En kammerat til en Islandsk Fårehund

Hej alle, vi har efter vores egen mening :-) Verdens dejligste hund, en Islandsk Fårehund på 4 år, han er en utrolig glad hund og meget meget kælesyg og kontaktsyg !

Han volder os kun få problemer men masser af glæde, der er dog en enkelt ridse i lakken, han kan bestemt ikke lide at være alene hjemme, da vi fik ham var min kone hjemme arbejdene, men det er desværre stoppet nu, og det går ikke godt med at være alene hjemme !

Bl.a. af den årsag overvejer vi at få en ven til ham, så han ikke skal være alene, så meget !

Jeg er bekendt med at det ikke nødvendigvis fjerner problemet, med at være alene hjemme, men vi har oplevet at når han er alene hos f.eks. min far der også har hund, så går det meget bedre !

Vil det være en god idé at få en af samme race eller skal man kigge på andre muligheder ??

Det vil nok være en rigtig god ide med en af samme slags.
Har i overskud til det vil det nok være bedstmed en lille ny.
Det ern en rigtig fin tid med nr.2 når han er 4 år

Du kan sagtens vælge en hund nr. 2 i samme race :);
Gør du ikke det, så bare sørg for, at hundenes aktivitetsniveau er nogenlunde det samme. Så kan de få mest mulig gavn af hinanden, og du kan bedre tage begge med på tur, uden den ene skal have "specialbehandling".

Jeg vil dog ikke anbefale dig en hvalp, nu hvor din hund har problemer med at være alene hjemme. Det vil kunne smitte af på den lille ny, og så har du pludselig to hunde, som ikke bryder sig om at være alene.

Så jeg vil klart anbefale dig en velfungerende omplaceringshund. :)

Vi havde ikke problemer med at lade Sorta være alene hjemme, men ville gerne have en hund mere. Det blev så en omplaceringshund af blandet race, på godt og vel halvandet år. (Sorta er 3). Den nye er en blanding af bordercollie, golden retriever og vistnok kleiner münsterländer. Så der er stor forskel i deres aktiviteter og interesser - men når vi er inden døre er der ro. De er meget glade for hinanden, og det lader til at de har det godt, når de er alene hjemme. Der er ikke ødelagt noget, og de er glade og harmoniske når vi kommer hjem. De er alene maks. 6 timer om dagen.
Hund nr. 3 kommer forhåbentlig næste år, men det bliver så en af Sortas hvalpe - hvis hun bliver avlsgodkendt. Men jeg tror ikke det er så afgørende, om hundene er af samme race, bare de to hunde kan lide hinanden.

Vi har 3 hunde og de har rigtig meget ud af hinanden. Deres lege er meget forskellige.
Den ene tæve leger meget brydekamp med hanhunden og de to hygger meget sammen.
Den anden tæve vil gerne lege "tag-fat", hvor det går for fulde gardiner rundt i haven om træer og buske. Det sjove er at når de rør hinanden, så vender de om og løber efter den anden, ligesom når børn leger tik-du-er-den.
De to tæver kan dog ikke være i samme rum, når vi ikke er hjemme. Den svageste bliver kuet af den anden, ikke meget men nok til at vi kan ane det.
Man kan lærer rigtig meget hundesprog når man har flere hunde, hvis man har øjnene/sindet åben for at se disse signaler.
Vores førertæve har for nogle år siden haft et kuld hvalpe. Hun havde dem selvfølgelig i køkkenet, centralt i huset. Den lidt yngre tæve fik allernådigst lov til at opholde sig på 1.sal.
Det holdt dog kun de første par dage :), senere var hun legetante og kunne nyde hvalpene i fulde drag.
Der er både fordele og ulemper ved flere hunde, men flest fordele :)