Hugorme

Hej alle :);

Vi får advarsler alle steder fra, efterhånden.. Om Hugorme.
Jeg har ofte mødt hundefolk først på vinteren, som har været glade for at komme i skoven igen, nu hvor "Der er sikkert at være".
Hvorfor bliver de væk, forår-efterår? Jo, pga. hugorme.

Jeg synes det er super, at vi bliver advaret om, at der KAN være hugorme. Men jeg bliver altså lige overrasket hver gang jeg hører, at folk bliver væk fra "udsatte områder", pga. hugorme.

Hele min hunds 3½ årige liv, har jeg dagligt gået lange ture i skoven, på heden, marker og ved søer - og hele året rundt, og i al slags vejr. Jeg selv er Dyremenneske med stort D, og jeg har aldrig været bange for hugorme, eller andre dyr for den sags skyld.. Jeg har altid bil/mobiltelefon med når jeg går, så skulle uheldet være ude, kan jeg hurtigt få hjælp, både til min hund og mig selv.

Men jeg er blevet snydt. Jeg har i de 3½ år set 2 hugorme: En død, og ÉN levende. Jeg blev fuldstændig begejstret, da hugorm nr. 2 bevægede sig, og skønt den havde flere muligheder for at hugge ud efter mig, ville den bare væk, og forsvandt hurtigt i lyngen, til min store skuffelse.

Det er efterhånden blevet min opfattelse, at jeg er "One of a kind". Jeg har endnu ikke mødt andre, der er ligeså begejstret for slangerne - men tvært imod (som tidligere nævnt) holder sig helt fra alle de områder, hvor det burde være muligt at møde det lille kræ.

Derfor er jeg nu blevet interesseret i at høre om, hvad I andre kære hundeejere gør? Undgår I alle steder, hvor en hugorm kan blive spottet, er du bange for dem, og frygter du for at møde dem?
Har du set nogen? :)

Mvh. Kathrine

Hej Kathrine

Jeg er "hunderæd" for slanger - sådan helt generelt. Jeg har nu aldrig mødt nogen i naturen, så jeg har heller aldrig tænkt på om jeg skulle blive væk nogen steder fra. Jeg tror nu også, at man skal være ualmindelig uheldig hvis man bliver bidt af sådan et kræ. Den vil til hver en tid hellere gemme sig end angribe - og det er jeg glad for

Connie

Hugorme er jo sky dyr, der gemmer sig når de bliver forstyrret. Vi træner på DcH´s baner i Ribe, og der er temmelig mange hugorme. Jeg tror ikke, nogen er blevet bidt endnu - men vi sørger selvfølgelig for at lave lidt larm, inden vi går igang med f.eks. at lægge spor i det høje græs osv. Og nej, jeg synes heller ikke, angsten for hugorme bør afholde nogen fra at gå tur i bestemte områder. For hvor skulle man dog gå hen? Der er hugorme på alle vore heder, i klitterne ved Vesterhavet, i skovkanter og langs markveje.

Skulle det ske, at hunden bliver bidt, skal man forsøge at undgå panik og stille og roligt komme afsted til dyrlægen. Og på skadestuen, hvis det er een selv.