Indlæg: 12

Oprettet af | Oprettet: 15-11-2011, 14:44

Deltag i forsknings-studie om din hvalp’s empati/medfølelse

Har du en hundehvalp (på max ca. 1 år) og lyst til at deltage i et forskningsprojekt om udviklingen af empati/medfølelse og imitation/efterabning blandt hvalpe?

Studiet er del af et større projekt om empati og imitation blandt også ulve, chimpanser og børn og hvad der følelsesmæssigt, kognitivt og kommunikations-mæssigt adskiller mennesker og andre dyr.

Studiet involverer at henholdsvis du/ejeren (eller en anden person, som hvalpen har en tæt tilknytning til) og jeg leger med hvalpen under 2 gange ca. 35 minutters besøg i hvalpen’s hjem, og observerer dens reaktioner til diverse ansigts- og håndbevægelser.

Da jeg bor i Sverige (i Lund, lige på den anden side af broen) søger jeg hvalpe (og deres ejere) i Københaven og i Nord-Sjællands området generelt.

Venlig hilsen,

Elainie Madsen
(Phd. psykologi, ansat ved Lunds universitet, Sverige).

Skriv et svar til indlægget



15-11-2011, 19:36

Jeg vil stadig gerne være med - jeg har skrevet til din mail, sidst du lavede et indlæg herinde, men har ikke hørt fra dig. MIn Nala er 1 år og 2 mdr nu, men er stadig meget "hvalpet" ...

16-11-2011, 10:05

Jeg vil da rigtig gerne deltage. Jeg har en 7,5 måneders hvalp (hanhund) og vi leger og træner meget med ham, så du skal da være velkommen til at komme forbi. Vi bor ved Kgs. Lyngby (10 km nord for kbh).

Du kan bare skrive til mig på julio_uhr@hotmail.com, hvis du er interesseret.

16-11-2011, 11:16

.. Og jeg er hendes Nabo, så du kan slå to fluer med et smæk ;-)

17-11-2011, 10:00

Hej
Jeg har en labrador hvalp på 15 uger og en på 11 mdr. - vi kunne da godt tænke os at være med også - MEN vi bor altså lidt længere væk, mellem Holbæk og Kalundborg, men til gengæld får du to hunde at arbejde med.

Hilsen
Hanne Lindbæk

20-11-2011, 17:50

Hej Line,

Tusind tak for dit svar - og specielt for at du gentager det her på siden, efter ikke at have modtaget noget svar på din email sendt til mig!
Det er jeg ked af, men jeg har desværre ikke modtaget nogen email fra dig (måske er den for evig fanget i mit spamfilter?).
Ikke desto mindre, super-ærgeligt. Nala er desværre en anelse for 'gammel', til de max 12 mdr., jeg havde tænkt mig at hundene skulle være.

Men... det kan være at jeg ikke får nogen smitsom gabning (hvilket er det forsøget handler om - at teste om hvalpene kopierer vores gabing, ligesom vi ubevidst begynder at gabe, blot vi ser eller hører andre gabe, eller sågar blot læser om eller tænker på at gabe) ud af de helt unge hunde, og i så fald ville jeg meget gerne om jeg kunne vænne tilbage til dig.

Har du lyst til at sende mig emailen en gang til? I så fald kan jeg vænne tilbage til dig i midten af December.

Mange hilsner,
Elainie

20-11-2011, 18:23

:-);
Jeg besvarede indlæggene i den rækkefølge jeg læste dem, men kan se nu at jeg burde have læst dem alle igennem først.
Julie, din hvalp har den perfekte alder, og Lyngby ligger dejligt tæt på, hvor jeg bor, når jeg er i Danmark (i Farum).
Og siden du og Nala, Line bor side om side med Julie, ville jeg også mægtigt gerne komme forbi Jer.
Jeg sender dig email om lidt, Julie, således at du har min email adresse.
Måske I kunne finde to tidspunkter (d.v.s. fire, to hver) mellem den 27 November og 12 december, hvor det ville passe Jer begge, at jeg kom forbi ?

Jeg bør lige nævne at jeg desværre ikke kan yde nogen egentlig betaling, udover lidt legetøj og godter til hvalpen ~ og så selvfølgelig videnen, om at man har været med til at tilføje en brik i pudslespillet, om at forstå, hvad det er der gør os mennesker 'menneskelige' (dvs. være med til at hjælpe videnskaben med at komme et skrit nærmere for, at finde ud af hvad det er der følelses-, kognitions-og kommunikations-mæssigt adskiller os fra andre dyr :);
Og så naturligvis undersøge jeres hvalpes empati; Smitsom gabning er nemlig både teoretisk og empirisk (forsøgsmæssigt) kædet sammen med empati, og voksne mennesker som 'scorer højt' på empati-tests er mere tilbøjelige til at gabe smitsomt, end de som 'scorer lavt'.

Glæder mig til at se jer og hvalpene.

Mange hilsner,
Elainie

20-11-2011, 18:29

Hej Hanne,

Det lyder fantastisk ! Det vil være dejligt, at have så ung en hvalp, som din yngste, med i forsøget.
Du må meget gerne sende mig en email, med to tidpunkter (mellem den 27 November og den 12-13 december) hvor det ville passe dig at jeg kom forbi. Jeg kan komme både dag og aften.

Mange hilsner,

Elainie
Email: Elainie.Madsen@gmail.com

21-11-2011, 07:03

Hej Elainie,

Jeg bor i Sverige, Glimåkra, lidt højre end Lund, og min hund er desværre også lidt for gammel, ( F .3 marts 2010) men vi læste i et svensk hunde blad at når hunde gaber, er det deres måde at smile på.
vi har tit gabt til vores valp, både nu og da han var lille, og han svare altid igen, med at gab.detsamme gør han ofte, når vi kæler -nuser med ham, så gaber han også, og gaber vi tilbage, så kan det bare fortsætte.

Håber du vender tilbage, ang hvad i finder ud af.

Mvh Eva

21-11-2011, 08:34

Hej Elainie :-);

Det skal Julie og jeg nok få koordineret!
.. Selvom det så nok ikke er så relevant, sender jeg lige alligevel min mail igen :-);

Vi ses!
Mvh Line

22-11-2011, 11:56

Hej Eva,

Mægtigt dejligt at høre om din gabende (men rigtigt ærgeligt, desværre lidt for gamle) hvalp. Min egen husky gjorde det samme da jeg testede hende for et år siden.

Jeg har ikke selv hørt at hunde gabning skulle være et form for 'smil', men man kan måske opfatte det som sådan, hvis man (som mange har hævdet også gælder for een type af vore 'menneske-smil'), ser smilet, som en slags underdanigheds-adfærd ("jeg er ikke farlig, kun venlig, gør mig ikke ondt").

Der er adskille årsager til at hunde måtte gabe (træthed er selvfølgelig formodentlig den oftest forekommende grund - ifølge hjerneforskere fordi træthed for hjernen's temperatur til at stige en anelse, og gabening er en effektiv måde for hurtigt sænke temperaturen en anelse :).
En anden velkendt årsag er mild stress. Mild stress får ofte hunde (ligesom adskillige andre dyr, som f.eks. aber) til at gabe.

Dermed ikke sagt, at hvalpstudiet på nogen måde går hundene stressede ! :);
Tværtimod er ideen, at hvalpene empatiserer med den, som de ser gabe, og ubevidst kopierer personen's følelsesmæssige tilstand (træthed) og derefter selv begynder at gabe. Flere af hvalpene jeg har testet faldt i en dyb søvn og var meget afslappede efter forsøget.
Jeg ved at mange småbørns forædre bruger gabning som en teknink til at få deres børn til at gabe (og føle sig trætte) og derved falde til ro.

Line, Tak for din email, jeg har sendt dig en besked.

Jeg søger stadig omkring 20 yderligere hvalpe til forsøget, så I må endelig vidrebringe 'hvalp-efterlysningen' skulle I have lyst :);

Hilsen,
Elainie

22-11-2011, 11:57

Her:

03-12-2011, 00:50

Hej :);
Min kæreste og jeg har en dejlig hvalp født 24/8 11. Hvalpen bor hos ham men forekommer ligeså knyttet til mig fordi vi er meget sammen (vi bor ikke sammen) og jeg ofte passer ham. Jeg ville synes det var meget spændende at deltage da jeg læser (menneske)psykologi og det kunne være sjovt at snakke om og kigge på forskelle :);
Vi bor begge i Brøndby/Albertslund og undersøgelsen ville kunne foregå hos en af os.
Mail jfk660@alumni.ku.dk