Hej.
Vi er de glade ejere af den skønne beagle Kiba. Og for et år siden fik vi en lille søn og her for et par måneder siden flyttede vi. I løbet af de sidste par uger er Kiba begyndt at være meget bøllet når vi ikke lige kigger.
Hun har aldrig kunnet modstå frisltelsen med madvarer der stod på bordet som hun kunne nå. Så vi har altid sørget for at det ikke er tilgængeligt for hende. Men hun er begyndt at hoppe op på spisebordet selv om der ingenting er på det. Hun hapser toiletruller fra holderen, og går i vasketøjskurven og spreder det over det hele, hvis døren er blevet glemt lukket. Og det sidste og værste er at nu har hun ødelagt et par af mine sko.
Men alt dette tolker jeg som en reaktion på familieforøgelsen og den efterfølgende flytning.
Kiba er egentlig min kærestes hund, hun var 1 1/2 år da jeg kom ind i hendes liv. Og dengang havde vi også lidt problemer før jeg fik sat mig i respekt og fastsat min status som alfahun.
Jeg har ikke problemer med at få hende til at lystre, men hendes adfærd er klart blevet anderledes.
Hun er også blevet rigtig slem til at tigge ved bordet efter at lillemanden er begyndt at få alm. mad, det kan jo ikke undgåes at han taber noget på gulvet. Hvilket har gjort at hun er ret fræk når vi spiser.
Der har ikke været nogen problemer i forhold til at acceptere den lille, hun har været helt fantastisk i forhold til at sådan en lille størrelse pludselig kravler rundt over det hele. Og er meget tålmodig med ham når han får lov at røre hende, hvilket han kun gør når Kiba selv kommer hen til ham.
Vi har ikke indskrænket hendes rum fordi der er kommet barn i huset, det er meget vigtigt for os at de begge ved at der skal være plads til os alle. Selvfølgelig er der blevet ændringer for hende, men kun i det udfang at han også skal være her og er en del af flokken.
Jeg er meget i syvsind med hvad vi skal gøre. Fordi i rigtig mange tilfælde opdager vi først at hun har lavet ravage et stykke tid efter. Når vi står op, når vi kommer hjem og lignende. Og så er det jo svært at skælde ud uden at hunden bliver forvirret.
Min kæreste har overvejet at lægge en "fælde" for hende, så vi fanger hende i gernings øjeblikket, men jeg tror bare der ligger mere bag.
Jeg har besluttet mig for at jeg vil til at gå til træning med hende. Det er mig der er mest hjemme, og hun er værst når han ikke er hjemme.
Men hvis nogle har haft nogle lignende oplevelser og har forslag og råd til hvordan vi får hende til at holde op med at ødelægge ting så skriv endelig.
Og hvis nogen har erfaring med hundeadfærdsteraoeuter så skriv endelig, da det er en mulighed jeg overvejer