Hej Bente.
Først og fremmest ville jeg vente med at anskaffe mig hund nr. 2, til hund nr. 1 er udvokset og voksen.. typisk er den ved at være voksen nok, når den er 2 år gammel. Den skal derudover også være "velfungerende", og I skal have en god kommunikation.
Nu er din hund stadig kun en stor baby, men fungerer hun bedst med hun eller hanhunde?
Min egen tæve fungerer klart bedst med hanhunde, hvilket hun har gjort hele livet. Derfor skal min hund nr. 2 være en hanhund. Det vil hun få mest ud af. Men mange har 2 hunde af samme køn. Det er individuelt.
Hvis du allerede NU ved, at du aldrig vil have hvalpe på din tæve, så synes jeg du skal sterilisere hende. Ikke pga. et evt. indkøb af hanhund, men for din tæves sundheds skyld. Der er meget for og imod sterilisering, men jeg har endnu ikke mødt én eneste dyrlæge, som har været uenig i, at det klart er det sundeste/bedste for en tæve - hvis og så frem i fald hun IKKE skal have hvalpe.
Sterilisering formindsker risikoen for falsk drægtighed og forskellige slags kræft, markant.
Hvis du ikke ved om du vil have hvalpe en dag, så skal du naturligvis ikke sterilisere din tæve. Det kan godt lade sig gøre, at have både "intakt" hun og hanhund i samme husstand. Men de to skal naturligvis holdes adskilt i løbetidsperioden. I den tid af perioden, hvor hunhunden ikke er højløbsk, kan de to godt være i samme rum/luftes sammen, under opsyn. Men når hun er højløbsk, så skal de naturligvis holdes 120% adskilt. I mine øjne vil det næsten tangere til tortur, at have en hanhund og en løbsk tæve i samme husstand. Men der er nogen mennesker, som ikke har et problem med det.
Det mindste indgreb er klart en kastraton. Når hanhunden kastreres, er det kun testiklerne der fjernes, og de sidder "uden på" kroppen. Når en tæve steriliseres, så fjernes det hele. Livmoder, osv. og det er faktisk et forholdsvis stort indgreb.
Så ser du sådan på det - synes jeg klart du skal lade en evt. hanhund kastrere, i stedet for at lade hunhunden sterilisere. Selvfølgelig ved mindre du IKKE ønsker hvalpe.