Et nyt hjem til Jazz?

Vi har to fantastiske hunde, begge hanner. Joey, en cocker/springer blanding fra maj 2002 og Jazz, en springer/ft spaniel fra august 2003. Joey er rent fysisk den mindste og svageste - men den ældste og derfor efter hans egen mening nummer tre i flokken (efter os). Jazz, som jo er større og stærkere, prøver selvfølgelig på at overtage "3.-pladsen" ind imellem. Det er vel sket et par gange pr. år. Joey forsøger altid først at løse konflikten ved hjælp af leg og legetøj, som de har fri adgang til, men nogen gange kører Jazz på med sin dominans i dagevis, og Joey mister naturligt nok til sidst "tålmodigheden" og har derfor vist Jazz hans plads i flokken ved at bide ham enten i øret eller omkring munden. Indtil nu har det ikke haft fatale følger for hverken Jazz eller Joey mht. bidsår, men atmosfæren i hjemmet ændrer sig altid efter sådan en episode, hvor Jazz efterfølgende ikke kan være i stue med Joey uden at blive helt stiv, ryste og knurre. Der er ingen tvivl om at Jazz føler sig meget usikker - han er i det hele taget en temmelig usikker hund - og jeg får mere og mere en fornemmelse af, at han for at få et rigtig godt hundeliv egentlig burde være "ene-hund".
Min ægtefælle er som den største og stærkeste naturligt "lederen" i vores flok. Og jeg er på en sikker andenplads. Men det indbyrdes forhold mellem Joey og Jazz halter. Vi har forsøgt at cementere Joeys plads ved f.eks. altid at hilse først på ham, altid at give ham mad først, altid at have hans "plads" nærmere hvor vi opholder sig. Men Jazz vil ikke acceptere sin plads som nummer sidst, og jeg er nået til et punkt hvor jeg tvivler på, om der nogensinde kan blive harmoni mellem de to, og om det evt. ville være bedre for Jazz at få en ny familie.
Er der nogen, der har input/råd/meninger/idéer, så hører jeg dem gerne.
Mvh. Bettina

Hej Bettina,
Jeg har selv to hunde en tæve og en han. Da jeg skulle have min anden hund blev jeg rådet til, at dette var den bedste kombination, hvis man vil undgå for store konflikter. Vi skal så heller ikke have hvalpe så vi har valgt at neutralisere begge hunde. De fungerer fint sammen, har selvfølgelig haft kamp om rangordenen og tager stadig en lille tur indimellem, men der er ingen tvivl om, at det er vores tæve som er ældst der rangerer højest. Deres kampe har dog aldrig været så voldsomme som det du beskriver

Hej Gitte.

Tak for dit indlæg. Der er gået et par uger siden og jeg har med vilje ventet lidt med at skrive igen for at se, om der evt. kom flere indlæg. Men da det ikke synes at være tilfældet vil jeg da gerne lige reagere overfor dig.

Ja, vi har haft begge hunde fra hvalpe. Joey købte vi mens vi boede i en storby i Holland. Han har derfor prøvet mange ting under sin opvækst - masser af mennesker, masser af andre hunde, busser, rulletrapper, larm og støj. Han elsker mennesker, og andre hunde vil han rigtig gerne lege med. Han er en meget social hund.

Jazz derimod er født i en stald, er vokset op her på vores gård med ½ km til nærmeste naboer, har ikke mødt mange andre mennesker end os og de få, der kommer her (familie, venner, postbud, skorstensfejer etc.) og så dyrlægerne. Han er derfor ikke så social som Joey. De mennesker han har mødt, har han mødt med lidt skyhed. Han vil meget gerne hilse på - han tør bare næsten ikke. Han er mindre præget på mennesker end Joey, det er ikke noget vi har gjort bevidst, men en følge af det liv vi nu engang har.

Vores to hunde er bare helt forskellige, selvfølgelig pga. den prægning de har haft. Jazz er f.eks. bedste venner med vores gårdkat, fordi han er vokset op med hende, mens Joey ikke er vokset op med katte og derfor ikke ved noget bedre end at jage hende rundt på gårdspladsen. Joey er social, fordi han er vokset op med mange mennesker og hunde, mens Jazz er vokset op uden samme prægning, og han er derfor en fantastisk vagthund forstået på den måde, at ingen kan nærme sig gården uden at han fortæller os det højlydt. Joey derimod giver først hals i det øjeblik han rent faktisk _ser_ mennesker på gårdspladsen, og det er af ren og skær glæde over, at der kommer besøg. Så der er altså tale om to helt forskellige hunde-personligheder, som for det meste har det fint sammen, men som ind imellem ønsker hinanden rigtig langt væk.

Det er ikke lutter fjendskab mellem de to hunde. De kan i perioder lege rigtig godt sammen og endda ligge tæt sammen og sove i en solstråle på gulvet, men de kan altså også have disse perioder, hvor de ikke er særligt gode venner. Da jeg skrev mit første indlæg var det netop i sådan en periode, og nu her 2 uger senere er der overhovedet ingen problemer. Joey fik igen nok, satte Jazz på plads, og Jazz har igen accepteret sin stilling i flokken for en tid, og alt er lutter idyl indtil næste gang.

Vi elsker begge vores hunde og vil gerne beholde begge, men vi er ikke egoistiske hundeejere, og derfor ville vi også være parat til at skille dem ad HVIS det skulle vise sig at være den eneste/bedste løsning for DEM.
Jeg står bare lidt uforstående overfor denne skiftende opførsel mellem dem, og søgte derfor lidt input fra andre, som måske havde idéer til, hvordan vi mindsker eller bedst af alt helt undgår de "spændte" perioder.

Mvh. Bettina

Hej Bettina,
Jeg håber at Isabella vil se på dine indlæg

Hej Bettina

Vi mennesker er ofte tilbøjelige til at mene at det altid er den ældste der skal bestemme.
Det er imidlertid ikke altid sådan det foregår i ulveflokken.
Her er det den mest kompetente der "bestemmer". Det kan også sagtens variere hvem der "går foran" alt efter situationen.

Det vil sige at det f.eks. sagtens kan være Joey der går foran i situationer med fremmede mennesker, hunde eller andet, hvor det så måske er Jazz der en den der "passer på".

Problemerne opstår ofte når vi mennesker prøver at "styre" hvem der skal bestemme hvornår.

Der kan også opstår problemer hvis to hunde er for "lige". Det kan for eksempel være to jævnaldrene hanner der er lige "stærke".

I har ikke svaret på hvorvidt nogen af dem er kastrerede. Dette kan til tider være en løsning at gøre på den ene. Hvis man vil se om det virker kan man starte med en såkaldt kemisk kastration, tal med dyrlægen om dette.

Det vi oplever som "dominans" viser sig ofte at være noget helt andet når man får kigget nærmere på det. Det kan f.eks. være et udtryk for kedsomhed.

Nu er jeres hunde jo begge nogle meget aktive racer der blandt andet er avlet til jagt, og derfor har de brug for at gå spor og at få masser at fysisk og mental aktivering.

Hvis de ikke får deres naturlige behov dækket vil der uundgåeligt opstå konflikter!

Prøv at se nærmere på hvor megen aktivitet de får i løbet at dagen.
For at få deres behov dækket vil de skulle have spor arbejde min. 1 - 2 gange ugentligt, og mindst 1-2 timers tur dagligt hvor der skal være mulighed for at få "ræset" igennem.

At de har en stor have at løbe i er ikke en erstatning for dette. De skal ud og opleve nye dufte hvis de skal være velstimulerede.

Hvis jeg skal rådgive nærmere vil jeg skulle se hundene i deres hjemlige omgivelser.
Hvis i er interesserede i dette er i velkomne til at kontakte mig for en aftale om konsultation, eller at blive henvist til en af mine kolleger.

Mange venlige hilsener fra Isabella Andersen
Happyhound.dk