Det samme har vi oplevet, med især den første hund vi havde. Ud af motorvejen sagde han ingenting, men når vi kom ind i bymæssig bebyggelse, eller på landeveje med mange lyskryds, så startede gø-e-riet. Også da vi fik hund nr. 2, en tæve, og de så sad to i samme bur. Hun sagde ingenting, brummede kun, men de andre hunde alle tæver, vi fik med årene blev også altid urolige, satte sig op i buret, som om de gjorde sig klar til ,at nu var vi nok ved målet, hvor vi skulle hen.
Da vi dengang kørte meget til hundedressur, ringtræning og udstillinger, tænkte vi, at måske var det af ivrighed de reagerede, nu skulle de jo være sammen med alle vennerne i Beagleklubben.
Anden forklaring kunne vi ikke finde på.