Hej alle på gipote !
Jeg er lige kommet hjem fra en ferie på Gran Canaria. Jeg vil gerne dele en oplevelse med jer som jeg havde i Las Palmas. Vi var inde i byen for at shoppe, jeg fandt en dyrehandler og ville der ind for at købe en ting til min hund og min kat, men jeg fik aldrig købt noget. Da jeg kom ind i forretningen mødte der mig et frygteligt syn, her var mange bure, med små hundehvalpe. De var taget fra deres mor og sat til salg. de var meget små måske 4.5 uger, når man satte fingeren ind til dem suttede de med tungelås om fingeren, det gør hvalpe ikke når de er vændet fra. Her skal lige siges at jeg har selv haft kennel, med mange kuld hvalpe og jeg har også arbejdet ved en dyrlæge i nogle år, så jeg ved hvad jeg snakker om.
I burene var der kun aviser, ikke noget at gemmes sig i når de skulle sove, og alle ved jo at hvalpe har brug for tryghed, ingen med, kun en vandflaske til gnavere. Jeg var dybt rystet over dette syn, burene stod i et solfyldt vindue, så de kunne ses fra gaden, Jeg prøvede at sige noget til dem i butikken, men de blev bare sure og smed os ud, jeg ville have haft nogle billeder jeg kunne bruge til at vise hvad der sker rundt om i europa, men det fik jeg ikke lov til, så I må selv forestille jer hvor rædselsfuld dette syn var.
Jeg har efter jeg er kommet hjem brugt en del tid på at finde ud af hvor disse hvalpe kommer fra og jeg har fundet ud af at de impoteres fra de tidligere østlande, her i blandt Polen som har store HUNDEFABRIKKER hvor de opdrætter hvalpe på meget usle vilkår.
Jeg har skrevet adskellige breve til vores polittikere og fortalt om min oplevelse, men jeg tror de betragter mig som en skør hunde elsker, men jeg syntes jo det er noget vi skal få lavet om, hvordan kan vi tillade at hunde sælges på den måde, her hjemme har vi klare regler for hvordan og hvor gammel en hund skal være før den må forlade sin mor. Jeg er meget flov over at være en del af det europæiske fællesskal, når vi er med til at sådan noget kan ske i europa.
Jeg håber der er mange her inde der vil være med til at gøre en forskel, jeg er villig til at gå langt for at arbejde for at der kan blive lige regler for hunde handel i europa.
her til sidst skal I lige se et billed af min egen hund Victor.