Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 18-12-2011, 19:59

Problemer med at passe hund grundet brækket knæ...

Hej
Jeg håber nogle kan gi' mig nogle gode råd... Jeg har den dejligste lille Cavallier der er 7 måneder og alt går fint med ham. Da jeg gik tur med ham fredag morgen, faldt jeg så uheldigt at jeg har flækket min knæskal og skal ha' en stor skinne på og gå med krykker de næste 6 uger og må ikke støtte på benet... Jeg kan derfor ikke få ham luftet og har som en nødløsning aftalt med min datter, der arbejder lige hvor jeg bor, at hun har ham om aftenen/natten og afleverer ham hos mig om morgenen - hun kommer så og lufter ham i sin frokostpause og henter ham hos mig igen når hun har fri. Jeg er sådan i tvivl om, om det er en go' løsning for ham eller om han bliver snotforvirret over det og om det vil være bedre at han er hos min datter hele tiden - det vil sige også være alene et sted han ikke har været alene før?? Jeg vil jo helst at han er hos mig om dagen, da jeg savner meget og også er lidt bange for at han trækker sig fra mig... Hjælp - jeg er i syv sind...

Skriv et svar til indlægget



18-12-2011, 20:49

Hej Pia
Hvor har du været uheldig. Jeg synes, at det lyder som en god løsning og den ville jeg holde fast i. Det er trods alt "kun" 6 uger (måske lidt mere) og de går hurtigt. Jeg kan også forestille mig, at din hund kender din datter godt i forvejen, så helt mærkeligt er det ikke. Jeg ville heller ikke aflevere min hund på fuld tid, hvis jeg kunne undgå det, så jeg forstår dig så udemærket.

God bedring

18-12-2011, 21:16

Hej Pia.
Jeg synes absolut også den løsning du og din datter har aftalt for pasning af din hund, lyder godt, meget bedre end at den pludselig lades alene hjemme hos datteren.
Det kan endda være din hund synes det er spændende, med lidt afveksling, den bliver jo så ved det aktiveret i sit lille hoved. Og tro mig, den vil sikkert få al den opmærksomhed sammen med din datter, den har behov for. Ellers tror jeg slet ikke, hun ville tilbyde sin hjælp.

Det vil kun gøre både dig og hunden stresset og ked af det.

Den har sikkert også været vant til at besøge hende, og i dette tilfælde, synes jeg den, om muligt også skal have lov til at sove i sin hundeseng, hos hende i soveværelset. Hvis den piver ved at sove alene. Den sovevane vil den ikke tage med sig hjem til dig om de ca. 6 uger, hvis den ikke vant til det hos dig.

Så hyg dig med din hund om dagen, den ordning vil den trives fint med, og vær glad for du har din datters hjælp, og derfor ikke behøver at sende hundehvalpen i pension.

Du ønskes rigtig god bedring, og en glædelig jul, trods dit handicap.

18-12-2011, 21:51

Mange mange tak for jeres råd/svar - det er også den løsning jeg har det bedst med, men blev pludselig i tvivl om han kunne tackle det :-);

I ønskes også alle en glædelig jul og et godt nytår!