Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 22-03-2011, 08:53

Salg af hunde i Europa

Hej alle på gipote !

Jeg er lige kommet hjem fra en ferie på Gran Canaria. Jeg vil gerne dele en oplevelse med jer som jeg havde i Las Palmas. Vi var inde i byen for at shoppe, jeg fandt en dyrehandler og ville der ind for at købe en ting til min hund og min kat, men jeg fik aldrig købt noget. Da jeg kom ind i forretningen mødte der mig et frygteligt syn, her var mange bure, med små hundehvalpe. De var taget fra deres mor og sat til salg. de var meget små måske 4.5 uger, når man satte fingeren ind til dem suttede de med tungelås om fingeren, det gør hvalpe ikke når de er vændet fra. Her skal lige siges at jeg har selv haft kennel, med mange kuld hvalpe og jeg har også arbejdet ved en dyrlæge i nogle år, så jeg ved hvad jeg snakker om. I burene var der kun aviser, ikke noget at gemmes sig i når de skulle sove, og alle ved jo at hvalpe har brug for tryghed, ingen med, kun en vandflaske til gnavere. Jeg var dybt rystet over dette syn, burene stod i et solfyldt vindue, så de kunne ses fra gaden, Jeg prøvede at sige noget til dem i butikken, men de blev bare sure og smed os ud, jeg ville have haft nogle billeder jeg kunne bruge til at vise hvad der sker rundt om i europa, men det fik jeg ikke lov til, så I må selv forestille jer hvor rædselsfuld dette syn var. Jeg har efter jeg er kommet hjem brugt en del tid på at finde ud af hvor disse hvalpe kommer fra og jeg har fundet ud af at de impoteres fra de tidligere østlande, her i blandt Polen som har store HUNDEFABRIKKER hvor de opdrætter hvalpe på meget usle vilkår. Jeg har skrevet adskellige breve til vores polittikere og fortalt om min oplevelse, men jeg tror de betragter mig som en skør hunde elsker, men jeg syntes jo det er noget vi skal få lavet om, hvordan kan vi tillade at hunde sælges på den måde, her hjemme har vi klare regler for hvordan og hvor gammel en hund skal være før den må forlade sin mor. Jeg er meget flov over at være en del af det europæiske fællesskal, når vi er med til at sådan noget kan ske i europa. Jeg håber der er mange her inde der vil være med til at gøre en forskel, jeg er villig til at gå langt for at arbejde for at der kan blive lige regler for hunde handel i europa. her til sidst skal I lige se et billed af min egen hund Victor.
Jeg håber meget der er andre der har det lige som mig.

Skriv et svar til indlægget



22-03-2011, 17:30

Hej Benedikte - du behøver nu ikke at sætte dit indlæg under en anden kategori - jeg tror de fleste har læst det ! At du ikke har fået svar, kan skyldes, det er et meget stort og vanskeligt emne at ta' fat på, og som kræver mange år for at ændres.

I '90-erne var der mange underskriftsindsamlinger for at få stoppet tyrefægtning - først hér 20 år senere, ser der ud til at ske ændringer på det område. Men at ting ta'r tid, skal jo ikke afholde én fra at reagere, hvis man har engagementet og overskuddet til det...

I forhold til herhjemme er både sydeuropa og i særdeleshed østlandene forholdsvis nye demokratier og dyrevelfærdsorganisationer ikke så stærkt manifisteret som hér - alligevel sker der også ting og sager hér i landet, som ikke er acceptable, og som du selv har erfaret, har det ikke stor prioritet blandt politikere. Så det er en lang sej kamp, hvor politikerne må påvirkes, hen ad vejen.

I et forrum som dette, kan vi jo påpege, at vi skal se os for, når vi køber hund, og advare imod østeuropæiske hundehandlere og deres importører (mange fordækte annoncer er blevet slettet - Hurra for det !) Hver gang man køber hos en hundehandler støtter, man jo foretagendet, så oplysning og viden skal der til, både hér og ude i verden, for at få bugt med den "trafik".

Er sikker på, de også mod syd har folk der går op i dyrevelfærd, så hvis du vil gøre noget hér og nu, var det måske en mulighed at tilbyde sig hos dem ? - ved da, at dyrlæger ta'r frivilligt ud og hjælper, hvor det er nødvendigt - måske Dyrenes beskyttelse kender til lignende organisationer i Europa ?

22-03-2011, 18:31

Det er meget trist læsning. Hvor er det ærgreligt, at du ikke fik et billede af det. Det ville have gjort sagen stærkere og kunne givetvis have givet lidt avis skriveri. Det ændrer bare ikke det sørgelige ved det hele. Det beviser også bare, at selvom der snakkes, arbejdes og gøres en masse for at forbedre dyrevelfærd, så er der stadig meget lang vej.

25-03-2011, 12:33

Hej Tina !!

Jeg er glad for at du har læst mit indlæg, men så stopper min forståelse også. Det er så let at sige nej hvor er det synd for de små hunde, desværre er der mange der siger det og så gær de ikke mere, de har jo deres. Undskyld jeg er lidt harsk, men jeg syntes ikke man bare kan snakke og snakke uden at gøre noget. Hvis vi var mange her i landet der stod sammen om at gøre opmørksom på problemet, og handlede når vi mødte de forkerte hundehandlere, bla, på vores sommer markeder, så ville vi komme langt. Jeg har før snakket med folk der havde oplevet en hundehandler på et marked, de syntes det var synd for hundene, men når jeg så har spurgt hvad de så har gjort ved sagen, er svaret, det vil vi ikke blandes ind i, det må der være andre der gør. Så får jeg bare nok når jeg høre det, hvis vi alle siger sådan, så sker der helt sikkert ikke noget og i mine øre er det det samme du siger. Du skulle hellere hjælpe med at lave om på tingene.

Hilsen Benedikte

25-03-2011, 14:58

Hej igen Benedikte - ærgeligt du ikke har forstået mit indlæg - jeg synes da, der er en hel masse mennesker, der gør noget aktivt, hver på deres facon - som jeg skrev, er der blevet slettet en hel del mistænkelige annoncer, fordi Gipotes brugere var "fremme i skoene" og ku' se det handlede om importerede hunde, ligeledes bli'r der også i andre forums advaret kraftigt mod "hundefabrikker", og i skrivende stund er der netop en tråd om "Stop Markedssalg". Det er det, jeg mener med oplysning og viden - for desværre er der stadig mange mennesker, der køber en hvalp af medlidenhed, og derfor er det et langsigtet projekt, at komme profit-hundehandel til livs, men vejen frem, at flere er fortalere for at købe hund af ordentlige opdrættere, hvilket jeg også selv er + jeg synes man skal støtte op om de etablerede dyreværnsorganisationer og lade dem om at lave lobbyarbejde hos politikerne.

25-03-2011, 19:00

Hej Tina ""

Jeg syntes det er dejligt at du støtter op om de forskellige Dyreværnsorganisationer, men jeg mener ikke det er nok vi siger at vi støtter op om sagerne, hvis vi mener det der sker er forkert, så må vi også selv gå ind i kampen for at få bedre vilkår for salg og opdræt af hunde. Du skal lige tænke på at mange af de organisationer der kæmper for bedre dyrevelfærd er frivillige der arbejder med det i deres fritid, og jo flere vi melder os jo mere bliver der lavet, jeg syntes ikke man bare kan sige det er en god ide og så håbe på at andre vil tage det store lobbyarbejde og bruhe al deres fritid, hvis vi er mange der vil være med kan arbejdet deles ud så det ikke kun er nogle få mennesker der laver alt arbejdet, jeg vil meget gerne bruge meget mere tid på at arbejde med dette emne, så jeg håbe meget jeg kan komme i kontakt med andre der har samme lyst til at kæmpe for bedre vilkår ved salg og opdræt af hunde. Jeg mener ikke det kun skal være nogle få frivillige der gør noget ved sagen, det er for let at sige det lader vi dem om det er de nok bedre til end mig, jeg syntes hvis man støtter sagen, så kan man også henvende sig i de organisationer der arbejder for dyrene og tilbyde sin hjælp, jeg siger ikke det skal være mange timer om ugen. Man kan jo tilbyde at bruge 5-8 timer om ugen, det er bedre end ingen ting og det letter arbejdet for dem der bruger det meste af deres tid på at arbejde for dyrene,
Hilsen Benedikte

25-03-2011, 19:33

Benedikte - det syn du har set, har desværre mødt mange mennesker. Det er skrækkeligt. Jeg har ikke selv ord for, hvad jeg føler omkring den form for dyremishandling.
Dog hjælper vi hverken os selv, eller dyrene, ved at råbe op inbyrdes. Skal vi opnå noget, så skal vi råbe endnu højere, og vi skal ha' fat i nogle mennesker, som kan hjælpe os.

Jeg vil anbefale jer alle, at kontakte Morten Messerschmidt. Han vil kunne bringe det videre - for problemet findes i hele verden. Vi får aldrig ændret på reglerne, hvis vi ikke får fat i de forskellige EU hoveder. Og her kommer Morten Messerschmidt ind i billedet.

Vi er nødt til at stå sammen, hvis vi skal opnå noget. En start er naturligvis, at hjælpe og støtte de forskellige organisationer, som kæmper for dyrene. Her vil jeg især (internationalt) - anbefale WSPA, og PETA.
Men naturligvis også dyrenes beskyttelse, hestens værn, anima osv. Listen er lang, og hver gang vi donerer en flad 50'er til Kræftens bekæmpelse, Aids forbundet, Afrika, osv - bør vi donere akkurat samme beløb til de forskellige dyreorganisationer. De har brug for os, de har brug for ALLE.