Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 25-03-2011, 09:20

Overaktiv??

Hejsa
Jeg har nogle forskellige problemer med min dejlige cotonhvalp på nu snart et halvt år. Hun er begyndt at gø meget. Alt for meget!
Det er klart et spørgsmål om, at hun vil have opmærksomhed, og så længe hun får det, er det nogenlunde ok, men så snart hun skal "passe sig selv" lidt, går hun sin "gadedrengerunde". Først piver hun for at komme ud, så ind, så bider hun lidt i planterne... nej! dernæst 3 eller 4 gange op i sofaen.. ned! så ser hun om hun kan få fat på noget på sofabordene.. nej! når alt det ikke virker, giver hun sig til at knurre og gø. Vi bor i et hus med mange store vinduer, der går helt ned til jorden, så hun kan gø af alt der bevæger sig og alle lyde. Har prøvet med musik..
Hun slapper aldrig af, med mindre jeg lægger hende ud i vores bryggers og lukker børnegitteret.
JA, hun bliver aktiveret, kommer i skoven, hvor hun er verdens klogeste og dygtigste lille hund :-);
Vi leger og laver kontaktøvelser. Hjemme har hun spil og masser af legetøj. Nu vil I måske tænke, at hun er overaktiveret, men problemet er, at jeg ikke ved, hvad stiller man op, når hun gør, så man er ved at blive helt bims og sjældent sover eller bare slapper af. En dag måtte jeg sætte hende 10 min. ud i bilen, for at få ro i hovedet. Jeg er pt hjemmegående, så vi er meget sammen.
Min søster siger for sjov, at hun har DAMP. Men jeg kan af og til være tilbøjelig til at tro det :-) Måske er hun kommet i løbetid, jeg så en lille dråbe blod i forgårs, men ikke noget siden. Måske er hun en anelse roligere i dag, måske vokser hun fra det... det håber jeg, for af og til er jeg ved at opgive, selvom jeg elsker hende SÅ meget :-) Har I andre haft lignende problemer... er det mon fordi, hun stadigvæk er hvalp?

Skriv et svar til indlægget



25-03-2011, 17:40

...Og samtidig mister de hørelsen for en stund... ;-D

30-03-2011, 14:24

Tak for svar og gode råd.
Ja, jeg håber inderligt, at hun lærer at slappe mere af med alderen, for hun kan virkelig være streng :-) Jeg vil forsøge med andet foder. Jeg lukker hende faktisk af og til ud i vores bryggers, hvor hun kan følge mig gennem et børnegitter, men der gør og ter hun sig også, hvis ikke det passer hende at være der... håber på snarligt bedring. Lige nu sover hun ved siden af mig, men vi er også lige kommet hjem fra skoven. Gik det efter hundens ønske gik vi tur hver anden time :-) så kunne hun så godt overtales til at hvile den anden :-)