspunkter.

Hun spiser altid sin egen afføring hvis hun får adgang til det. Dvs hvis hun er løs udenfor og besørger, så spiser hun det LIGE EFTER. Når vi er på besøg hos familie eller venner, så har hun også en "vane" med at efter 15 min. så søger hun væk fra os andre og tisser og laver lort indenfor.
Det skal siges at hun inden da, har været ude og gå en lang tur hvor hun har besørget.

Vi har også "gode perioder" hvor hun ikke har denne adfærd, men man bliver desværre meget skuffet når "uheldet" er der igen. Jeg har aldrig skældt hende ud indenfor hvis hun har besørget.
Jeg kan godt forstå hvis I er frusteret over jeres hunds adfærd, fordi det er jeg også.

Jeg ville blot sige, at I ikke er alene om dette problem!

Hilsen Sofie

Hej Sofie.

Det er et uapetitlig problem at ens hund er en lille "lorteæder". Jeg har selv haft et par stykker af slagsen, hvor vi altid stod med posen klar, hver gang vores "satte sig" og sked.
De vendte sig også hurtig om for at "genbruge" hvad de afleverede.
De var så også så "betænksomme" overfor miliøet i vores område, at de på gå-turene, synes de også ville hjælpe med opsamling af andre firebenedes "efterladenskaber."
Fik de muligheden, åd de også gerne det. Så vi gik altid med blikket nedad, for at se, hvor lå den næste lort, før de snusede sig helt tæt på dem.

Du er faktisk heldig, når din hund "kun" æder egen afføring, det findes der efter sigende et middel imod, man kan fodre sin hund med. Prøv at spørge din dyrlæge, hvad det hedder, så du får løst din hunds og dit problem.
Held og lykke med det.