Hej Marianne.
Din opdrætter kan selvfølgelig have ret i at hendes dyrlæge ikke vil vaccinere hvalpe, før de er 12 uger gamle. Men det kan også være, fordi hun ikke vil have den udgift, der så naturligvis fordyrer hendes hvalpe, med x-antal kr. Og dyrlægen har så sagt, at det heller ikke er ulovligt og påkrævet, da man regner med hvalpe er dækket af morens vaccine. Måske er hun vaccineret lige før sin løbetid.
For 25-30 år siden vaccinerede man først hvalpene 12 uger gamle. Som DKK opdrætter var man kun forpligtiget til at lade hvalpene øretatoveret 7 uger gamle ved en person valgt af DKK. Ellers kunne de ikke stambogsføres. Hvalpene havde derfor heller ikke nødvendigvis været hos dyrlægen før salg. Man solgte dem ved en købskontrakt, der også omfattede krav og garantier fra opdrætter, der ikke almindeligvis var omfatte i købeloven .
Herefter var det hvalpekøbers opgave og udgift at søge egen dyrlæge for at lade hvalpen vaccinere, 12 uger gammel, det besøg omfattede også en gratis sundhedstest. 16 uger gammel skulle den så genvaccineres, fordi man jo ikke vidste om første vacine var dækkende, eller om morens vaccine stadig også dækkede hvalpen.
Indtil hvalpen var færdigvaccineret frarådede man, at den havde kontakt med andre hunde. Det betød, at man enten slet ikke gik tur med sin hvalp, kun luftede den i egen have, eller tog den på armen, hver gang man mødte en anden hund på sine lufteture. Det var besværligt og ikke særlig godt for hvalpens første møde, socialt set, med andre hunde. Den måtte så ikke hilse på eller lege med dem.
For at undgå de problemer, er man heldigvis begyndt at vaccinere hvalpe allerede før salg 8 uger gamle, derved får de også en sundhedsattest. Dyrlægen skal jo kontrollere om hvalpen er ormefri og rask før den vaccineres. Og da sælger ifgl. den nye hundelov er forpligtiget til at lade hvalpen chippe eller tatovere hos dyrlægen, er det ikke særlig dyrt også at lade den vaccinere, det koster kun ca. 400.- mere, et beløb sælger så kan lægge oveni prisen for hvalpen incl. udgiften til den lovbefalede chip og registrering i Dansk hunderegister.
Husk at få registreringsattesten af sælger, så du kan omregistrere hvalpen i dit navn. Det er gratis for køber.
Herefter kan hvalpen så hurtigere tages ud på gå-ture, efter hvalpekøbet, dog skal den genvaccineres 12 og 16 uger gammel, hos egen dyrlæge. Herefter hvert- eller hverandet år, alt efter hvilken vaccine dyrlægen bruger.
Held og lykke med at blive hvalpeejer. Det er både dejligt, dyrt, og besværligt. Et råd til dig, jeg lige synes, jeg vil give med her: Vent med at få hvalpen til foråret, så er det nemmere at gøre hvalpen renlig, og socialisere den blandt de firebenede venner. Mvh Bellas mor