Hej.
Jeg er i den situation, at jeg selv har været både køber og sælger.
Som køber, valgte jeg en hvalp med stambog. Det var dog ikke noget must for mig, blot en tilfældighed. Jeg har aldrig haft brug for stambogen, da min hund ikke skulle på udstilling. Den skulle have sig et almindeligt hundeliv. Den har alsdig fejlet noget. Den har fået alle sine dyrlægetjek og vacccinationer og alt har været i den fineste orden.
Så blev jeg så til sælger - ikke opdrætter, for det er vel kun profesnionelt, at man må kalde sig opdrætter. Men, vi skal nu til at have det tredje kuld hvalpe - og formentlig det sidste. Min hund er nu 6 år gammel. For mig er det utænkelig andet end at en tæve får lov til at få hvalpe, da det jo er naturens gang. Som sælger, har jeg også valgt folk fra. Jeg har fulgt min mavefornemmelse og, hvis jeg følte "noget" ikke lige passede ind i min verden omkring dét, at have hund, ja, så blev de valgt fra. det synes jeg er helt på sin plads. Men, forinden har jeg talt meget med de eventuelle købere, da jeg gerne ville have så meget viden om dem som muligt. Ikke for nysgerrighedens skyld men, for hvalpens skyld. For det har været -og vil altid være vigtigt for mig, at være sikker på, at det er de rigtige købere, som hvalpen får som ny familie.
Men, det er en ballancegang uden sidestykke. Det handler tryghed fra både køber og sælgers side, synes jeg.
Mine hvalpe er uden stamtavle, da det er en krydsning af to racer indenfor samme familier. Hermed opstår noget nyt, som er unikt og som man ikke møder nogen af, når man går tur med sin hund. Men, begge forældre har stamtavle og derved kan JEG sikre, at det er "gode" hvalpe, men at det blot er en "forædling." I kraft af, at begge har stamtavle, ved jeg, at købere også føler sig trygge. Jeg sørger desuden for, at hvalpene bliver tilset af dyrlægen, kort efter fødslen og senere, hvor de får en hvalpeattest. De bliver jo også chippet og optaget i Dansk Hunderegister. Så kan man altså, hvis man er ansvarsbevidst nok, få lavet et ordentligt hvalpetjek.
Jeg selv kunne aldrig finde på at sølge en hvalp, hvis den var syg! Nu har det heldigvis ikke været tilfældet, de to gange, jeg har haft hvalpe. Bortset fra første gang, hvor jeg var vågen så at sige 24 timer i døgnet i 14 dage for at tage mig af en hvalp indtil den var stærk nok til komme tilbage sin mor igen. Den var ikke syg, bare mindre end sine søskende. Den har det rigtig fint i dag og stortrives.
--------------
Hvad der har været grunden til, at opdrætteren ikke har villet sælge til dig er umuligt at sige. Men, umiddelbart lyder det for mig, som om at hun ikke har fået nok kendskab til dig inden hun tog sin beslutning. Men, et i bakspejlet, tror jeg at du skal være glad for, at du ikke fik en hvalp dér. Om du vælger kastration eller ej er jo op til dig. Alt i alt handler det nok mest om kemi og mavefornemmelser, når det kommer til køb og salg af hvalpe.
Jeg håber, at du har fundet dig et andet sted at få en skøn hvalp fra.
Mange hilsner
Marlene