Ja, man kan hurtigt få sig nogle overraskelser, når man overtager en voksen hund, men din hunds adfærd er nu meget normal hyrdehundeagtig, når den ikke har lært andet - min egen gamle hyrdehund reagerer på samme måde (og det vil jeg faktisk gerne ha' den gør) - jeg løser "problemet" ved at sætte hunden i bur el. bag en børnelåge, når jeg modtager gæsterne - det at jeg går forrest og taler med de "indtrængende" får hunden til at falde til ro, og gæsterne bli'r trygge når man lige fortæller dem, at "vilddyret" er sikret.
Det lyder til du har fået en god og lærenem hund, så du kan nok træne det væk, med hjælp og tålmodighed - få hunden til at få fokus på dig ved døren, gi' ros og godbider, få en hjælper til at nærme sig døren og være klar med ros og godbid inden hunden når at reagere/gø (det skal sikker øves mange gange)- næste skridt er, at der ringes/bankes på, og igen ros og godbid for at forholde sig rolig, reagerer hunden er det forfra igen, fra dér hvor det gik godt - sådan kan adfærden ændres step by step, hvis du gerne vil være foruden gøeri/udfald...