Oprørt!

Jeg er må sige at jeg er dybt forarget og meget oprørt over de mange annoncer på guloggratis, dba og mange andre sider, hvor folk som i nogle tilfælde kun har haft deres hvalp/hund i 2uger, hvor efter de sætter den til salg igen, fordi de ikke har sat sig ind i hvad det vil sige at have hund og nu ikke kan overskue det!!?

Jeg har stor medlidenhed med de små væsner som ikke selv har bedt om at blive sat i verden skal kastes rundt fra den ene familie til den anden ikke ret gammel. jeg synes det er så frygteligt! Selvfølgelig er det hunde køberens skyld, da han/hun burde have sat sig ind i hvad det vil sige at have hund! men jeg synes alligevel også at noget af skylden ligger på opdrætterne, da de måske skulle have sat sig mere ind i hvem der køber deres hvalpe! Man får følelsen af at mange idag laver hvalpe udelukkende for at tjene hurtige penge!
jeg synes også at man får følelsen af at folk stadig anskaffer sig de små hunde fordi de er på mode!
Hunde er i alle størrelser, farver og forme hunde og ikke en bamse!
Alle hunde har et behov for at være hund og sådan skal det også være!

Jeg var så gal, at jeg bare måtte ud med min frustrationer!

Er helt enig, stakkels hunde.

Synes også der er mange omkring et år, .....:-(

100% enig med Marianne Laursen.

Skyld og ansvar for at såmange hunde ender som "vandrepokaler" ovenikøbet allerede fra de kun er 10-14 uger gamle er både opdrætter og købers.

Vi ved også at mange af dem ender deres liv hos dyrlægen, i en ung alder, som uønskede eller adfærdsvanskelige hunde.

Hundene betaler prisen for menneskeskabte problemer.

Jeg er også helt enig og forstår jeres / din frustration....MEN

Hvor ligger forskellen fra folk som ikke gider sin hund når den bliver 3 år fordi den "er kedelig" eller interessen er slut.....
I det mindste så indrømmer folk at "det var for stor en mundfuld" eller "vi gider ikke køteren længere"...Værre ville være hvis de beholdte hunden og at den ikke havde et godt liv!

Jeg elsker min Karla og ville ikke bytte hende for noget. Men hun er en stor mundfuld!!!
Og jeg havde sat mig ind i det hele og havde faktisk ventet 10 år på at få hende og ventet til jeg syntes vi havde tid/overskud/ungerne var blevet store nok.............og alligevel blev jeg overrasket over hvordan det vendte hele min familie på hoved....jeg blev faktisk også lidt skræmt.

Hvis den følelse (skræmt) præger disse familier kan jeg godt forstå at de sælger hunden igen efter 2 uger....

Jeg tror på at mennesker har et godt hjerte generelt og ikke gør det for at være lede ved dyrene. Dog har jeg mest lyst til at sige til disse familier at de skal give hunden en chance til at falde til og de som familie skal også finde balancen/falde til....

Giver det mening??? Det håber jeg sørme....griner

Mange knus Mikala

Kære venner.

Vi er meget enige i jeres betragtninger. Folk SKAL altså sætte sig bedre ind i hvad det vil sige at få ansvaret for et levende væsen, INDEN man køber en hund.

Men vi må også have respekt for andre menneskers skæbner. Vi har set tusindevis af annoncer her på Gipote, og talt med rigtig mange af folkene bag dem. Mange gange ligger der reelt sygdom bag, store fatale ændreinger i menneskers liv. Eksempelvis har vi hørt om en mand hvis kone forlod ham og 3 børn, til fordel for en anden kvinde. En ting var at han ikke have tid til en hund mere, da han alene skulle opdrage 3 mindre børn. En anden ting var at han gik helt ned med flaget og kunne ikke overskue nogle ting. Han viste med sig selv at den hund aldrig ville blive luftet ordentligt, og aldrig ville blive trænet og få den opmærksomhed den fortjente. Hunden var kun 1 1/2 år.
I annoncen stod der "Sød hund søger nyt hjem, vi skal af med den på grund af tidsmangel." Hunden fik et nyt og godt hjem. Mange gange kan vi jo ikke lige se bag facaden på en annonce hvad der egentlig sker.

Men som i skriver, så er der alt for mange der bare køber en sød lille hvalp, fordi at det er for nemt, uden at man sætter sig ind i noget. 8 måneder senere er den lille hvalp ikke så lille mere, og nu er den heller ikke sød mere. Den er blevet stor og trækker i snoren, og vil ikke høre efter. Og så er det for nemt bare at sætte den til salg igen. DER er vi enige om at det ikke er i orden.

Men igen, ind i mellem sker der ting vi ikke er herre over, hvor nogle bare bliver nød til at finde et nyt hjem til hunden.

hej med jer ..
jeg synes det er i orden at man prøve at afsætte hunden , hvis man finde ud af at det ikke kan køre på an fornuftig måde så både hund og familien kan leve ordenlig sammen.
vi fik vores lilo ( hun var 3 mdr. dengang)fra en anden familie, hvor lilo skulle være hunde nr 2 i deres husstand ,men det ville deres gamle hund ikke have. SÅ købte vi lilo af dem og har haft hende i 4 år . jeg er glad for at vi fandt hende

Jeg forstår godt at der er situation hvor folk bliver nødt til at komme af med deres hund og jeg synes også at det er helt rigtigt at hvis man ved at man ikke vil få luftet eller trænet eller givet sin hund den opmærksomhed den fortjener at man så sælger den til et godt og blivende hjem.
Da det helt klart vil være bedst for hunden!
men så sent som idag er der komme en annonce ind på guloggratis hvor en ung fyr har anskaffet sig en hvalp blanding af labrador og schæfer (mindes jeg det var)og nu 17uger gammel sælger han den videre, fordi som han skriver ikke kan overskue den.

Det er i sådanne tilfælde at jeg synes det er forfærdeligt! selvfølgelig er det bedst for hunden at komme til et hjem hvor folk har tid og overskud til den, men jeg synes bare at den burde have været det fra starten af :(

Man kan jo heller ikke få et barn og så 8uger sener sælge den vidre fordi man ikke kan overskue den! det kan godt være at folk ikke synes man kan sammenligne børn og hunde, men hunde er altså også levende væsner, med føelser og som helt fra hvalp skal opdrages på lige som et barn.

Jeg synes man får lyst til at hente dem alle sammen og give dem et hjem og masser af kærlighed - selvom det nok ikke er løsningen :(

Først vil jeg sige at jeg er en del af veterinærbranchen og kender til det med anskaffelse og problemstillinger af hunde, men jeg er således også stor hundeentushiast og kommende opdrætter.

Jeg ser det her med valg af hund som et KÆMPE problem for mange hundeejere. En ting er de får fat i en opdrætter (professionel og stueopdrætter) en anden er engagementet i hunden så snart den træder inde døre. Mange tror ikke træning er nødvendig.
Således i mit erhverv mødte jeg en ung gut som havde købt sig en bernersennen/rottweiler-blanding, men havde ingen idé om hvor stor denne hund ville blive.. som 12 ugers kom han ind på klinikken med den PÅ ARMEN... Da måtte erfaringen slå igennem og han fik en lille opsang... Både ang race, behov, træning osv. Han tog det virkelig til efterretning og har en skøn hund i dag. Men hvem siger noget, hvis det er familien hansen der bor ved siden af?

Da jeg er ejer af American Akita og meget aktiv på de amerikanske linier, ved jeg også hvordan de amerikanske opdrættere forholder sig til at DERES hunde ikke skal ende på et rescuecentre eller aflives. Skema, depositum, samtaler osv osv...

Det er så utroligt vigtigt at spørge ind til den inkelte køber og virkelig have et skema hvor de skal udfylde hvorfor, hvad, hvordan denne hund vil passe osv. Mnage professionelle opdrættere sælger deres hund, men ønsker samtidig medejerskab, da de ikke vil have denne karrussel af hunde som flytter og flytter.. Det er ærgeligt for hunden DEN HAR IKKE VALGT DET - hvilket alle i dette forum vist er enige om. Giver man sit menneskebarn væk, når de bliver i den sjove alder og ikke altid adlyder !?!? NEJ!

Jeg ser ALT for ofte i min arbejdsgang familier som aldrig skulle have haft en hund. For som skrevet ovenfor af anden bruger -- Det er ikke bare en bamse, men et familiemedlem. Små hunde kan som regel være nemmere at have med, hvis man er en aktiv familie, men små hunde er ikke altid en fordel for småbørnsfamilier.

Af egen erfaring gjorde jeg mig MEGET store tanker om at anskaffe den første hund. Det endte med jeg købte en skøn samojede. Hun var en fantastisk hund, men at stå med et lille barn på 5 mdr og en hvalp på 3 mdr da var jeg lige ved at gå ned. Jeg var forbi opdrætteren, for måske denne hund ikke passede til mig alligevel!?. Jeg gjorde op med mig selv at jeg havde taget beslutningen om at hun skulle bo hos mig, og den måtte jeg stå ved. Det var et par hårde måneder, men nu har jeg en fantastisk familiehund som er kærlig over for mine små børn, killinger, hvalpe og alle som vil hende. DET MANGLER VI! Folk er ligeglade. MORAl folkens!

Desværre vil min konklusion nok være at vi ikke kommer denne problemstilling til livs -MEDMINDRE alle hundeejere blev påtvunget et hundekursus og en godkendelse fra myndigheder eller lignende. Det er nok ikke i udsigt.
Derimod kan vi takke de organisationer som gør livet lettere for de "uønskede"hunde og giver dem en chance mere og virkelig går ind for de finder et nyt skønt hjem. Desuden kan man sige: de opdrættere som sender deres pensionerede hunde i andet hjem er det rimeligt og hvor gode opdrættere er det så?

Der er mange problemstillinger i en sådan sag. Men sælgerne har ansvaret for at sælge til de rette! Og ja hvem kan gardere sig mod en skilsmisse senere? allergi? Men hvis de finder en anden dejlig familie eller opdrætteren tager tilbage har de selvfølgelig påtaget sig et ansvar. Er det godt nok med en sådan erkendel at man ikke er i stand til at overkomme og påtage sig ansvaret for en hund? Måske de kan give erfaringen videre til folk de kender ? Det kunne jo mindske de udsatte hundes risiko !

Mine hunde er mit hjem. De skal bo ved mig til de ikke kan mere. Opdrætter eller ej !

Julie Jensby er inde på mange gode aspekter i f.b.m. de mange omplaceringer - ville også ønske, der blev højere krav til hundeejere - i dag kommer hunden ind i en del af "brug og smid væk kulturen" til skade for mange af dem, der bliver omplaceret igen og igen, for til sidst at måtte aflives.

Men jeg er ikke enig i, det er samme problematik, når opdrættere omplacerer "pensionerede" hunde - hvis opdrættere skal udvikle, deres opdræt kan de ikke bare samle hunde i en lind strøm, og det er min opfattelse, at de seriøse ikke kritikløst omplacerer, men vælger familier, ud fra samme kriterier de ville sælge en hvalp. Mange gange er det også familier opdrætteren i forvejen har kendskab til, og ved at hunden vil få et godt liv det pågældende sted.