Hej Thilde.
Jeg har selv haft især en hvalp, der gerne legede hvalpebide-leg. Det er helt normalt mere eller mindre i den alder. Det var jo sådan hvalpene legede med hinanden og deres mor hos opdrætter.
Men det er nu, hun skal vænnes af med det. For hvis i leger bideleg , trækkeleg nu, så fortsætter hun den spøg også med de blivende tænder, og det gør rigtig AVS.
Give hende en lille kraftig pap-legekasse, de fåes gratis i supermarkedet, og kan udskiftes, når de er "slidt op". I kassen lægger du jeres papaffald, eks. tomme WC-ruller, køkken-ruller, skyllede mælkekartoner, (noget af det pakket med små godbidder i.) en frotee-sok med knuder på, små tyggeben (de købes i poser) Altsammen noget din hvalp må tygge på og ødelægge. Hver dag kan du lægge mere nyt "affald" i, efterhånden som det gamle er tygget og leget istykker.
Hver gang din hvalp tygger i jer eller andre forbudte ting, så sig "NEJ" og flyt hvalpen hen til legekassen. Skæld ikke på nogen måde ud, tag ikke hårdt fat i hvalpen, så risikerer du bare den bliver aggressiv. Den skal jo bare lære, hvad den må tygge i.
Sidder i langt fra legekassen, så hav altid en "bytteting" ved jer, sig NEJ, og giv Sille det istedet.
Al opdragelse sker bedst ved få forbud, der altid overholdes af alle i familien, roligt men bestemt.
Spring og hop vil jeg ikke anbefale i den alder som aktivitet. Ligesom en hvalp heller ikke må rende op og ned af trapper. Vent med det til din hvalp er udvokset.
vh. Bellas mor