Indlæg: 9

Oprettet af | Oprettet: 10-09-2011, 15:33

adfærd

hej Isabella
vi har en am. cocker han, der er 2½år, han har altid været meget nervøs anlagt. ( vi fik ham da han var 12uger allerede der var han nervøs:-( men vi var ikke obs på hans nervøsitet for han så jo dejlig ud ). Jeg har gået til hundetræning det meste af tiden, men han kan ikke sammen med andre hunde. Han overfalder både store og små hunde, selv hvalpe der underkaster sig bider han. Han dominerer vores søn på 10 år, sønnen kan ikke sætte sig i respekt, selvom vi har prøvet at øve det med ham. Nu er hunden også begyndt at bide ud efter min mand og jeg, hvis den ikke vil feks.ned fra sengen eller sofaen. Vi er bange for at den en dag bider et af børnene. Vi er begyndt at overveje en aflivningen og så få en ny hund. Vi vil ikke give ham til et nyt hjem,tænk hvis han bider en. Er vi helt forkert på den ?
venlig hilsen
Birgitte

Skriv et svar til indlægget



10-09-2011, 16:39

Hej Birgitte.

Øv for en træls situation.

Ved I noget om hvorfor hunden er nervøst anlagt? Har han oplevet noget grimt, eller har han bare et følsomt sind?
Mht. aggressionen, så er I nødt til at få afklaret om han er usikker - og derfor er blevet aggressiv - eller om han bare ikke gider andre hunde, måské pga. dårlig socialisering, dårlig oplevelse, eller lign. Begge dele kan løses.

Lad mig lige understrege, med store fede streger, at hunden IKKE dominerer jeres søn. Hunde bruger ikke dominans overfor mennesker - det er en skrøne, og det kan ikke blive mere forkert.

Jeg synes det lyder til, at I ikke har tillid til hunden , og omvendt. Hvis hunden ikke har tillid til jer, er det klart den reagerer med at snappe, og den vil tage en naturlig afstand. Hvis en hund ikke bliver forstået, men gang på gang møder "modstand", vil den til sidst trække sig ind i sig selv, og forlade "flokken".

Hvis I skal have løst hundens problemer, skal I også vende blikket indad. Hvad gør I forkert? Jeg kan love dig for, at det aldrig nogensinde er hunden den er gal med. Fejlen ligger altid hos ejer - også selvom man gør sit bedste, og ikke selv synes man fejler.

Jeg vil anbefale jer, at opsøge en hundeadfærdsbehandler - og få klarlagt nøjagtigt hvad der er galt, hvordan problemet er opstået, og hvad I kan gøre for at løse det.
Tænk hvis I afliver en hund, som rent faktisk kun reagerer, som den er nødt til. I skylder hunden, at prøve at få løst problemet. Det kan kun gå for langsomt :)

10-09-2011, 18:13

Jeg tror desværre at løbet er kørt, jeres hund har fundet ud af, den kan styre venden, ved at bide og snappe. Når der dukker noget op, som den synes er ubehagelig, eller den bare ikke har lyst til, reagerer den spontant, gå væk, lad mig være.
Selvfølgelig vil jeg anbefale at I kontakter en adfærskonsulent, for hvis der er bare en lille mulighed for, at I kan få det godt samliv, så skal det prøves.
Jeg tror, jeres hund er hvad jeg vil kalde dårligt opdrættet, for svage forældre, for dårligt socialiseret.
Noget kan der rettes op på det, men det bliver aldrig optimalt.

10-09-2011, 19:29

Hej

Jeg er slet ikke enig.
Løbet er slet ikke tabt, i skal ikke fortvivle.

Find jer en god adfærdsbehandler, men en etik der passer til jer.
Personlig er jeg til Jan Fennells metoder. Men det er jo en holdnings spørgsmål.
Men som udgangspunkt er i nok nød til at få hjælp.
Jeg håber virkelig i får den hjælp i skal bruge.

Hilsen Sabrina

11-09-2011, 06:52

hej,

Jeg er enig, det er aldrig for sent, og der skal kikkes indad, for det er jer der skal ændre jer, også vil hunden også ændre adfærd.

Jeg ville give hunden, nogle helt klare regler, både inde og ude, selvfølgelig en masse aktivering, lange gå ture, hvor i bestemmer hvor der må snuses og tisses, i går først ud af døren, i går forest, osv. en masse søge øvelser, både med mad, men også gerne hvor den henter legetøj, hvis den kan, ha evt en spor line på den, om den ikke vil komme med tingene.
Møder i andra hunde på turen, så gå foran jeres hund, så i passer på den, og den ikke behøves at passe på jer, man skal jo ikke hilse på alle hunde, heller ikke selvom vi mennesker stopper for at snakke, så kan hundene godt vente på at vi bliver færdige, uden at skulle hilse.

Indenfor skal den ha sin plads, skal den i sofaen, så er det når i giver lov, ikke noget med at hoppe op selv. Men det lyder lidt som om i er blevet lidt bange, og det er ikke godt, så derfor ville jeg mærke efter, er jeg bange, og hvis ja-så få en adfærdbehandler ud, der kan guide jer,
men det er jer der skal ændra jer, så i kan give hunde det den har behov for.

Håber det bedste for jer, og jeres hund

11-09-2011, 09:02

hej
Jeg er godt klar over at vi skal kigge på os selv.
Han bliver aktiveret med bla. lange gå ture og søgen efter sin mad.
Hunden er sund og rask er dyrlæge tjekket.
Han kommer ikke fra et dårligt opdræt, men vi var ikke nok obs på hans adfærd, Vi valgte den smukkeste;o/
Vi tror han har været udsat for, at nogle har stået ved havelågen, og drillet /skræmt ham.

11-09-2011, 12:16

Ok-det er bestemt heller ikke ment negativt-eller at i er dårlige hunde ejer.

Hvis jeg var dig, ville jeg gøre mere ud af aktiveringen, læs gerne alt hvad du kan komme i nærheden af, af bøger mm.

Ang, at han bider andra hunde, ville jeg holde ham væk, ikke langt væk, men så du står imellem dem, og skal han være med andra hunde, skal de gå ved siden af hinanden, og ikke mødes næs mod næs.

At jeres søn ikke selv kan sætte sig i respekt, ja, så må i hjælpe ham, så hunden ser at han er over den, han skal jo gerne nyde at ha hund også.

prøv evt, at se på hvordan jeres dag, med hunden forgår, er der en fast rutine, osv.hvornår er det den snere af jer, og hvad gør i, både inde og efter den har gjort det.
(Du behøver ikke at skrive her inden, Det er ment som en hjælp til jer.)

11-09-2011, 19:42

Lige som de andre skriver vil jeg råde dig til at kontakte en adfærdsbehandler og hvis du har mulighed for det, så deltag i DKK's Adfærd- og håndteringskursus.
Der blev afholdt ét i denne weekend i Haderslev, hvor jeg hjalp til med varte op med mad og drikke. Udover teori, kommer man også ud og arbejder med andre folks hunde. Min Ticko var med som demo-hund og jeg lærte rigtig meget af at se de andre håndtere ham.
Hver enkelt kursist fik konstruktiv kritik efter hver håndtering. Ved at arbejde med forskellige racer, fandt de også ud af at der er STOR forskel på hundene. Min Ticko er en følsom herre, som hurtig bliver stresset. Han kan kun træne i korte sessioner før han skal ha en pause og slappe af. En anden og mere arbejdsvillig race, kunne blive ved og ved og ved og ved.....
Når du har gået til træning med ham, har du garanteret fokuseret på de ting som de andre trænede - sit, dæk, plads, indkald osv. Jeg tror i stedet for at træne alle de ting, så skal du bruge tiden på at vænne ham til de andre hunde og lærer hvordan du undgår at han stresser og bliver utryg.
Jeg tror at din hund er lidt ligesom min Ticko og med den rette hjælp og redskaber, er jeg sikker på at I nok skal få et godt samarbejde op at køre. Det er blot et spørgsmål om gode oplevelser, tålmodig, lækre godbidder og en masse gå-på-mod.
Jeg håber det lykkes for dig, for din hund fortjener et godt og trygt liv med dig og din familie:)

11-09-2011, 19:43

hej, jeg opfatter bestemt ikke jeres svar som et angreb på os, tværtimod jeg ville aldrig skrive her inde hvis jeg ikke kunne tåle lidt" modstand" jeg skriver netop for at få en anden vinkel. Og vi har fået noget at arbejde med blandt andet overvejer vi at henvende os til en adfærdspsykolog, noget vi ikke selv var kommet i tanke om.;O)